Aggersborggaard
Med sin historie, som rækker tilbage til vikingetiden, hører Aggersborggaard til blandt landets allerældste herregårde.
Herregården er placeret i kanten af vikingeborgen Aggersborgs cirkulære voldanlæg.
I perioden fra 1086 til 1579 fungerede Aggersborggaard som kongsgård for de danske konger pga. gårdens betydningsfulde placering ud mod Limfjorden.
Aggersborggaards bygninger er mindst fire gange blevet lagt i aske.
Ejerhistorie
Vikingeborgen Aggersborg menes at være opført ca. år 980, mens Harald Blåtand var konge. Sammenlignet med de øvrige ringborge fra samme tid er Aggersborg klart den største. Vikingeborgens placering ud mod Limfjorden skyldes antageligvis det gode udsyn og muligheden for at fungere som kontrolpost af søfarten. I 1086 blev kongsgården Aggersborg plyndret af vendelboernes bondehær, som gjorde oprør mod kongen, der dog var flygtet til en nærliggende bispegård.
Aggersborg fortsatte gennem middelalderen som kongsgård. Erik Klipping (1249-86) gæstede den i 1272, og et halvt århundrede senere optræder Aggersborg i Valdemar Atterdags (1320-75) jordebog, der opregnede Kronens gods. Oprørske tendenser prægede ligeledes landet under Valdemar Atterdag, hvilket kongen fik at mærke, da jyske stormænd nedbrændte Aggersborg. Herefter forpligtede ridderen Niels Eriksen Gyldenstierne sig til at genopbygge Aggersborgs bygninger, barfreden, tårne, grave og broer, som de stod opført inden branden. Endnu en brand ramte Aggersborg i 1441 under bøndernes oprør mod Christoffer af Bayern (1416-1448), der to år senere blev kronet som Christoffer III.
Allerede i midten af 1100-tallet var udsejlingen gennem Limfjorden sandet til, hvorefter Aggersborg havde mistet en del af sin strategiske betydning. Efter afbrændingen i 1441 blev Aggersborggaard formentlig aldrig genopbygget som kongsborg, men kaldtes herefter Kongensgaard og fortsatte som et kongeligt len, hvortil bl.a. var knyttet rettighederne til færgeoverfarten over Aggersund.
Kronen solgte i 1579 Kongensgaard til Vibeke Podebusk, der var enke efter rigsråd Evert Bild. I årene herefter erhvervede hun flere gårde i Aggersborg by, hvormed hun samlet kunne oprette en ny herregård ved navn Aggersborggaard inden sin død i 1596.
Aggersborggaard skiftede herefter hænder inden for slægten frem til Marie Høg, der pga. økonomiske årsager måtte afhænde gården til Hans Mogensen Arenfeldt i 1686.To år senere - under Christian V's matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev Aggersborggaards værdi sat til 34,63 tønder hartkorn. En gennemsnitlig herregård var på denne tid 42 tønder hartkorn, og Aggersborggaard var dermed blandt landets mindre gårde.
Efter Arenfeldts død i 1689 overgik Aggersborggaard til enken Helle Urnes datter af første ægteskab, Margrethe Rantzau, der havde giftet sig med den rige og velansete Peder Benzon, der ejede en lang række danske herregårde. Benzons søn, Hans Benzon, solgte i 1718 Aggersborggaard til Mads Speitzer, hvormed gården for første gang kom i borgerlig besiddelse.
I 1767 oprettede sønnen Christen Madsen Speitzer og dennes hustru, Anne Margrethe Lund, stamhuset Aggersborggaard. Stamhusets oprettelse havde dog ikke opnået kongelig konfirmation, og da parrets søn, Mads Speitzer, ville overtaget stamhuset efter sine forældres død, protesterede de øvrige arvinger. Stamhuset blev derfor opløst i 1779, hvorefter Mads Speitzer i stedet måtte udkøbe sine søskende. Speitzers kundskaber som landmand var tvivlsomme, og i 1803 solgte han Aggersborggaard til Jakob Kjellerup, der allerede i 1808 videresolgte til Hans Jakob Lindahl.
Lindahl var kendt som en af tidens "godsslagtere", der opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge den til højstbydende. Efter at have frasolgt godsets fæstegårde og udstykket en del af hovedgårdens jorderafhændede Lindahl i 1811 et amputeret Aggersborggaard til Sten Kjærulf.
I 1853 købte Jakob Nørgaard Aggersborggaard, som forblev i slægten Nørgaards eje i mere end 100 år herefter.
I 2021 er Aggersborggaard samlet i selskabet Aggersborggaard A/S, der er ejet af Frederik Reventlow Grinling.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Aggersborggaards hovedbygning består af tre sammenbyggede bindingsværkslænger i én etage, der åbner sig mod vest. Alle længer er opført på et ældre firfløjet kampestensfundament, som delvist er afløst af en støbt sokkel. Det antages, at en portbygning opført i munkesten oprindeligt har afsluttet herregårdsanlægget mod vest.
De tre bindingsværkslænger med gennemstukne bjælkeender og små knægte under tagskægget er opført 1756-58. Samtlige bygninger har tidligere været kalket over stok og sten, hvilket nu er fjernet. På nord- og sydfløjens gårdside findes en ældre, tofløjet dør, hvor der på overliggeren står 1756 og 1758 samt initialerne C.S. - A.M.L, der står for henholdsvis Christen Spietzer og Anna Margrethe Lund. Taget er belagt med røde tegl, hvor gavlene mod vest er med halvvalm.
I 1800-tallet blev den vestlige del af sydlængens haveside grundmuret, hvidkalket og afsluttet med en muret tandsnitsgesims. Denne sides midtparti mod syd blev samtidigt forhøjet med en bred, muret heltagskvist med trappefrise og tre vinduer.
Hovedbygningen blev restaureret i 1936 og ombygget 1978. Gennem de sidste tyve år er der foretaget flere restaureringer af Aggersborggaard interiør.
Indvendigt er den oprindelige plan delvist bevaret med gange langs gårdspladsen. Sydlængen er indrettet til beboelse og rummer ældre døre, bemalede paneler og loftbjælker. Under sydlængen findes en kampestensat kælder, hvortil der er adgang via en luge i gavlen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger Aggersborggaards avlsbygninger. Avlsbygningerne fremstår som en trelænget avlsgård i kampesten med pladetag og er blevet opført efter en brand i 1894.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Aggersborg, Kulturmiljø nr. 72.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Aggersborggaard
Region og kommune
Nordjylland - Vesthimmerlands
Offentlig adgang
Adgang efter aftale
Ejer
F. R. Grinling
Herregårdens størrelse
374 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 171, eng 130 ha, andet 73 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Øster Han - Aggersborg
Ejer
H.B. Nørgaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
122000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 83 kalve, 4 tyre, 10 heste, 16 føl, 8 får. Der sælges ca. 92 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 3 karl(e), 2 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Øster Han - Aggersborg
Ejer
Pro. Johannes Ovesen
Herregårdens størrelse
32.08 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1.38 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
9.11 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Øster Han - Aggersborg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
34.64 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 320
