Arresødal
Arresødal blev oprettet som herregård i 1773 af den fremtrædende danske erhvervsmand Johan Frederik Classen.
Gården var mellem 1773 og 1804 en del af et større kompleks, der også inkluderede Grønnessegård og byen Frederiksværk, som var opstået omkring Classens våbenfabrik.
Johan Frederik Classen opførte en ny hovedbygning i nyklassicistisk stil, som stod færdig omkring 1786. Arresødals nuværende hovedbygning blev opført mellem 1908 og 1909 og er i sit ydre en kopi af den hovedbygning, som Johan Frederik Classen lod opføre.
Ejerhistorie
Den 29. november 1773 udgik en kongelig befaling fra Christian VII (1749-1808) om, at de fæstegårde, som Johan Frederik Classen ejede øst for Frederiksværk, skulle ophæves til hovedgård. Gården blev kaldt Arresøgaard, hvilket dog senere blev ændret, således den fik sit nuværende navn, Arresødal.
Johan Frederik Classen var en af sin tids mest fremtrædende skikkelser i det danske erhvervsliv. Han var som ung kommet til København, hvor han studerede ved universitetet og tog teologisk eksamen. Han blev dog ikke præst, men gjorde karriere inden for erhvervslivet - særligt våbenproduktion.
I 1756 overtog han sammen med købmanden Just Fabritius en fabrik ved Isefjorden, som de omdannede til et kombineret rustningsforetagende bestående af både en krudtmølle og et kanonstøberi. Virksomheden blomstrede, og snart opstod en lille by, som fik navnet Frederiksværk, omkring fabrikken.
Samtidig blev den omkringliggende jord opkøbt af Johan Frederik Classen, som foruden Arresødal også oprettede herregården Grønnessegård. Herregårdene blev anvendt som en slags 'arbejdskraftreserve' for våbenfabrikken. Classen døde i 1792, og hans store formue blev placeret i Det Classenske Fideikommis. Herregårdene Arresødal og Grønnessegård samt byen Frederiksværk blev solgt til prins Carl af Hessen-Kassel mod, at han årligt betalte 7000 rigsdaler til Det Classenske Fideikommis.
Prins Carl af Hessen-Kassel var gift prinsesse Louise af Danmark, som var søster til Christian VII. Forbindelsen til kongen gjorde, at han kunne gøre karriere ved hoffet og blev udnævnt til statholder i Norge i 1766 og i Slesvig-Holsten i 1769. Hans datter blev gift med den senere Frederik VI (1768-1839), som han i 1804 solgte både Frederiksværk samt Arresødal og Grønnessegård.
Frederik VI løste båndet mellem værk og godser og oprettede således en speciel godsadministration. I 1846 overgik Arresødal til statslig ejendom, som i 1855 ved auktion blev erhvervet af K. A. Larssen.
Senere blev gården sat til salg af K.A. Larssens enke, Laurentse Marie Thodberg. Køberen blev Det Classenske Fideikommiss, som således erhvervede sin stifters gamle ejendom. Herregården skulle dog ikke længere fungere som landbrug, jorderne blev bortforpagtet, men som rekonvalescenthjem for 25 beboere.
I 100 år var Arresødal ejet af Det Classenske Fideikommis, men i 1984 blev stedet overtaget af Kommunedata og indrettet som kursuscenter. Det blev herefter sat til salg i 2002 og købt af den indiske Sai Baba-bevægelse. For at forhindre at bevægelsen - som i 2002 blev stærkt kritiseret i medierne - kunne overtage stedet, købte Frederiksværk Kommune Arresødal.
Kommunen videresolgte stedet til Anette og Carsten Følsgaard, som indrettede privathospital og hospice i bygningerne. Der blev drevet hospice på stedet indtil 2011. I 2018 købte OK-Fonden bygningerne, hvor Arresødal Hospice i 2021 lejer sig ind.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Ole Fensmark
Inspektør ved Godset
Lavrentze Lund
Hans Kone
Johan Hendrich
Deres Børn
Johanne Elisabeth
Deres Børn
Olivia Lavrentze
Deres Børn
Povline Hoffmann
Pleiedatter
Lisbeth Nielsdatter
Tjenestefolk
Magrethe Asmans
Tjenestefolk
Magrethe Andersdatter
Tjenestefolk
Jens Reinsholm
Fuldmægtig ved Godset
Tobias Friderichsen
Gartner
Jens Povlsen
Gartnersvend
Else Bek
Huusholderske
Niels Mørk
Skriver
Maren Hansdatter
Tjenestefolk
Dorthe Boesdatter
Tjenestefolk
Dorthe Madsdatter
Tjenestefolk
Ole Hansen
Tjenestefolk
Hans Christiansen
Tjenestefolk
Hans Jensen
Tjenestefolk
Lars Peersen Ølby
Forpagter
Maren Pedersdatter
Hans Kone
Karen Magrete
Deres Børn
Ingeborg
Deres Børn
Peder Christian
Deres Børn
Marie Birgitte
Deres Børn
Christian Pedersen
Tjenestefolk
Jens Jensen
Tjenestefolk
Anders Andersen
Tjenestefolk
Jesper Jensen
Tjenestefolk
Peder Jensen
Tjenestefolk
Hans Olsen
Tjenestefolk
Frideriche Johansdatter
Tjenestefolk
Karen Jacobsdatter
Tjenestefolk
Johanne Jensdatter
Tjenestefolk
Karen Pedersdatter
Tjenestefolk
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
A. Falkenberg
Kammeraad, godsbestyrer
Juliane Sophie Hofmann
Hans kone
Wilhemine Marie Falkenberg
Deres børn
Charlotte Falkenberg
Do
Wilhem August Møller
Fuldmægtig.
Fredrikke Kamm
Huusjomfru
Ane Jensdtr.
Tjenestefolk
Kirsten Larsdtr.
Do
Jens Nielsen
Do
Niels Poulsen
Do
Erasmus Chr. Didr Riedevaldt
Skrædder
Helene Hornbrodt
Hans kone
Ane Helene Riedevaldt
Deres børn
Emilie Sophie Riedevaldt
Do
Christian Riedevaldt
Do
Sophie Riedevaldt
Do
Rudolphine Riedevaldt
Do
Houbertus Riedevaldt
Do
Helene Riedevaldt
Do
Julius Riedevaldt
Do
Kaalund
Stud. theol. huuslærer
Frederikke Schulmeister
Huusjomfru
Peder Pedersen
Tjenestefolk
Niels Jensen
Do
Hans Olsen
Do
Stine Jacobsdtr.
Do
Dorthe Hansdtr
Do
Inger Larsdtr.
Do
Jens Larsen
Wægter ved hovedgaarden
Ane Kristine Larsdtr.
Hans kone
Lars Jensen
Deres børn
Peder Jensen
Do
Maren Kirstine Jensdtr.
Do
Kirsten Pedersdtr.
Lever af hvad der er tilstaaet ved skilsmisse
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hans Georg Reinsholm
Husfader, Godsforvalter
Wilhelmine Falkenberg
Hans Kone
Hans Hend. Jul. Reinsholm
Deres Børn
Marie Georg. Reinsholm
Deres Børn
Christian Espersen
Fuldmægtige
Wilhelm August Møller
Fuldmægtige
Hans Hansen
Tjenestekarle
Frederik Jensen
Tjenestekarle
Ole Pedersen
Røgter
Nielsine Jørgine Øegaard
Husjomfru
Maren Jørgensdatter
Tjenestepiger
Kirsten Magrete Larsdatter
Tjenestepiger
Hans Wilh. Landsperg
Husfader, Skovrider
Wilhelmine Claud. Kühl
Hans Kone
Christian Waldemar Landsperg
Deres Børn
Thorvald Pph. Landsperg
Deres Børn
Jutta Elsb. Landsperg
Deres Børn
Ane Laurantze Petersen
Husjomfru
Johanne Jensdatter
Tjenestepiger
Magrete Nielsdatter
Tjenestepiger
Hans Nielsen
Tjenestekarle
Peder Hansen
Tjenestekarle
Frederik Jensen
Tjenestekarle
Fred. Th. Jacobsen
Huslærer
Hans Gerdes Wegge
Husfader, Landinspektør
Rosalie Constance Wegendorf
Hans Kone
Hans Christian Wegge
Deres Søn
Marie Emil. Rasmussen
Husjomfru
Jacob Hansen Bang
Landvæsens Elev
Birgitte Magr. Christensdatter
Tjenestepiger
Lise Magrete Jensdatter
Tjenestepiger
Anders Olsen
Husfader, Vægter
Ane Jørgensdatter
Hans Kone
Hanne Andersdatter
Deres Datter
Folketælling 1860
Christian Lerche
Husfader, Kammerjunker, Skovridder
Sophie Amalie Jørgensen
Hans Kone
Petrea Christiane Lund
Selskabsdame
Jens Olsen
Tjenestekarl
Karen Olsen
Tjenestepige
Rasmus Christensen
Husfader, Forpagter
Karen Larsen
Hans Kone
Peder Andersen
Tjenestekarl
Laurine Larsen
Tjenestepige
Knud Arent Larsen
Husfader, Kjøbmand, Kapitalist
Laurentze Marie Todberg
Hans Kone
Sidse Nielsen
Tjenestepige
Mariane Pedersen
Tjenestepige
Jørgen Hansen
Tjenestekarl
Mads Nielsen
Husfader, Gartner
Christine Emilie Becklund
Hans Kone
Caroline Sophie Nielsen
Deres Barn
Albertine Juliane Nielsen
Deres Barn
Marie Wilhelmine Nielsen
Deres Barn
Carl Gynter Dahlberg
Husfader, Major, Inspecteur, ??embedsmand
Albertine Andrea Tscherning
Hans Kone
Sara Sophie Andrea Dahlberg
Deres Datter
Albertine Andrea Dahlberg
Deres Datter
Julie Louise Dahlberg
Deres Datter
Margrethe Hansdatter
Tjenestepige
Elisa Qvist
Tjenestepige
Peter Nicolai Christian Dahlstrøm
Husfader, Fuldmægtig
Signe Steffensen
Hans Kone
Petrea Marie Dahlstrøm
Deres Datter
Sophie Hedevig Lerche
Tjenestepige
Hovedbygning
Efter at Arresødal i 1773 blev ophævet til hovedgård, lod Johan Frederik Classen en ny hovedbygning opføre i nyklassicistisk stil. Den stod færdig omkring 1786 som et trefløjet anlæg i én etage opført over en høj kælder. Bygningen var hvidkalket og havde mansardtag i glaseret tegl.
Hovedfløjen blev indrettet til beboelse, mens den nordre fløj blev brugt til opbevaring af modeller af Johan Frederik Classens kanoner og maskiner. I den sydlige fløj blev værelser indrettet til gæster samt gårdens forskellige embedsmænd og håndværkere. Mest imponerende var den såkaldte marmorsal, som gik tværs igennem hovedfløjen.
Johan Frederik Classens hovedbygning fik stort set lov at stå uændret gennem det 19. århundrede. Kun tagetagen blev ændret, da den i 1855 blev forsynet med svungne gavle.
I starten af det 20. århundrede var hovedbygningen så forfalden, at Det Classenske Fideikommis valgte at nedrive den. I stedet blev opført en ny mellem 1908 og 1909 ved arkitekt G. Tvede. Denne bygning, Arresødals eksisterende hovedbygning, fremstår i sit ydre nøjagtig som Johan Frederik Classens hovedbygning fra 1786.
Bygningen er ombygget igen 2004.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I haven bag hovedbygningen ligger otte nyopførte huse, der fungerer som hospicestuer.
Fredningsstatus 2021: De nyopførte huse er ikke fredet.
Kulturmiljø
Udover at opføre en ny hovedbygning lod Johan Frederik Classen også en stor park anlægge rundt om gården. Den er på halvanden tønde land og grænser mod øst op til Arresø. I 2002 overtog Frederiksværk Kommune Arresødals park, som sidenhen blev overtaget af Naturstyrelsen. Parken er offentlig tilgængelig
Arresødalvej 100
3300 Frederiksværk
Ejerrække
- (1773-1792) Johan Frederik Classen
- (1792-1804) Carl af Hessen-Kassel
- (1804-1808) Kronen
- (1846-1855) Staten
- (1855-1865) K.A. Larssen
- (1865-1883) Laurentse Marie Thodberg, gift Larssen
- (1883-1984) Det Classenske Fideikommis
- (1984-2002) Kommunedata
- (2002) Frederiksværk Kommune
- (2002-) Ejendommen Arresødal I/S, v. Anette & Carsten Følsgaard
- (2018-) OK Fonden
Litteratur
Christensen, Carl: Frederiksværk. 1926.
Nyrop, C.: Johan Frederik Classen. 1887.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Arresødal Slot
Region og kommune
Sjælland - Halsnæs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
OK-Fonden
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Social- og sundhedsinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Har tidligere heddet Arresøgaard.
Kilder
ok-fonden.dk
Arresødalvej 100
3300 Frederiksværk
Ejerrække
- (1773-1792) Johan Frederik Classen
- (1792-1804) Carl af Hessen-Kassel
- (1804-1808) Kronen
- (1846-1855) Staten
- (1855-1865) K.A. Larssen
- (1865-1883) Laurentse Marie Thodberg, gift Larssen
- (1883-1984) Det Classenske Fideikommis
- (1984-2002) Kommunedata
- (2002) Frederiksværk Kommune
- (2002-) Ejendommen Arresødal I/S, v. Anette & Carsten Følsgaard
- (2018-) OK Fonden