Allinggaard
Allinggaard hørte under det magtfulde Alling Kloster indtil Reformationen, hvor Kronen overtog gården.
Gården og en af dens ejere optræder i en novelle af Steen Steensen Blicher: "Fruentimmerhaderen."
Allinggaard står som et prægtigt palæ inde mellem træerne ved Alling Å.
Den hvidkalkede hovedbygning blev opført i 1919-1920.
Ejerhistorie
Ifølge kong Valdemar Sejrs (1170-1241) jordebog tilhørte Allinggaard Kronen i 1231. Benediktinerklostret ved Alling Sø blev oprettet i midten af 1200-tallet, hvortil Allinggaard senere blev knyttet som avlsgård. Klostret blev meget rigt og magtfuldt, og omkring 1300 var det således et af de tre klostre, den katolske pave henvendte sig til, da han bad om hjælp til at genopbygge den nedbrændte Aarhus domkirke.
Under Reformationen i 1536 blev Alling Kloster og dets ejendomme inddraget under Kronen, som det skete for klostergods over hele landet. Allinggaard blev underlagt Silkeborg len. I 1661 efter svenskekrigene var Frederik III (1609-1670) i økonomiske vanskeligheder og tvunget til at sælge meget af sit gods. Han afstod således dele af Silkeborg len, herunder Allinggaard som betaling af gæld til sin vinskænk, Christian Fischer.
På dette tidspunkt var Allinggaard i en sørgelig forfatning: Jylland var blevet plyndret af både venner og fjender i krigene, og gårdens jordtilliggende lå øde hen. Et halvt århundrede senere tilhørte Allinggaard stadig Fischer-slægten, men var i mellemtiden blevet et blomstrende gods. I 1719 blev gården opkøbt af endnu en Christian Fischer. Han udvidede gårdens jordtilliggende betydeligt i den lange periode, han ejede Allinggaard. I 1759 oprettede han desuden et legat, Christian Fischers Store Stiftelse, hvis renter skulle gå til trængende familiemedlemmer, men også til at drive et såkaldt hospital i Grønbæk sogn.
Efter Fischers død overgik Allinggaard til brødrene Christian og Jean Arnold Fischer, men sidstnævnte overtog hurtigt hele gården. Jean Arnold Fischer hed egentlig Johan Arenbold Fischer, men da han havde rejst en del i bl.a. Frankrig, sprang han med på datidens navnemode og forfranskede sit fornavn. Han havde ry for at være en dygtig men pengegrisk mand, og skal have været inspirationskilde til Steen Steensen Blichers hovedperson i novellen "Fruentimmerhaderen": En inkarneret ungkarl og fanatisk kvindehader.
Jean Arnold Fischer solgte gården videre, og i 1809 endte den i hænderne på en af datidens store "godsslagtere" Johan Conrad Schuchardt. Han opkøbte godserne for at udstykke jorden og sælge lodderne videre til højestbydende. Ofte var det dog fæstebønderne, der købte deres egne gårde til selveje. Selve hovedgården blev da også opdelt i Allinggaard, Alling Skovgaard og Alling Mølle. Johan Conrad Schuchardt solgte hovedparcellen i 1813, men allerede i 1817 købte han Allinggaard tilbage for 34.350 rigsbankdaler sølv. I 1828, 9 år efter Johan Conrad Schuchardts død, blev gården dog solgt til højestbydende for sølle 211 rigsbankdaler.
De næste årtier var Allinggaard på mange forskellige hænder, og yderligere jord blev frasolgt. I 1890 blev den opkøbt af Sophus Scavenius Nellemann, der samtidig købte Alling Skovgaard og Alling Mølle og dermed samlede den gamle hovedgård. En god del af de omkringliggende heder blev tilplantede, og det gik igen godt for Allinggaard. Allerede i 1918 blev gårdene dog adskilte igen, og mere jord udstykket til selvstændige bønder.
Allinggaard blev da opkøbt af J. Jespersen, der opførte de nuværende bygninger. I 2021 er gården ejet af Leo Sørensen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I slutningen af 1700-tallet blev der på gården opført en flerlænget hovedbygning i bindingsværk. Disse bygninger blev i 1919-1920 erstattet af den nuværende hovedbygning, som J. Jespersen lod opføre.
Det er en herskabelig enkeltfløjet bygning opført i nyklassicistisk stil. Bygningen er prydet af et fremspringende midterparti med halvsøjler og valmede tage.
I 1949 blev hovedbygningen ombygget og moderniseret af Eigil Hede Nielsen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget ligger sydøst for hovedbygningen. Den trelængede avlsgård, der åbner sig mod øst, er som hovedbygningen opført af J. Jespersen i 1919-1920. Anlægget blev ombygget i 1958 ved arkitekt Ehlers og udvidet i 1964.
I 1918 anlagde J. Jespersen desuden sit eget elværk øst for gården. Alling Å blev opdæmmet, så den dannede en sø, hvis vandkraft kunne bruges til at producere strøm. Opdæmningen forstyrrede dog også åens løb og gårdens engvandingsanlæg. Alling Mølle blev nedlagt som en følge af opdæmningen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Allinggård Gods
Region og kommune
Midtjylland - Silkeborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Leo Sørensen
Herregårdens størrelse
299 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 83 ha, skov 216 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Hids - Svostrup
Ejer
Sophus Scavenius Nellemann
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
63076 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Hids - Svostrup
Ejer
Gårdejer Casp.Henr. Vorbech
Herregårdens størrelse
18.18 htk
Skovskyld
0.51 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Hids - Svostrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
49.73 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
254.75 htk
Fæstegods
623.61 htk
Bemærkninger om godset
Er med avlsgården Gravballegård (bd 4 s 499).
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 493
