Søgaarde

Ejerhistorie

Søgård kendes fra middelalderen og menes, at have tilhørt Poul Matthissen, som blev adlet med slægten Dyres våbenskjold i 1433, men der er lidt tvivl om de tidlige ejerforhold. Den omtales i flere kilder bare som Sø eller Søe.

Fra 1486 ejedes gården af Matthissens svigersøn, Jep Andersen. Andersens far nævnes til Sø i 1470, men han ejede den højst sandsynligt ikke. I 1488 var gården ejet af Anne Poulsdatter, enke til Jep Andersen. Hun giftede sig senere med Iver Clausen Dyre, som nævnes til Sø i både 1507 og 1539. I 1539 kvitterede Sidsel Pedersen sin arvepart i gården til Dyre. Efterfølgende ejedes gården af hans søn Claus Iversen Dyre, og hans søn, Mogens Clausen Dyre, overtog i 1547.

Senere overtog hans bror, Jens Clausen, som døde i 1587, hvor sønnen Iver Dyre overtog. Sø blev solgt videre i 1632 til Mourids Bruun, som samme år afhændede den til Claus Kaas. Hans søn Enevold Kaas ejede Sø i 1646, men solgte den i 1654 til sin søster, Agnete Kaas. Hun var gift med Peder Henriksen Mylting. Gården blev pantsat til Henrik Linderot i 1662, mens den stadig var ejet af Mylting. Da han døde året efter, kom Agnete Kaas igen i besiddelse af gården. Hun skødede den i 1675 til sin nevø Claus Unger, som solgte den videre igen i 1687. Denne gang til Peder Rodsten. I mellemtiden var gårdens jord blevet mindre. Rodsten købte Sø med 36 tønder hartkorn, mens gården tidligere i 1662 havde 46 tønder hartkorn.

I 1691 solgte Jørgen Jørgensen Sø til Evert Weinmann. Allerede i 1695 solgte Weinmann gården videre til provst Christen Stistrup i Ullits. Året efter blev Sø afhændet til sin forpagter Gunde Jensen. Da han døde i 1731, kom Sø på auktion og blev købt af Jesper Andersen af Tolbøl. Han købte gården med 21 tønder hartkorn, 20 tønder tiendehartkorn og 6 huse. Straks efter købet blev Sø dog overleveret til forpagter Søren Nielsen på Nandrup. Han solgte Sø i 1749 og køberen var Thomas Poulsen Momtoft, som i 1763 skødede gården til Laurits Ammitzbøll. Allerede 5 år efter, i 1768 afhændede han Sø med tiende og bønderfæstegods. Den nye ejer, Jens Peter Woydemann solgte gården efter 4 års ejerskab til Jens Stadel i 1772. På dette tidspunkt havde Sø 141 hektar opdyrket jord med 21 tønder hartkorn hovedgårdstakst, 88 tønder tiendehartkorn og ca. 248 tønder hartkorn bønderfæstegods. Derudover havde Sø fælles ejer med Ullerup. I 1831 døde Stadel og hans enke, Sigbrit Illum, sad tilbage med både Sø og Ullerup. Samme år overtog deres søn Fr. Hauch Stadel. Sø menes at have været solgt til sønnen Jens Stadel i 1841. Hans søster Sigbrit Illum Stadel fik gården i 1860. Den overgik til hendes svigersøn præmiereløjtnant Charles Christian Mansa i 1881. Han gjorde et stort stykke arbejde med at dræne jorden frem til hans død i 1911. I årene efter tilhørte gården Mansas enke og hans sønner F. Mansa og N. Basballe. Efter at Søgård en overgang tilhørte N. Basballe, kom den til et konsortium, som udstykkede og frasolgte jord til to ejendomme. Den ene på 37 hektar og den anden på 9 hektar. Den gamle hovedparcel blev købt af Niels Riis i 1919. Efter hans død overtog Johannes Nørhave Riis.