Astrup
Astrup på Skiveegnen har både fostret en statsminister og været vidne til gamle adelsslægters forfald.
I sin tid har godsejeren forsøgt sig med dyrkning af tobak, humle og hør på Astrup.
Den røde murstensgård er bygget om i flere omgange, hvilket har givet gården et særpræget asymmetrisk ydre.
Den mindste sidefløj i hovedbygningen er den tidligere hovedfløj.
Ejerhistorie
Astrups historie går helt tilbage til starten af 1400-tallet, hvor den var ejet af Rigild Puge. Herefter kom gården til adelsslægten Juel. Slægtens betydning for lokalområdet kan bl.a. ses af de kalkmalerier med familiens våbenskjold, der hænger i Grinderslev kirke. Juel'erne ejede meget gods og lånte kongen penge ad flere omgange. Men i 1606 døde den sidste Juel på gården, og arvingerne valgte i 1622 at sælge gården til Christoffer Friis.
Det lille århundrede, som Astrup tilhørte Friis'erne, synes at have været dårlige tider for godset. Christoffer Friis´ søn, Otte Friis, kom i så store økonomiske problemer, at han en tid måtte sidde i fængsel pga. sin gæld. Hans søster, mor og datter kæmpede bagefter om ejendomsretten til godset og med efterdønningerne af hans manglende økonomiske sans. Der var ikke meget at gøre godt med i dette godsejerhjem, men det var typisk for mange af de gammeladelige slægter i perioden efter enevældens indførelse i 1660. Familien bortforpagtede gården, og moren Birgitte Lykke måtte efter sigende klare sig med en enkelt pige som hjælp. Sønnen, Mogens Friis, overtog Astrup efter hendes død, men solgte allerede i 1714 godset videre til Christian Kruse, der gik fallit.
Herefter så Astrup en række forskellige ejere. Bl.a. gik gården via Claus Reventlow i 1750 til Peder Malling, der var borgmester i Viborg og far til Ove Malling, der var dansk statsminister i 1700-tallet. I hans erindringer kan man bl.a. finde beskrivelser af livet på Astrup. Malling fortæller, at hans far var den første til at fritage bønderne for hoveri, altså ulønnet pligtarbejde på hovedgården. Peder Malling fjernede angiveligt også træhesten, et strafferedskab godsejeren kunne anvende på ulydige fæstebønder.
Fra 1767 var Astrup ejet af Axel Rosenkrantz de Lasson, som også havde ry for at være en usædvanlig human godsejer. Han udvidede hovedbygningen, anlagde en park og forsøgte sig desuden med dyrkning af tobak, humle og hør. Fra 1792 begyndte han at frasælge dele af jorden, som det var typisk på den tid, hvor flere bønder blev selvejere. Senere købte han en del ejendomme i Skive, men krigene og bankerotten i starten af 1800-tallet knækkede også ham, og hans efterkommere måtte klare sig igennem som fiskere.
Fra 1797 til 1846 var Astrup på forskellige hænder, indtil den aarhusianske tobaksfabrikant og kancelliråd Thomas Funder købte gården. Han havde overtaget en tobaksfabrik efter sin far og gik desuden ind i både kommunal- og landspolitik. I 1848-1849 var han kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og i 1849-53 medlem af det nyoprettede landsting, der så dagens lys med Grundloven i 1849.
Astrup blev i Funderslægten indtil 1906, hvor gården blev afhændet til Danmarks Afholdsforening, der lavede den om til et såkaldt 'redningshjem for alkoholikere'. Foreningen bortsolgte endnu mere af jorden.
Redningshjemmet bestod kun i ti år. En sådan hyppighed af ejerskifter var almindelig i den følgende periode, hvor Astrup bl.a. kom på tvangsauktion og blev opkøbt af J. C. Breum to gange.
Astrup blev overtaget af Inge Staalsen og Aage Christiansen i 1995 og parret har siden udført omfattende restaurering af bygningerne.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Ove Malling skrev i sine erindringer, at hans far, Peder Malling, rev den gamle middelalderlige hovedbygning ned, hvori der endda havde været et bondefængsel kaldet 'hullet'. I stedet byggede Peder Malling en ny hovedbygning i bindingsværk omkring 1750. Den blev revet ned i 1968.
Vinkelret på Mallings hovedbygning opførte Axel Rosenkrantz de Lasson i 1773 en grundmuret fløj, der udgør hovedbygningens nuværende hovedfløj. Fløjen er i én etage, og den har en gennemgående frontspids over det centralt placerede indgangsparti. I den østlige ende af denne fløj opførte han i 1786 en stor pavillon af røde mursten i nyklassicistisk stil. Pavillonen, der er i to etager, har mansardtag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
To avlsbygninger, opført i hhv. 1900 og 1952 ligger nord for hovedbygningen.
På hver side af vejen til hovedbygningen ligger to små indkørselshuse, sammenbyggede med hovedbygningen med en hegnsmur. De er forbundne med en lille portbygning, der er opført omkring 1800.
Fredningsstatus 2021: Indkørselshusene er fredede.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Fredede og bevaringsværdige bygninger, Slots og Kulturstyrelsen
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Astrup
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Inge Staalsen og Aage Christiansen
Herregårdens størrelse
120 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 61 ha, eng 22 ha, skov 30 ha, park/have 7 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre Hrd. - Grinderslev
Ejer
Danmarks Afholdsforening
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
170000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 40 kalve, 3 tyre, 12 heste, 5 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 4 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Kancelliråd Thom. Funder
Herregårdens størrelse
27.62 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
32.91 htk
Skovskyld
0.14 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
60.16 htk
Fæstegods
349.88 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 747
