Skibstedgaard
Skibstedgaard ligger ud til Skibsted Fjord i Thy. Den kendes fra 1500-tallet og har haft mange forskellige ejere at både adelig og ikke-adelig stand.
I 1700-tallet blev Skibstedgaard betegnet som en ukomplet sædegård. I begyndelsen af 1800-tallet blev en del af jordene solgt fra.
Ejerhistorie
Skibstedgaard kendes fra 1500-tallet. I 1551 skal den have været ejet af Poul Nielsen og i 1595 af hans søn Christen Poulsen. Jytte Brock kendes også som ejer af gården, idet hun i 1632 solgte gården til Stalder Kaas, hvorefter Kaas-slægten det næste halve århundrede kom til at have tilknytning til gården. Broren Christen Kaas pantsatte gården i både 1632 og 1637, men udlagde efterfølgende som mødrene arv til sine børn. Sønnen Hartvig Kaas skrev sig sidenhen også til gården, men i 1669 udlagde han halvdelen af godset til Laurids Bering. I 1684 kunne Theodor de Longueville og Margrethe Kaas, der var datter af førnævnte Christen Kaas, stadig skrive sig til Skibstedgaard.
I slutningen af århundredet var der en række ejerskifte, og i 1697 blev Skibstedgaard skødet til Mikkel Christensen, der var tidligere ridefoged på Nørtorp i Thy. Mikkel Christensen var blandt en ny gruppe af godsejere, der dukkede op efter enevældens indførelse i 1660, hvor det nu blev muligt for ikke-adelige at købe gods. Som i Skibstedgaards tilfælde skete det på en række herregårde, at tidligere ridefogeder, der således havde gjort karriere på herregårdene, selv endte som godsejere. Noget lignende skete igen i 1729, hvor den tidligere forpagter af Sindinggaard, Mikkel Pedersen Qvistgaard, nu blev ejer af Skibstedgaard.
Skibstedgaard havde i første halvdel af 1700-tallet en række forskellige, skiftende ejere, indtil den i 1755 kom til Chr. Pedersen, hvorefter gården forblev i den samme familie det næste halve århundrede. Da Chr. Pedersen i 1755 var blevet ejer var Skibstedgaard et mindre gods og blev betegnet som en ukomplet, men tiendefri sædegård. Det betød, at godset ikke var stort nok til at være en såkaldt komplet sædegård, der krævede en vis mængde bøndergods, og som gav en række privilegier, herunder skattefrihed.
Da efterkommeren Peder Schibsteds døde i 1810, kom Skibstedgaard først til Laurs Djørup og kort derefter til Niels Larsen. Under hans ejerperiode blev en del af jordene solgt fra.
I 1800-tallets første halvdel var Skibstedgaard i en periode ejet af en F. J. L Eyber. Senere kom den til Poul S. Breinholt, der også ejede Bodum Bisgård, og G. A. Eyber. De solgte den i 1858 til Lars Djærnes, der i 1865 skødede den til Niels Juelbye Sand Stokholm, der var svoger til Poul S. Breinholt. Året efter kunne svigersønnen Andreas Eske Carl Bendixen overtage gården, og i 1893 kunne sønnen Poul Stokholm Bendixen tage over. Han solgte i 1903 Skibstedgaard til Thorning Christensen Riis, der i 1915 solgte den videre til en Mølbjerg fra Struer og P. Rokkjær. De udstykkede gården, og hovedparcellen kom sidenhen i sidstnævntes søn, Niels Rokkjærs, eje.
I 2023 ejes Skibstedgaard af Knud Erichsen. På gården drives der landbrug samt kursuscenter og bed & breakfast.
Hovedbygning
Skibstedgaards hovedbygning er en trelænget bygning i ét stokværk med stråtag. Midterfløjen, der er bygningens vestfløj, er sammen med den sydlige sidefløj opført i grundmur, mens nordfløjen derimod er i bindingsværk. Der er muligvis tale om nogle af de samme bygninger, som beskrives i Eric Pontoppidans topografiske værk Den Danske Atlas (1767-1781). Her står der, at "Saavel Borge- som Ladegaard er bygt af Muur og Bindingsverk".
Fredningsstatus 2023: Hovedbygning er ikke fredet.
Andre bygninger
En avlsgård bestående af tre længer ligger i umiddelbar forlængelse af hovedbygningen mod øst, hvoraf nogle af længerne er i bindingsværk. Mellem avlsgården og hovedbygningen er der mod syd opført et nyere stuehus.
Fredningsstatus 2023: Avlsgården er ikke fredet.
Litteratur
Den Danske Atlas, Tomus V, 1. bind. København 1769.
Større Danske Landbrug, bind 7. København 1935.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Thisted - Refs - Ydby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
6.38 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
37.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 495