Aaløkkegaard
Aaløkkegaard i udkanten af det nuværende Odense fik sit navn fra en mark ved navn Aaløkken.
Gården blev i flere århundreder ejet af Kronen, som lagde den ind under Fyns Rytterdistrikt.
Aaløkkegaards jorder er udstykket til udvidelse af Odense. Aaløkkegaards historiske hovedbygning ligger i dag i selve Odense by omgivet af moderne parcelhuse.
Ejerhistorie
I 1280 ejede Odense by en mark ved navn Aaløkken (Lyckemark). Den kom i slutningen af 1400-tallet eller i begyndelsen af 1500-tallet til Skt. Hans Kloster i Odense. Klosteret blev grundlagt af johanittermunke i slutningen af 1200-tallet.
Ved Reformationen i 1536 blev klostrene i Danmark nedlagt og alle deres besiddelser lagt under Kronen, således også Skt. Hans Kloster. Jorden fortsatte i Kronens besiddelse de følgende århundreder og blev senere en del af Fyns Rytterdistrikt. Rytterdistrikterne blev oprettet som krongods, der skulle sørge for underhold til Kronens rytteri. I 1700-tallets fandtes tolv rytterdistrikter, et for hvert rytterregiment. Fra midten af 1700-tallet afvikledes rytterdistrikterne som en uhensigtsmæssig måde at skaffe Kronen indtægter på.
I 1764 blev Fyns Rytterdistrikt inddelt i parceller og sat på auktion. Parcellen Aaløkken bestod af en hovedgårdsjord på 65 tønder hartkorn med 230 tønder hartkorn fæstegårde under denne og blev købt af borgmesteren i Odense, Wolrath Holm. Wolrath Holm begyndte at bygge en gård, Aaløkkegaard, men døde dog året efter, hvorefter hans arvinger nogle år senere solgte gården til Christopher Møller.
Chrisopher Møller opførte avlsbygninger, men solgte i 1785 Aaløkkegaard videre til sin svigersøn, Frands Joachim Leth, som senere skulle få ærestitlen etatsråd af kongen. Frands Joachim Leth opførte en hovedbygning i 1788 og beholdt gården til sin død i 1836. Hans enke, Ane Marie Leth, drev derefter Aaløkkegaard, indtil hun i 1842 solgte den videre. Gården blev købt af Børge Henrik Knap, der var sognepræst. Han bortsolgte størstedelen af fæstegårdene til bøndernes selveje og efter hans død i 1850 overtog enken, Christine Sophie Knap, gården.
Boet efter hende overdrog Aaløkkegaard til barnebarnet, Henrik Charles Steenbach, men dog først ti år efter hendes død. Henrik Charles Steenbach udvidede godset ved at udtørre Næsbyhoved sø og ved køb af Tarupgaard. Senere solgte han jorder til Odense Kommune til byens udvidelse.
Derved påbegyndte han udstykningen af Aaløkkegaard. Ved hans død i 1898 overtog enken, Nielsine Steenbach, både Aaløkkegaard og Tarupgaard og hun fortsatte med at udstykke og frasælge gårdens jorder.
Omkring år 1900 havde væksten af Odense by fået så meget fart, at man havde behov for store arealer til fortsatte udvidelser. I 1909 begyndte den fuldstændige udstykning af Aaløkkegaard, da selskabet 'A/S Aaløkkegaard' købte gården, mens et andet udstykningsselskab 'A/S Aaløkkemarken' året før havde erhvervet de resterende 90 tdr. land fra Nielsine Steenbach.
Udstykningerne var tilendebragt i 1915, hvorefter selve hovedbygningen blev overtaget af et nyt selskab, 'A/S Aaløkkegaards Hovedgaard', som i 1920 solgte bygningen til Metodisternes Samfund. De oprettede den selvejende institution børnehjemmet Aaløkke.
I 2021 ligger hovedbygningen fuldstændigt omsluttet af Odense by og er indrettet til seks lejeboliger.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Aaløkkegaard består af en enkelt fløj med grå murstensmure og sort tegltag. Hovedbygningen står i en enkelt etage, bortset fra midten, hvor en gennemgående frontspids står i to etager, samt det sydlige hjørne, der står som et tårn over resten af bygningen i tre etager.
Over hvert vindue på bygningen er murstenene arrangeret i buede overstykker, mens overstykkerne kun findes over de to øverste vinduer på det sydlige tårn. Rundt om taget på hele bygningen løber der buefriser, hvor buerne sidder tættest på midter- og endestykket, der står højere end resten af bygningen. Bygningen har takkede gavle, både i den nordlige ende, på det høje midterstykke samt på alle fire sider af det sydlige tårn.
Da Wolrath Holm overtog Aaløkkegaard i 1764, påbegyndte han opførelsen af bygninger på gården.
Hovedbygningen blev dog først opført af Frands Joachim Leth i 1788.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Christopher Møller opførte avlsbygningerne efter at have købt Aaløkkegaard af Wolrath Holms arvinger i 1768. Efter udstykningerne i begyndelsen af 1900-tallet blev avlsbygningerne nedrevet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Wolfhagen, Erik: Slægten Steenbach og Aaløkkegaard-børnene. 1973.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Aaløkkegaard
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Odense
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Civica
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Odense - Odense - St. Hans
Ejer
Viktor Albert Goldschmidt
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
250000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 9 heste, 4 føl.
Folkehold
2 karl(e), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Odense - St. Hans
Ejer
Consistorialrådinde Knap
Herregårdens størrelse
53.52 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
123.59 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
3.71 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Odense - St. Hans
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
64.57 htk
Skovskyld
0.16 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
233.23 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 6 s 625
