Agerupgaard
Agerupgaard kendes tilbage fra 1397, hvor stedet var ejet af Laurids Nielsen af Tostrup.
I 1688 var Agerup en landsby med seks fæstegårde, to huse med jord og fem jordløse huse.
I de første beskrivelser af Agerupgaard fra omkring 1400 fremstilles gården som en mindre adelig sædegård placeret i en landsby. Det vil sige, at ejeren af Agerup boede på gården og havde sin husholdning her. I århundrede forsvandt sædegården, men Agerupgaard genopstod som selvstændig gård i årtierne efter svenskerkrigene, da ejendommen blev udlagt som enestegård under nabogodset Nielstrup.
Agerupgaard har fastholdt en isoleret placering i landskabet og kun mindre indgreb som anlæggelsen af motorvejen mod nordøst har i nyere tid grebet ind i det intakte kulturmiljø omkring Agerupgaard.
Ejerhistorie
I 1668 købte Christian Lerche til Nielstrup landsbyen Agerup af Orebygaard. I begyndelsen af 1700-tallet blev landsbyen nedlagt og erstattet af en større enestegård, Agerupgaard. Ved sin størrelse og afsidesliggende placering i forhold til anden bebyggelse var Agerup ikke underlagt et dyrkningsfællesskab, men funderede alene som en stor enestegård underlagt Nielstrup. Agerupgaard var i begyndelsen af 1700-tallet udlejet til oberstløjtnant von Bülow, svoger til ejeren af Nielstrup Christian Lerche, hvorunder gården igennem hele 1700-tallet var underlagt.
I 1799 blev Agerupgaard sammen med Nielstrup erhvervet af greve Christian Heinrich August Hardenberg Reventlow (1775-1840), der i 1815 indlemmede gården som fæstegård i grevskabet Hardenberg. Agerupgaard blev i de efterfølgende år bortforpagtet til Jacob Flindt Reimer.
Igennem 1800-tallet forstærkes synet på Agerupgaard som herregård ved den voksende bevågenhed, som grevefamilien tildelte stede, bl.a. med en ny hovedbygning og anlæggelse af en række alleer.
I 1860'erne blev Agerupgaard udlagt som bolig for arvingen til grevskabet Hardenberg, greve Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow (1818-1885). Gården ændrede samtidig status, idet grevskabet Hardenberg i 1852 opnåede tilladelse til afhændelse af fæstegodset hvorunder Agerupgaard formelt hørte. Agerupgaard blev udskilt fra grevskabet og overgik til grevefamiliens private ejendom. I 1885 døde lensgreve Holck-Hardenberg-Reventlow, og Agerupgaard blev overtaget af hans enke, lensgrevinde Ida Louise Henninga von Qualen Holck-Harden-Reventlow (1821-1900), mens grevskabet Hardenberg gik i arv til en tysk sidegren af familien. Ved hendes død i 1900 blev Agerupgaard testamenteret til greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow. I 1922 gik Agerup videre til hans søn hofjægermester og lensgreve Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow, hvis enke grevinde Else Reventlow overtog Agerupgaard i 1945.
I 2021 er herregården ejet af Frederik Georg greve Reventlow.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i år 1858-60 og består af én fløj. Omkring år 1900 er hovedbygningen udvidet til hver side med et fag, der er trukket let tilbage for den oprindelige hovedbygning. Den hvidpudsede hovedbygning i senempire er opført i et stokværk oven på en høj kælder. Taget var oprindeligt belagt med blåglaseret tegl som i 1878 udskiftes med skifer. Udvendigt er hovedbygningen præget af en gennemgående symmetri med et flot indgangsparti på et fag i midten af bygningen. På havesiden har bygningen et fremspringende midterparti på tre fag og en veranda.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Agerup hører en række grundmurede avlsbygninger med fast tag. Af de oprindelig symmetrisk placerede avlslænger omkring gårdspladsen foran hovedbygning er i dag kun murværket tilbage.
Derudover findes der en forpagterbolig vest for hovedbygningen og fire huse.
I skoven sydøst for hovedbygningen findes en private gravkapel placeret i en symbolsk udformet hækbeplantning, udformet som et nøglehul. Kapellet, der er opført i nygotisk stil i 1870'erne efter tegninger af den tyske arkitekt C. Spetzler, rummer stensarkofagerne med de jordiske rester af henholdsvis lensgreveparret Holck-Hardenberg-Reventlow og det efterfølgende ejerpar Reventlow.
Fredningsstatus 2021: Ovennævnte bygninger er ikke fredet.
Kulturmiljø
Til Agerups hovedbygning hører en have på ca. 5 tdr. land i en landskabelig stil.
Mellem Agerupgaard og Drengskov løber alléen Grevindestien, anlagt i midten af 1800-tallet, der forbandt Agerupgaard med grevskabet Hardenbergs hovedsæde, det nuværende Krenkerup.
I området nær Agerup findes flere fortidsminder.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark, København 1953-57.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Agerup
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
Offentlig adgang
Kan ikke ses fra vejen
Ejer
Frederik Georg greve Reventlow
Herregårdens størrelse
429 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 392 ha, eng 2 ha, skov 35 ha, forpagtet 30 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Våbensted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som ufri i Danske Atlas - er muligvis regnet under Nielstrup. Havde samme ejer.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 309
