Asdalgaard
Asdalgaard bliver i dag kaldt Asdal Hovedgaard.
Asdalgaard har været hovedgård siden midten af 1300-tallet.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg i én etage fra 1890'erne.
Ejerhistorie
Asdalgaard blev i 1300-tallet ejet af Niels Ovesen, der tilhørte slægten Panter. Han var en velhavende mand, der ejede meget gods i området. Ovesen styrkede familiens position yderligere, da han fik sine to børn gift ind i den magtfulde sjællandske adelsslægt Lunge, og sønnen, Anders Nielsen, blev da også medlem af rigsrådet.
Anders Nielsens datter, Johanne Andersdatter, arvede sammen med sin faster faderens store formue - herunder også Asdalsgaard. På grund af sin formue blev Johanne Andersdatter tvunget ind i sit første ægteskab med adelsmanden Bonde Due, men ellers markerede hun sig som en handlekraftig kvinde, der i 1462-63 var kongelig lensmand i Vendsyssel.
Før 1422 blev Johanne Andersdatter gift for anden gang, denne gang med Niels Eriksen Banner. Asdalgaard overgik ved ægteskabet til hans slægt, som ejede gården i næsten 200 år. Banner-slægten opnåede stor anseelse i løbet af de næste generationer, og især Niels Eriksen Banners oldebarn, Erik Eriksen Banner, kom tæt på magtens centrum.
Selvom Erik Eriksen Banner ikke deltog i oprøret mod Christian II (1481-1523) og kun skiftede til Frederik I's (1471-1533) side på grund af trusler, blev han således medlem af Frederik I's rigsråd.
Erik Eriksen Banner var et af de få rigsrådsmedlemmer, der bakkede op om reformationen. Han støttede derfor valget af den lutherske Christian III (1503-1559) og var, sammen med Johan Rantzau, øverstbefalende over Christian III's tropper under stormen på Aalborg i Grevens Fejde.
Erik Banners position blev sikret ved Christian III's sejr, og i 1541 blev han udnævnt til rigsmarsk.
Ved Erik Banners død i 1544 arvede sønnen, Otte Banner, Asdalgaard. Otte Banner var barnløs, og hans søster, Karen Banner, overtog - efter langvarige arvestridigheder - Asdalgård omkring 1605. Karen Banner døde i 1611, og gården blev delt på flere hænder. Imidlertid lykkedes det i 1632 Frederik Rantzau at samle gården, og Asdalgaard forblev i Rantzau-slægtens eje frem til 1793, hvor Carl Adolph Rantzau solgte gården til den borgerligt fødte Søren Hillerup.
Søren Hillerup solgte - som mange andre godsejere i perioden - fæstegårdene fra og udstykkede hovedgårdsmarkerne, før han afhændede Asdalgaard i 1801. Mellem 1801 og 1810 havde gården en række forskellige ejere, inden gården i 1810 blev købt af Thomas Jensen. Thomas Jensens søn, Peder Jensen, solgte i 1868 gården til dens forpagter Ole Christian Olsen, som ejede gården frem til 1914.
I 2021 ejes herregården af Jens Peter Lunden.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Pontoppidans Danske Atlas oplyste i 1769, at hovedbygningen på Asdal bestod af to grundmurede huse. Det ene af disse var to etager, men skulle tidligere have været i tre etager, ligesom det andet hus. Den beskrevne hovedbygning stammer formodentligt fra Frederik Rantzaus ejertid, og angiveligt skulle der, foruden de to grundmurede huse, også have været opført en bindingsværksfløj. Ifølge traditionen var der i forbindelse med det nordlige hus opført to tårne, Vagttårnet og Brandtårnet.
I 1803 blev denne gamle hovedbygning revet ned, og den nuværende hovedbygning blev opført i 1890'erne af Ole Christian Olesen, som små 30 år forinden havde købt Asdalgaard.
Ole Christian Olesens hovedbygning blev opført sydøst for den tidligere hovedbygning. Midterfløjen er opført i røde mursten, mens sidefløjene er hvidpudsede. Alle tre fløje er belagt med Skifertag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger der, på den anden side af en vej, et større anlæg af driftsbygninger, der hører til Asdalgaard.
De ældste avlsbygninger er fra slutningen af 1800-tallet, mens de øvrige er fra det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Asdal Hovedgård
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jens Peter Lunden
Herregårdens størrelse
541 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 515 ha, skov 18 ha, park/have 4 ha, andet 4 ha, bortforpagtet 20 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Baggesvogn, Gaardbogaard, Kokkedal, Kærsgaard (Jylland), Oxholm, Rosenvold
Bemærkninger om godset
Under Asdal Hovedgård hører også Sakstrup Skelgaard
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Asdal
Ejer
O.C. Olesen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
148936 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 120 køer, 30 kalve, 6 tyre, 20 heste, 6 føl, 8 får. Der sælges ca. 180 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 2 karl(e), 5 pige(r), 6 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Asdal
Ejer
Pro. Peter Jensen
Herregårdens størrelse
24.58 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Hovedparcel af den udstykkede hovedgård Asdal.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Asdal
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
148.40 htk
Skovskyld
3.54 htk
Mølleskyld
1.59 htk
Tiende
89.00 htk
Fæstegods
300.20 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 322
