Alslevgaard
I omkring 300 år var Alslevgaard ejet af slægten Grubbe.
Alslevgaard har gennem historien været knyttet til herregården Tryggevælde.
Fra 1698 havde gården samme ejer som Tryggevælde. Begge gårde hørte 1751 til 1922 under grevskabet Bregentved, der blev oprettet af A. G. Moltke.
Den gamle hovedbygning blev revet ned i midten af 1700-tallet, efter Alslevgaard kom til at høre under grevskabet Bregentved. En ny gård blev først opført i 1902.
De ældste dele af avlsbygningerne stammer fra ca. 1775.
Ejerhistorie
Fra 1300-tallet og ca. 300 år frem tilhørte Alslevgaard den gamle uradelslægt Grubbe. Den første kendte ejer fra slægten var Bo Jensen Grubbe omkring 1328. Han døde i 1349, hvorefter gården gik i arv til sønnerne Bent, Jon og Esbern Grubbe.
I 1463 overtog Evert Grubbe Alslevgaard. Han var en af kongens betroede mænd. Han havde sæde i rigsrådet og var fra 1473 rigskansler - en titel, der blev brugt første gang under Valdemar Atterdag i 1350. Rigskanslerens opgave var bl.a. tæt forbundet med det kongelige retterting. Evert Grubbe blev lensmand på det nærliggende len, Tryggevælde, i 1472, hvorefter han oftest opholdt sig her og i 1479 overdrog han Alslevgaard til sin bror, Niels Grubbe. Hans søn opnåede ligeledes at være kongens lensmand på Tryggevælde, samtidigt med at han ejede Alslevgaard.
I 1602 gik Alslevgaard til en anden gren af Grubbe-slægten, da Hilleborg Grubbe, som havde arvet gården blot to år tidligere efter sin far, giftede sig i 1602 med Sivert Grubbe til Hofdal i Skåne. På det tidspunkt var Alslevgaard pantsat til Peder Munk, men ved kongens mægling blev den overdraget til Sivert Grubbe. Han gav den senere videre til sin søster Margrethe Eilersdatter Grubbe, som via sit ægteskab med Knud Urne bragte Alslevgaard i hænderne på den gamle adelige slægt Urne.
Først i 1653 var det endeligt forbi med efterkommerne af Grubbe-familien på Alslevgaard, da den kom til familien Ulfeldt og senere gennem ægteskab til Otto Rantzau. Han solgte i 1698 gården til Christen Skeel, som året efter fik kongens bevilling til at omdanne Alslevgaard's jorder til fæstegårdsjord og lægge disse under Tryggevælde, som Skeel på det tidspunkt også ejede.
Skeel døde i 1709, men det er uvist hvem der arvede gården. I 1716 købte Peder Benzon både Alslevgaard og Tryggevælde, men allerede i 1718 byttede han gårdene til Frederik IV (1671-1730). I bytte fik han Vibygaard af kongen. Tryggevælde og Alslevgaard gårde blev del af det sydsjællandske rytterdistrikt. Der fandtes over hele landet tolv kongelige rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.
De to gårde fulgtes atter, da Frederik V (1723-1766) på auktion solgte rytterdistriktets gårde. Alslevgaard og Tryggevælde blev købt af Peter Neergaard, som i 1751 solgte dem videre til Adam Gottlob Moltke, der året før havde fået sine besiddelser oprettet som grevskabet Bregentved. De to nyerhvervelser kom dog ikke under grevskabet, men forblev ejerens frie ejendom - det såkaldte allodialgods. I modsætning til gårdene under grevskabet kunne allodialgods både belånes, pantsættes og sælges.
Alslevgaard blev genoprettet som herregård, men først efter en omfattende udskiftning af de tilliggende jorder. De bedste jorder blev lagt under fæstegårdene i Alslev by, og andet blev byttet bort for at oprette en ny hovedgård i Tågerup. Gårdens jorder kom for en stor dels vedkommende til at bestå af overdrev, og den gamle hovedbygning på Alslevgaard blev revet ned for siden at blive genopført på sin nuværende placering.
A. G. Moltke, der først døde i 1792 på Bregentved, var en af Frederik V's mest betroede mænd. I 1746, samme år som Frederik V var blevet udnævnt til konge, blev Moltke gjort til overhofmarskal, der, som navnet antyder, var den øverste chef og administrator for det danske hof. Som kongens mest betroede embedsmand fik Moltke store gaver, bl.a. også godset Bregentved, som han fik ophøjet til et grevskab.
Alslevgaard hørte under Bregentved indtil grevskabets ophævelse i 1922. Som led i grevskabets overgang til fri ejendom skulle der ifølge lensafløsningslovens bestemmelser betales en afgift til staten.
Frederik Christian Moltke, som ejede Bregentved, valgte at betale denne afgift ved at udstykke Alslevgaard til 4 husmandsbrug og overdrage hovedparcellen med selve gården til Statens Jordlovsudvalg, som i 1924 solgte gården videre til Johan Viggo Selchau-Hansen. Alslevgaard blev i slægten Selchau-Hansens eje indtil 1979.
I 2021 er herregården ejet af Carsten Boserup og Christian Jacob Boserup.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Da G. A. Moltke overtog Alslevgaard, blev den gamle hovedbygning samtidig revet ned. Samtidig oprettedes en ny hovedgård i Tågerup. Voldstedet efter den gamle bygning ligger i dag nordøst for gården tæt ved Alslev Kirke og består af en lav borgbanke. Mod nord og vest er den gamle voldgrav, som omkransede hele den gamle bygning, stadig synlig. Den sydlige grav har adskilt borgholmen med en anden holm, hvor avlsbygningen angiveligt har ligget. Omkring voldstedet er der fundet teglstensfliser, glaserede fliser og kridtsten.
I 1902, mens Alslevgaard stadig hørte under Bregentved, blev en ny hovedbygning nord for haven opført af røde mursten med skiftertag og gennemgående frontspids. Bygningen er opført i én etage med én fløj over en høj kælder.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne danner et anseligt kompleks. Den ældste af bygningerne stammer fra ca. 1775 og er opført i delvist bindingsværk med bliktag. Resten af bygningerne er fra slutningen af 1800-tallet og overvejende bygget af kalksten belagt med fast tag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Terrænet omkring Alslevgaard er overvejende fladt. Agerjorden, som primært er samlet omkring gården, er meget forskelligartet, men med primært stiv lermuld på ler.
Voldstedet efter det historiske Alslevgaard (nedrevet efter 1751) ligger nordøst for den eksisterende gård og tæt ved Alslev Kirke.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bobé L. m.fl: Danske len, 1916.
Brasch, Christian H: Vemmetoftes Historie,3, 1863.
Hansen: Større Dansk Landbrug, 1930.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Alslevgaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Faxe
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Carsten Boserup og Christian Jacob Boserup
Herregårdens størrelse
265 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager: 243 ha, skov 8 ha, andet 14 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Alslev
Ejer
Frederik Christian Moltke, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
18.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
220000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 165 køer, 30 kalve, 5 tyre, 23 heste, 6 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 røgter(e), 8 elev(er), 4 karl(e), 4 pige(r), 6 daglejer(e), 16 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Bregentved.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Alslev
Ejer
Grevskabet Bregntved, Lensgreve A.V. Moltke
Herregårdens størrelse
49.24 htk
Skovskyld
10.88 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
253.14 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
20.03 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Alslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
45.00 htk
Skovskyld
10.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
191.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
HvgdHtk er fra ChrsitensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
