Ejerhistorie
Gunderstedgaard blev første gang nævnt i 1430, hvor gården blev ejet af Malte Nielsen. I 1499 overdrog han gården til Viborg bispestol, men overdragelsen vakte strid, da også adelsmanden Mogens Stampe hævdede at have haft del i gården. Problemet blev dog løst i 1507, hvor Mogens Stampe overtog gården ved en byttehandel med bispestolen.
I 1639 døde ejeren Niels Friis, og Gunderstedgaard kom sammen med den nærliggende herregård Krastrup til Manderup Due. Dues enke Anne Skeel overtog begge gårde efter mandens død i 1660. På daværende tidspunkt blev Gunderstedgaard sat til 24 tdr. hartkorn, hvilket gjorde den til en lille - men dog gennemsnitlig - herregård.
I 1662 arvede Due og Anne Skeels søn Bernt Due herregården, og kort tid efter pantsatte han i 1667 Gunderstedgaard til Niels Benzon. Due må dog have indløst pantet, for hans søn Manderup Due arvede i 1699 gården.
I løbet af 1700-tallet blev Gunderstedgaard solgt og købt flere gange, og i 1794 overtog en af datidens store ejendomsspekulanter, generalkrigskommissær Ulrik Christian v. Schmidten, gården. Han frasolgte meget af fæstegodset, inden han i 1804 solgte hovedparcellen videre til to andre ejendomsspekulanter, major Johannes Conrad Schuchardt til Nøragergaard og kaptajn Henrik Johannes Leth til Eskær. De to herrer solgte dog allerede samme år gården videre.
De nye ejere var kaptajn Frederik Stiernholm fra Kjeldgaard og Jakob Bjørn fra Grinderslev Kloster. Stiernholm og Bjørn solgte samme dag, som de købte den, gården videre til Rasmus Schougaard.
Gunderstedgaard havde på dette tidspunkt blot en hovedgårdstakst på 17 tønder hartkorn, men tilliggendet blev dog ikke desto mindre fortsat udstykket op i gennem 1800-tallet, hvor gården hyppigt skiftede ejere. I 1921 blev gården købt af Aalborg Amts Udstykningsforening, som af jorden udstykkede 24 husmandsbrug.
Hovedparcellen blev i 2011 ejet af Ole Larsen og Åse Pedersen.
Hovedbygning
Stuehuset på Gunderstedgaard er opført i 1942.
Det nuværende stuehus blev opført i teglsten i 1942. Det er en enkeltfløjet bygning med en asymmetrisk placeret frontspids mod vest.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Gunderstedgaard blev i 1921 revet ned af Aalborg Amts Udstykningsforening.
Kulturmiljø
En stor del af den jord, der har hørt til Gunderstedgaard har været hedejord.
Indtil 1913 havde gården Krastrup samlet lyng og tørv til brændsel på store dele af heden. Senere blev denne hedejord opdyrket.
Gården ligger på det tidligere voldsted. Voldstedet består en stor banke med markante sider, der hæver sig over de tørlagte grave.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Gundersted
Ejer
Jacob B. Hagen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
80000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 36 køer, 55 kalve, 10 fedekreaturer, 10 heste, 3 føl, 45 får. Der sælges ca. 45 svin om året.
Folkehold
1 forkarl, 2 røgter(e), 6 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e), 6 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Gundersted
Ejer
Gårdejer N. Laugesens Enke
Herregårdens størrelse
17.04 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Gundersted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
22.10 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
38.38 htk
Fæstegods
231.25 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 71