Hjemmesidens historiske kort (1770, 1850 og 1900)

Dansk Center for Herregårdsforskning præsenterer på denne side et interaktivt kort over de danske herregårde i 1770, 1850, 1900 og i nutiden. Formålet med kortene er at tilbyde en samlende og let tilgængelig indgang til viden om herregårdene i fortid og nutid – både for den, der ønsker et overblik, og for den der ønsker at gå i dybden og opsøge feltets detaljerigdom. Her kan du læse mere om de tre historiske kort.

Kort over danske herregårde 1770
Oplysningerne om herregårdenes og godsernes størrelse omkring 1770 stammer fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas, red. Hans de Hofman, Tom. I-VII, 1763-81 (reprotryk 1968-70) og fra C. Christensen (Hørsholm): Agrarhistoriske Studier, bind 2, København 1891. 

Pontoppidans Danske Atlas udmærker sig ved at indeholde en topografisk beskrivelse af Danmark og herunder også optegnelser af herregårdene, som i datiden var en central del af samfundsopbygningen. For flere af herregårdene gives der både oplysninger om hovedgårdens og fæstegodsets størrelse målt i tønder hartkorn. For nogle egne er de dog helt fraværende, men her kan suppleres med oplysninger fra C. Christensen (Hørsholm)s Agrarhistoriske Studier, som indeholder en liste over datidens herregårde og deres størrelse, udarbejdet efter kilder fra centraladministrationen.

Fuldstændigt objektiv er denne liste ikke, men sammenligninger af Pontoppidans og Christensens lister med andre kilder viser, at der i praksis kun er få gårde, hvor der er tvivl om, hvorvidt den skal regnes som herregård eller ej. 

Om oplysningerne på 1770-kortet
Udover at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' oplyser opslaget for den enkelte herregård om hovedgårdens størrelse i hartkorn samt om størrelsen af skovskyld, mølleskyld, tiende og fæstegods i det omfang, de enkelte oplysninger har været tilgængelige.

Generelt er medtaget de oplysninger, som har været tilgængelige i de omtalte værker, men det betyder som nævnt ikke, at alt har været medtaget i kilderne. For hver gård angives den anvendte kilde og evt. supplerende bemærkninger om det pågældende sted.

En særlig usikkerhed knytter sig til oplysningerne om fæstegodset ved samlede besiddelser, der omfattede flere herregårde (f.eks. grevskaber). I nogle tilfælde er fæstegodset i kilderne fordelt på de enkelte hovedgårde, i andre er det slået sammen. Her er kilderne fulgt.

Kort over danske herregårde 1850
De faktiske oplysninger om de enkelte herregårde og godser anno 1850 stammer fortrinsvis fra Statistisk Tabelværk, ny rk., nr. 6, 1852, som egentlig er en opgørelse over større danske gårde over 12 tønder hartkorn og deres tilliggender.

Denne statistik indeholder dog ikke en fuldstændig optegnelse over hvilke gårde, der blev anset for herregårde, da begrebet på dette tidspunkt var i opløsning. Den liste, som er at finde forrest i tabelværket, har nogle indlysende mangler. Derfor er listen bag kortet sammensat efter følgende principper og kilder:

Godser/hovedgårde, der: 

- Havde over 12 tønder hartkorn i 1852, og
- optrådte på listen over tidligere hovedgårde i Statistik Tabelværk 1852, eller
- på listen over sædegårde i Hof- og Statskalenderen 1850, eller
- på listen over hovedgårde i Statistisk Tabelværk 1837, eller
- havde over ti tønder hartkorn fæstegods i 1852 (dog ikke præstegårde)

Det betyder i praksis, at gårde er medtaget på kortet, hvis de dels havde bevaret en vis størrelse, dels optrådte i bare én af tre samtidige kilder, der søgte at opregne sæde- eller hovedgårde, eller udskilte sig fra andre gårde ved at have et fæstegods under sig. 

Om oplysningerne på 1850-kortet
Udover at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' angiver opslaget for den enkelte herregård navnet på gårdens daværende ejer, hovedgårdens størrelse i hartkorn samt om størrelsen af skovskyld og mølleskyld.

Dertil oplyses evt. avlsgårde og deres størrelse, fæstegårdenes antal og størrelse, arvefæstegårdenes antal og størrelse, fæstehusenes antal og størrelse samt om leje- og tyendehuses antal og størrelse i det omfang, de enkelte oplysninger har været tilgængelige.

Hertil er føjet evt. supplerende bemærkninger om det pågældende sted. 

Kort over danske herregårde 1900
Oplysningerne om herregårde og godser år omkring 1900 stammer fra J.C.B. la Cour: Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug, udgivet 1906-10. Omkring år 1900 var herregårdene stort set et historisk begreb. På dette tidspunkt var der i højere grad tale om et skel mellem store og små gårde. Kortet er derfor grundlæggende ment som en opdateret opgørelse over udviklingen siden 1850.

Listen omfatter kun de gårde, som blev regnet for herregårde omkring 1850, og som omkring 1900 lå over en vis ejendomsværdi og derfor blev medtaget i Danske Gaarde. Omvendt var der gårde, som i datiden blev betragtet som 'herregårde' eller 'godser', og som er med i Danske Gaarde, men som ikke er med på kortet anno 1900, da de ikke havde været regnet for herregårde omkring 1850.

Oplysningerne i Danske Gaarde er dog langt fra så systematiske som i flere af de tidligere værker. De kan derfor variere fra gård til gård, men overordnet set er de vigtigste oplysninger om størrelse og tilliggender medtaget, mens oplysninger om f.eks. folkehold ikke findes for alle. Desuden er der for flere af gårdene historiske optegnelser og andre beskrivende oplysninger, som ikke er medtaget i kortets oplysninger om de enkelte gårde.

Om oplysningerne på 1900-kortet
Ud over at placere de enkelte gårde geografisk og inden for kategorierne 'sogn', 'herred' og 'amt' angiver opslaget for den enkelte herregård navnet på gårdens daværende ejer, hovedgårdens størrelse i hartkorn samt størrelsen på evt. skovskyld i hhv. tønder hartkorn og i kroner samt hovedgårdens ejendomsskyld. Hertil kommer i mange tilfælde oplysninger om hovedgårdens areal, drift og folkehold samt oplysninger om evt. avlsgårde og deres størrelse.

Der er således først og fremmest tale om oplysninger, som kan bruges til at sammenholde gårdene med 1850-kortet og på den måde få en fornemmelse af den udvikling, som herregårdene gennemgik i sidste halvdel af 1800-tallet 

Hertil er føjet evt. supplerende bemærkninger om det pågældende gods.

Dansk Center for Herregårdsforskning tager forbehold for eventuelle fejl.