Hennegaard
Hennegaard hørte i middelalderen under Ribe bispestol og var sæde for bispelige lensmænd.
Hennegaards gods blev frasolgt omkring år 1800 i forbindelse med periodens landboreformer, og hovedgårdsjorden blev opdelt i 56 parceller.
Hovedbygningen er opført efter en brand i 1831, men kældrene er fra middelalderens bispetid.
Ejerhistorie
Hennegaard kendes fra 1145, hvor gården blev nævnt som tilhørende biskop Elias i Ribe. Hennegaard hørte i middelalderen under Ribe bispestol, hvor også dens bispelige lensmænd holdte til. Efter reformationen i 1536 overgik Hennegaard til Kronen sammen med landets øvrige kirkegods.
Fra Kronen overgik gården til Oluf Staverskov, der selv havde haft Hennegaard i forlening. Om end det ikke var i lige linje forblev gården i slægten Staverskovs eje, indtil Anne Staverskov bragte den til Christoffer Hvas gennem ægteskab. Efter hans død i 1658, overtog enken gården stærkt forgældet, der var blevet plyndret under disse års Svenskekrige. I 1679 blev svigersønnen Anders Nielsen ejer, men samme år overgik den til Niels Nielsen ejer, der i de følgende år kompletterede gården med fæstegods. Det vil sige, at der under godset var mindst 200 tønder hartkorn inden for en radius af to mil (ca. 14 km.), hvilket gav godsejeren skattefrihed.
Efter Niels Nielsens død i 1708 var Hennegaard delt mellem arvinger. Den ene var Peder Nielsen Endorph, hvis efternavn han havde taget fra fødegården Endrupholm, og efter hans død i 1743 gennemgik Hennegaard det næste ca. halve århundrede en række hurtige ejerskift. Blandt ejerne var Christen Stockholm, der som led i tidens landboreformer i 1794 fik kongelig bevilling til at sælge godset fra med bevarelse af hovedgårdens frihed (skattefrihed). Efter hans død i 1803 blev Hennegaard delt i 56 parceller, hvoraf hovedparcellen blev købt af et interessentskab repræsenteret af Thøger de Teilmann.
Den danske stat købte i 1829 Hennegaard, men solgte den allerede samme år til A. C. Rauhe, der i 1866 solgte den til brødrene Christian og Andreas C. Nissen. I 1873 solgte Christian Nissen sin andel til broderen, der ejede gården frem til sin død i 1902. Enken Sine f. Pedersen drev dernæst gården med hjælp fra sine to sønner og overlod den i 1915 sønnen Christian Nissen. I 1915-16 frasolgtes 370 ha. klitter, der kom til at blive kendt som Henne Strand.
I 2021 ejes Hennegaard af Anette Nissen & Stanley Johansen.
Hovedbygning
Hovedbygningen er opført efter en brand i 1831, der ødelagde den ældre hovedbygning, der vist på daværende tidspunkt ikke havde været meget gammel. Den énlængede hovedbygning er opført i én etage i hvidkalket grundmur. Gavlene er halvvalmede og taget er stråtækt. Bygningens hovedindgang er ved gårdsidens frontispice og har derudover også to sideindgange.
Hovedbygningens ca. to meter høje kældre i kampesten skal stamme fra den middelalderlige bispeborg.
Fredningsstatus: Hovedbygning er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne er opført samtidige med hovedbygningen, der blev opført efter en brand i 1831. Den består af tre længer med stråtag og ligger i umiddelbar forlængelse af hovedbygningen. Den østlige staldlænge blev i 1956 fornyet.
Fredningsstatus: Avlsbygningerne er fredet. Den østlige længe fornyet i 1956 er dog ikke.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. Ribe Amt, bind IX, 2, København 1965.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug, bind 8, København 1936
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Ribe - Vester Horne - Henne
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.23 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Tiende
39.00 htk
Fæstegods
202.35 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 707