Vestervig Kloster
Vestervig Kloster blev grundlagt i 1110. Klosteret husede munke fra augustinerordenen frem til 1547, selvom klosteret kom til at høre under kronen efter reformationen i 1536. Vestervig fik status som herregård i 1600-tallet, og i 1698 købte Peder Nielsen Mollerup Vestervig Kloster med henblik på at skabe et stamhus for den moldrupske familie. Stamhuset bestod frem til 1798. På en auktion i 1799 blev Vestervig Kloster solgt, og det blev nogle år efter delt i Overgård og Nedergård, men i 1905 kom begge dele til at høre under samme ejer og blev dermed forenet igen.
Det eneste der er tilbage af det originale kloster er Vestervig Kirke. Vestervig Kirke er Danmarks største landsbykirke. I folkemunde er den særligt kendt for dobbeltgraven på kirkens nordside. Ifølge sagnet skulle Liden Kirsten og Prins Buris være begravet her.
Ejerhistorie
Vestervig Kloster blev grundlagt i 1110, og det har fået sit navn på baggrund af klosterets placering ved vestlige vig af Limfjorden. Klosteret husede Augustinerordenen og var det eneste kloster, som blev stiftet i Thy.
Klosteret blev indviet til Vendsyssels særlige helgen Skt. Thøger. Thøger skulle ifølge legenden være født i Thüringen og skulle via England og Norge være kommet til Vestervig, hvor han byggede en kirke af ris og kviste, som han selv blev begravet i. I 1117 blev Skt. Thøgers lig flyttet til den nuværende klosterkirke.
Skt. Thøgers helgenry medvirkede til at klosteret var i stor vækst. Dertil kom at Vendsyssels biskop kårede Vestervig Kloster som sit sæde, indtil bispesædet imellem 1134 og 1139 blev flyttet til Børglum Kloster, hvor han allerede havde sin residens. Klosteret samlede sig et betydeligt jordegods både i Thy og Vendsyssel, men også i Viborg, Århus og Ribe stifter.
Klosterets sidste provst var Svend Mogensen, som blev forlenet med klosteret i 1530. Selvom han havde forpligtelse til at underholde de daværende kannikker, søgte han at fremme reformationen. Da den endeligt blev gennemført i 1536, kom Vestervig Kloster til at høre under kronen. De katolske kannikker nævnes frem til 1547 som stadig boende i klosteret.
Senere blev Vestervig Kloster et kongeligt len. Den sidste katolske Odense-bisp, Knud Gyldenstierne, var lensmand på stedet. Ved hans død i 1568 bestod bøndergodset af 316 gårde, 44 boliger, 118 huse og 3 møller. Efter 1660 blev lenet et amt, og Vestervig Kloster og ladegård med tiender og gods blev i 1661 udlagt til Jochum Irgens. Han blev i 1674 adlet med navnet Westerwig, og døde i 1675, hvorefter hans enke Bornelia Bichers bortforpagtede gården til Peder Nielsen Mollerup.
Peder Nielsen Mollerup blev ejer af Vestervig Kloster i 1698. Han oprettede i 1731 et stamhus for den Moldrupske familie af Vestervigs gods og tiender. Samme år blev hans sønner adlet, og Peder Nielsen Mollerup overdrog stamhuset til sin søn oberst Jens Laasby Moldrup. Under ham blev Ørum i 1736 en del af stamhuset. Herefter fulgte sønnen Peder Moldrup, og da han døde uden at efterlade sig nogle arvinger, tilfaldt stamhuset broderen major Hans Christian Moldrup. Stamhuset var i gæld, og derfor søgte Hans Christian Moldrup kongelig tilladelse til at frasælge Ørum i 1788. Hans søn, Christian Moldrup, overtog efter sin far, men han ophævede stamhuset efter bevilling af 9. november 1798, og erstattede stamhuset, der havde bundet herregården med jord og gods efter en bestemt arvefølge, og erstattede det med en fideikommiskapital.
Vestervig Kloster blev solgt på en auktion i 1799. Køberen var justitsråd Poul Marcussen, som udparcellerede gården straks efter købet. Den vestlige hovedparcel blev i 1800 solgt til Hans Hansen. Allerede i 1803 købte Poul Marcussen den tilbage, for så endnu engang at sælge den videre. Denne gang til Frederik Vilhelm Eyber. Den østre hovedparcel blev i 1803 solgt til løjtnant Frederik Svinth. Han afhændede den i 1808 til auditør Hans Jacob Lindahl. Efterfølgende samlede enke Maren Svinth delvist gården. Den blev solgt igen i 1834. Denne gang til købmand Søren Møller af Thisted. I 1837 skødede han gården til sine to svogre, N. J. Stockholm og Jens Breinholt, som delte gården i Overgaard og Nedergaard. Sidstnævnte blev betragtet som klosterets hovedparcel, og fik derfor også det gamle navn Vestervig Kloster.
Jens Breinholt, som overtog Vestervig Nedergaard, døde i 1850, hvor hans enke Karen Stockholm overtog. Fra 1863 var Vestervig Nedergaard ejet af deres søn Christian Breinholt. Nedergaard blev i 1896 solgt til forvalter på Irup Lauritz Th. Sørensen, som i 1905 også købte Overgaard, hvormed hele det gamle klosters gods igen var samlet.
Vestervig kirke er Danmarks største landsbykirke, og den hører i 2023 til den danske folkekirke.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
I dag er det kun kirken, der står tilbage fra den oprindelige klosterbygning.
Sandsynligvis har klosteret bestået af fire sammenbyggede fløje, hvor kirken har udgjort nordfløjen. Man antager, at der ind mod gården, har været en overdækket gang, korsgang, langs alle bygningerne.
De blev nedbrudt af Jochum Irgens i 1660erne, men på fundamentet brugte Irgens materialer fra den gamle Skt. Thøgers Kirke til at opføre en trefløjet bygning. Denne brændte i 1703, og blev erstattet af et mindre hus, som stod på fundamentet frem til 1737. Jens Moldrup opførte i 1732-33 en ny hovedbygning, som stadig stod på det gamle fundament. Hele hovedbygningen blev nedbrudt i 1839-40, da klosteret blev delt i Overgård og Nedergård, som hver fik opført nye hovedbygninger.
I murene på kirken sidder Vestervigs vartegn; en kvader med fire fremspringende hoveder, 2 mennesker og 2 djævle, samt en reliefsten med Kristuslammet.
Klosteret har undergået betydelige forandringer igennem tiden, men kirken blev delvist ført tilbage til sin oprindelige form ved en gennemgående renovering fra 1917-1921 ved arkitekt Mogens Clemmesen. Bygningen består af en rekonstrueret apsis og kor, et basilikabygget skib fra romansk tid og et gotisk tårn.
Andre bygninger
1800-tallets opsplitning af Vestervig godt i to betød, at der eksisterede to gårde. Vestervig Nedergaard sydvest for klosteret og Vestervig Overgaard en halv km længere mod syd-sydøst.
Vestervig Nedergaard fik opført en hovedbygning i 1838. Der blev opført nye avlsbygninger efter en brand i 1905 bestående af tre sammenbyggede længer. Den østlige sidelænge havde værelser til folkene, vognport og svinestald, mens der i den vestlige længe var kostald. Laden fandtes i den nordlige længe, som på rygningen bar gårdens vindmotor. Midt på gårdspladsen var hestestalden, som mod syd var sammenbygget med et drivhus. Vest for gården var en trævognsport.
Den nuværende hovedbygning er et stuehus i én enkelt fløj. Avlsbygningerne ligger mod nord og vest.
Da klosterets jorde blev delt og de nye gårde opført, blev Nedergaard betragtet som klosterets hovedparcel. Den blev bygget på klosterets gamle ladegård. Derfor fik gården også det gamle navn, Vestervig Kloster.
Vestervig Overgaard ligger ½ km syd-sydøst for Vestervig Kirke. Hovedbygningen lå mod syd til haven og havde kvist mod denne. Gården havde tre sammenbyggede avlslænger. Den østlige sidelænge indeholdt kostald, mens der i den parallelle tilbygning mod vest var stude- og hestestald. Øst for kostalden var en ungkvægstald, og øst for den var en bygning til maskiner og vogne. Laden lå i den nordlige længe og havde på rygningen gårdens vindmotor. Sydøst for hovedbygningen lå en bygning med værelser til folkene, tørve-og hønsehus, og igen øst for den lå en svinestald. Den nuværende hovedbygning er et stuehus i én enkelt fløj. Avlsbygningerne ligger umiddelbart nord for stuehuset. Hovedbygningen er højst sandsynligt bygget efter delingen i 1838, og den er muligvis senere ombygget.
Kulturmiljø
Nordvest for klosterkirken ligger en jordvold, der er resterne fra Skt. Thøger Kirke, der skal have været den oprindelige klosterkirke.
I forlængelse af Vestervig kirke ligger kirkegården. Her findes ”Liden Kirstens Grav”. Graven stammer fra 1200-tallet, og den gemmer, efter tradition fra en gammel folkevise fra 1500-tallet, ligene af de to elskede Liden Kirsten og Prins Buris. Det er dog en ulykkelig kærlighedshistorie, for sagnet fortæller, at de to ikke måtte få hinanden. Først i døden blev de forenet. Liden Kirsten var Valdemar 1.s søster. Da han opdagede forholdet mellem de to, blev Liden Kirsten tvunget til at danse sig selv ihjel, mens Prins Buris fik stukket øjnene ud og blev lagt i lænker akkurat lange nok til at besøge Liden Kirstens grav, indtil hans egen død. Der er lavet en udgravning i 1890, som viste at gravstenen lå over 2 grave i forlængelse af hinanden, og at den indeholdt 2 forskellige køn. Inskriptionen på den gamle gravsten kan kun delvist læses. Der står, at stenen dækker over en bror og en søster. Graven findes nord for skibets norddør.
Derudover findes, på kirkegårdens østlige side, Skt. Thøgers Kilde i form af en lille brønd af sten fra kirken. Flere steder på egnen findes kilder, som bærer Skt. Thøgers navn.
Vestervig Nedergaard lå med smuk udsigt over Krig Vig og Agger Tange.
Litteratur
Hansen, J. J.: Større danske landbrug. København 1935
La Cour, J. C. B.: Danske Gaarde. København. 1912-15
Trap, J. P.: Danmark, København 1953-1972
https://www.vestervig-kirke.dk/
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Thisted - Refs - Vestervig
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
88.66 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
242.25 htk
Fæstegods
751.68 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Ørums.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 500
