Assendrup
Assendrup var fra 1699 til 1703 ejet af Christian V's søn, Christian Gyldenløve.
Christian Gyldenløves efterkommere - slægten Danneskiold-Samsøe - skulle bestyre 'Gisselfeld Adelige Jomfrukloster', der blev oprettet 1755, bl.a. herregården Assendrup.
Assendrup hørte under Gisselfeld indtil 1909, hvor den blev solgt fra.
Siden 1965 har Assendrup været ejet af Grut-Hansens legatstiftelse, som driver gården med opdræt af Rød Dansk Malkerace.
Assendrups hovedbygning er fra 1919-1920, hvor den blev genopført efter en brand.
Ejerhistorie
Assendrups første velkendte ejer var Niels Andersen Hak, der ejede gården fra 1407. Slægten Hak er en gammel adelsslægt, og de sad på Assendrup i de næste knap 50 år. Niels Hak selv var bl.a. med til at besegle Erik af Pommerns (1382-1459) stadfæstelse af Dronning Margrethes testamente i 1401.
I midten af 1400-tallet overtog Hartvig Krummedige via sit ægteskab med Karen Hak Assendrup. Han blev i 1453 Norges Riges Hofmester. Inden da havde han bidraget til, at Christian I (1426-1481) i 1450 kunne krones som konge over både Danmark og Norge.
Sønnen Henrik Krummedige overtog Assendrup efter faderens død i 1476. Også han arbejdede i mange år for kongen - først Christian II (1481-1559), som han dog ragede uklar med, og siden for Frederik I (1471-1533), der sendte ham til Norge i diplomatisk tjeneste. Henrik Krummedige ejede store besiddelser i både Danmark og Norge, og han blev generelt betragtet som en mand, der gjorde en dyd ud af at opbygge sin rigdom og magtstilling. Han døde i 1530, og da hustruen Anne Rud døde tre år efter, gik alle deres ejendomme videre til datteren Sophie og hendes mand, Eske Bille.
Eske Bille var en fremtrædende adelsmand med høje stillinger i kongens inderkreds.
Assendrup blev arvet af hans svigersøn, Eiler Krafse, som måtte drage i landflygtighed, da han i 1581 dræbte sin kones nevø. Han vendte aldrig tilbage, men døde 18 år senere i Rostock.
Hele 1600-tallet var på Assendrup præget af mange forskellige ejere fra forskellige slægter, der kun sad på ejerskabet i kortere perioder. I 1681 solgtes gården til Adam Levin von Knuth, som stod i nært forhold til Christian V (1646-1699), og opnåede høje stillinger ved hoffet. Han fik desuden store gaver af kongen, hvor han blev i stand til at købe flere herregårde, bl.a. Assendrup. I 1689 købte han Gisselfeld og lagde de to herregårde sammen.
Knuth's arvinger solgte i 1699 Gisselfeld og Assendrup til Christian Gyldenløve, der var Christian V's søn med elskerinden Sophie Amalie Moth. Det blev sagt om ham, at han havde deltaget i flere slag, end han talte år, og derfor var det også meget lidt, han opholdt sig på godserne Gisselfeld og Assendrup.
Gyldenløve døde allerede i 1703. Inden Gyldenløves død nåede han at oprette en fundats, efter hvilken godset skulle overgå fra at være privatejet til at være et adeligt jomfrukloster efter sin egen og hustruens død. Hans hustru Dorthe Krag overtog herefter alle hans ejendomme, som hun bestyrede i hele 51 år - dog ikke uden økonomiske vanskeligheder.
Ved Dorthe Krags død i 1754 var Assendrup en faldefærdig gård. På trods af den dårlige økonomi og modstand i familien hævdede barnebarnet Frederik Christian Danneskiold-Samsøe bedstefaderens ønske om at gøre Gisselfeld Kloster til et adeligt jomfrukloster i 1755. Gisselfeld har siden været drevet iht. Gyldenløves testamente af 1701 og bestyret af efterkommere af familien Danneskiold-Samsøe.
Assendrup lå under Gisselfeld helt frem til 1909. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe måtte bortsælge en del af godsets fæstegårde for at kunne klare den økonomiske situation efter Dorthe Krags år på gården. Senere kom Assendrup dog på fode igen, inden den blev bortsolgt fra Gisselfeld til fri ejendom i 1909.
I 1965 overtog Grut-Hansens legatstiftelse Assendrup. Grundlæggeren af stiftelsen var Charles Grut-Hansen, som var en af de fremmeste avlere af rød dansk landrace-kvæg i Danmark. Legatstiftelsen har siden 1965 drevet gården som et traditionelt landbrug med opdræt af rød dansk malkerace.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den gamle hovedbygning nedbrændte i 1919 og blev genopført i 1919-1920 i sin tidligere skikkelse. Derfor er den nuværende hovedbygning en kopi af den gamle, hvor den grundmurede rødstensbygning i én etage med kælder danner et trelænget anlæg med en hovedfløj og to meget korte sidefløje. De blev oprindeligt opført i 1696 af Adam Levin Knuth og ombygget i 1878.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den ældste avlsbygning stammer fra 1852-53 og er opført i hvidpudset grundmur med pandeplader. Der er senere bygget adskillige bygninger til, specielt efter legatstiftelsens overtagelse 1965, så gården kunne opfylde kravene til et moderne landbrug.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Nær den nuværende hovedbygning findes der rester af en voldgrav fra en tidligere bygning. Hvornår den stammer fra vides ikke med sikkerhed.
Syd for hovedbygningen ligger der en del små skove - bl.a. Assendrup Hestehave, der hører under gården. Terrænnet omkring Assendrup er generelt fladt.
Assendrup var i 250 år under Gisselfeld Adelige Jomfrukloster, som ligger ca. 15 km sydøst for Assendrup.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Assendrup Hovedgård
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Grut-Hansens Legatstiftelse
Herregårdens størrelse
336 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 290 ha, eng 75 ha, sø 214 ha, andet 82 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Tybjerg - Aversi
Ejer
Gisselfeldt Kloster
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
15.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
215000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 100 køer, 40 kalve, 4 tyre, 18 heste, 9 føl. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 5 karl(e), 2 pige(r), 4 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Assendrup hørte samlet: Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Tybjerg - Aversi
Ejer
Gisselfeld Kloster
Herregårdens størrelse
49.38 htk
Skovskyld
1.50 htk
Mølleskyld
3.37 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
279.66 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.20 htk
Bemærkninger om godset
Del af Gisselfeld Kloster. Klosteret ejer også de borforpagtede Rønnede Mølle og Sophiehøj (begge Vester-Egede S) på hhv. 13-2-2-1,5 og 15-2-2-0.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Tybjerg - Aversi
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.92 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 110
