Aalstrup
Herregården Aalstrup kendes tilbage til begyndelsen af 1400-tallet.
Fra 1729 til 1928 var Aalstrup en del af grevskabet Christianssæde.
Ejerhistorie
Som hovedparten af de danske herregårde udspringer Aalstrup af en landsby - Olafstorp - der i løbet af middelalderen måtte vige pladsen for herregården. I 1438 skrev rigskansler Iven Fos sig til Aalstrup, der på det tidspunkt formentlig var blevet en selvstændig herregård. Hans datter Karen Ivensdatter Foss overtog Aalstrup i 1439, som hun bragte med ind i sine ægteskaber med først Herluf Jensen og derefter Haurids Jensen Vasspyd i 1459.
I 1475 ejede Iven Herlufsen, som var søn af Karen og Herluf Jensen, en del af gården. I 1483 skiftede Karen Foss imidlertid boet efter Vasspyd, og overdrog en anpart til sønnen fra andet ægteskab, Mads Laurendsen Vasspyd, som købte sin halvbror ud.
Ved Mads Laurendsen Vasspyds død omkring 1519 overtog sønnen Laurids Madsen Vasspyd herregården, og efter ham sønnen Mads Lauridsen Vasspyd i 1535. Da han døde i 1549, blev Aalstrup overtaget af hans søster Anna Lauridsen Vasspyd. Hun giftede sig senere med Erik Grubbe, hvorved Aalstrup fra 1560 og ca. 100 år frem var i Grubbe-slægtens eje.
I 1573 overtog Anna og Erik Grubbes søn, Peder Grubbe, herregården, og under ham blev Aalstrup nyopført på et nyanlagt dobbelt voldsted. Peder Grubbe efterfulgtes i 1614 af sin ældste søn Jesper Grubbe. Han døde imidlertid uden at efterlade sig børn, og Aalstrup tilfaldt derfor hans bror, Jørgen Grubbe, og senere broderen Erik Grubbe, der begge døde unge og uden at efterlade sig overlevende børn.
Uden mandlige arvinger tilbage i Grubbe-slægten blev enken efter Jesper Grubbe, Anna Hansdatter Wittrup, eneejer af Aalstrup i 1631. Aalstrup blev derefter overtaget af hendes søster og svoger, rigskansler Christen Friis, hvis søn, Gregers Friis, arvede Aalstrup i 1639. Efterfølgende overgik Aalstrup først til rigsadmiral Henrik Bielke i 1654, og derefter til rigshofmester Joachim Gersdorff i 1661, som også ejede det nærliggende Taastrup - det nuværende Christianssæde. Indtil 1928 havde Christianssæde og Aalstrup derefter fælles ejer, og Aalstrups historie gled således mere og mere i baggrunden.
Efter en periode med skiftende ejere blev Aalstrup og Taastrup i 1728 solgt til greve Christian Ditlev Reventlow, der i forvejen ejede Pederstrup, Skelstofte og Lungholm. I 1729 blev alle fem gårde ophøjet til grevskabet Christiansborg, som i 1741 skiftede navn til Christianssæde.
Mellem 1728 og 1928 blev Aalstrup i perioder bortforpagtet til medlemmer af ejerslægten Reventlow, bl.a. statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som boede på Aalstrup en kort periode som nygift mellem 1774 og 1775 for at blive sat ind i driften på grevskabet. I 1775 døde faderen og Christian Ditlev Frederik Reventlow arvede grevskabet. I midten af 1800-tallet drev Einar Reventlow et moderne mønstereksempel på mejerivirksomhed på Aalstrup.
I 1928 blev Aalstrups jord udstykket til flere husmandsbrug efter at grevskabet i 1924 var blevet afløst efter lensafløsningslovens bestemmelser. Hovedbygningen samt dele af jorden blev samtidig solgt til Svend Olsen.
I 2021 ejes Aalstrup af Svend Erik Olsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Der findes ikke mange oplysninger om Aalstrups udseende under den første ejer, Iven Fos. Omkring 1605 blev det middelalderlige Aalstrup nedrevet af ejeren Peder Grubbe, der fandt bygningerne for gamle og for dårlige. I stedet opførte han en flerfløjet bindingsværksgård opført på et dobbelt voldsted, hvorpå hovedbygningen lå på den endnu eksisterende nordlige holm mens avlsanlægget placeredes på den sydlige. I kælderen på det nuværende Aalstrup er bevaret otte krydshvælv fra dette anlæg.
Peder Grubbes Aalstrup blev i 1730'erne stort set nedrevet af Christian Ditlev Reventlow og erstattet af den nuværende hovedbygning i egebindingsværk, opført som forpagterbolig. Hovedbygningen i ét stokværk og én fløj blev delvist opført ovenpå resterne af Peder Grubbes kældre. Gården bærer et halvvalmet tag af røde teglsten og tre skorstene.
I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe med gelænder til hoveddøren.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Af de tidligere trefløjede avlsanlæg på Aalstrup er intet bevaret. Den nuværende avlsgård består af to større længer der symmetrisk flankerer hovedbygningen. Længerne er opført i plader og med halvvalmet tag.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bind 6 - Lolland og Falster, København 1965
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt, København 1955
Haugner, C.C.: Sønder Herreds historie, topografi og statistik. Nakskov 1924
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ålstrup
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Svend Olsen
Herregårdens størrelse
165 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 165 ha, forpagtet 50 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Christianssæde, Lungholm, Pederstrup, Skelstofte
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Landet
Ejer
Christian E.F.L. Eduard Reventlow, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
270000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 130 køer, 60 kalve, 6 tyre, 26 heste, 10 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 3 karl(e), 4 pige(r), 6 daglejer(e), 22 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Christianssæde.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Landet
Ejer
Grevskabet Christianssæde, lensgreve F. Reventlow
Herregårdens størrelse
57.26 htk
Skovskyld
1.94 htk
Mølleskyld
1.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
218.90 htk
Arvefæstegårde
29.39 htk
Leje- og tyendehuse
20.37 htk
Bemærkninger om godset
Del af grevskabet Christianssæde.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Landet
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
57.16 htk
Skovskyld
1.68 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 308
