Nørre Karstoft
Nørre Karstoft kendes fra 1614, hvor det formentlig var en bondegård.
Nørre Karstoft har skiftet hænder en del gange. I 1690 inddrog kronen gården, da forpagteren i 1689 havde forladt stedet. Nørre Karstoft blev dog hurtigt skødet videre.
Gården har været på auktion i 1729 og 1754. Efter auktionen i 1754 begyndte ejeren Peder Simonsen Schiønning at frasælge en del gods.
I 1771 blev gården solgt med tiende men uden gods. Der blev i 1798 givet tilladelse til at udstykke gården i parceller.
Ejerhistorie
Man antager, at Nørre Karstoft stadig var en bondegård i 1614, da den blev solgt af Peder Munk. Køberen var Jakob Lykke, som i samme omgang købte Estvadgaard. I 1635 tilhørte Nørre Karstoft Christian Rantzau til Breitenburg. Iver Mogensen Krabbe solgte Nørre Karstoft med tre gårde og et bol igen i 1636. Denne gang til Corfits Ulfeldt til Tviskloster, hvis bror Jakob Ulfeldt ejede herregården i 1638. Hans børn skrives til den i 1670. Sønnen Jakob Jakobsen skødede Nørre Karstoft med fire gårde til præsten Niels Kjeldsen Ulfborg i 1683. Herefter blev den udlagt til søsteren Anne Ulfborg.
I 1689 forlod forpagteren Nørre Karstoft. Derefter blev den dyrket af herredsskriver Knud Søltoft for øvrighedens regning, indtil kronen i 1692 inddrog gården. Den blev skødet til Ole Justsen samme år.
Nørre Karstoft med lidt gods blev i 1695 skødet af Johan Nielsen til Knud Hansen Windfeldt, fæster af Varho i Gørding sogn. Allerede i 1697 skødede han gården videre til forpagteren Hans Andersen. Han skødede den med gods til sin svigersøn Jens Poulsen Schanderup i 1720. Han ejede Nørre Karstoft i to år, før han i 1722 skødede den til fænrik Chr. Trappaud. Han var tilskrevet som ejer i 1728, men i 1729 blev Nørre Karstoft købt på auktion af birkeskriver Peder Paaske. Igen i 1754 kom gården på auktion og blev denne gang solgt til kromand i Nr. Snede Peder Simonsen Schiønning. Han frasolgte en del gods, før han i 1759 skødede Nørre Karstoft til Poul Østergaard. Han skødede den igen i 1766. Den nye ejer var Anders Bagger til Hastrup. Han solgte gården med tiende men uden gods til herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet i 1771.
Hans Ditlevsen Linnet skødede i 1775 Nørre Karstoft med tiender til tidligere nævnte Poul Østergaard. Fra ham blev gården udlagt til Ole Chr. Secher til Lynderupgaard i 1778. Hans enke Maren Marie Friis ejede Nørre Karstoft i 1779.
I 1789 tilhørte Nørre Karstoft Laur. L. J. Lange. Han ejede den endnu i 1817. I mellemtiden fik han i 1798 tilladelse til at udstykke gården i 17 parceller. De følgende ejere var N. Chr. Hauge, overretsprokurator Ph. J. Knudsen til Rindom Nygaard og W. Jørgensen. Sidstnævnte solgte i 1853 Nørre Karstoft til cand. Pharm. C. Wium, som overdrog sin ejendomsret til Chr. John Lodberg Rahbek. Samme år fik han skødet til Nørre Karstoft af W. Jørgensen.
Chr. John Lodberg Rahbek skødede gården til Anders Brodersen Møller i 1868. Hans enke Maren Møller forpagtede i 1888 Nørre Karstoft til sin søn A. N. Møller. Han overtog gården i 1893, og i 1923 udskilte han en gård med ca. 88 hektar til sin søn Anders Møller. I 1929 blev Nørre Karstoft overtaget af Johannes Møller, en anden søn, som i 1935 frasolgte tre parceller.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Der blev bygget et stuehus i 1760, der beskrives som en gammel grundmuret bygning. Pontoppidan skriver, at denne bygning brændte ned i 1776, hvorefter man opbyggede en ny hovedbygning.
Den nyere hovedbygning med to tilstødende fløje brændte i 1860. Derfor blev der i 1861 opført endnu et nyt stuehus med en hovedfløj og to sidefløje, begge med tegltag. Ifølge et billede fra 1889 var de tre længer på hovedhuset hvidkalkede.
Andre bygninger
Efter branden i 1860 blev der opført en lade i brædder, mens flere staldlænger og et materialhus blev opført af grundmur.
Kulturmiljø
Nørre Karstoft var omgivet af en stor have og læplantninger.
Omkring gården ligger en lille forhøjning ud mod Karstoft å, hvor man kan se svage spor af grave
Anders Brodersen Møller skabte et vandingsanlæg på Nørre Karstoft. Der blev anlagt en kanal, som førte vand ind til gårdens jord i den østlige side, og derefter førte vandet til den øverste side af agerjorden. Det var enestående arbejde og medvirkede til at gården steg i værdi samtidig med at agerjorden blev overrislet med vand.
Litteratur
Den Danske Atlas, Tomus V,2. København 1769.
La Cour, J. C. B. Danske Gaarde. København. 1912-15
Trap, J. P.: Danmark, København 1953-1972
https://www.herninghistorie.dk/branden-paa-nr-karstoft-i-1860/
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hammerum - Skarild
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.98 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
154.00 htk
Bemærkninger om godset
Ukomplet.
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 766
