Kærsholm
Kærsholm kendes fra 1558, hvor kronen mageskiftede den med Anders Sandberg.
Efterfølgende var Kærsholm i slægten Sandberg i en årrække. Herefter havde gården skiftende ejere, frem til gården fra 1812 blev udstykket i parceller, som var med til at danne den nye hovedgård Neder Kærsholm. Den lå på næsten samme sted som den gamle hovedbygning. Af de udparcellerede jorde blev Over Kærsholm skabt, og den kom til at høre under Neder Kærsholm.
Ejerhistorie
Kærsholm kendes fra 1558, hvor den var ejet af kronen, der samme år mageskiftede den med Anders Sandberg. Da Anders Sandberg døde i 1568, kom herregården til hans bror Henrik Sandberg, der ejede den frem til sin død i 1588. Efter ham overtog enken Kirsten Juul gården indtil 1626, hvor hun døde. Efterfølgende kom Kærsholm først til Ulrik Sandberg og derefter til Henrik Holck.
Herefter blev Kærsholm arvet af Ulrik Sandbergs søn, oberstløjtnant Tyge Sandberg, efterfulgt af broderen Anders Sandberg og brorsønnen Ulrik Sandberg.
Anders og Ulrik Sandberg pantsatte Kærsholm med fæstegods i 1666 til rådmændene Hans Jørgen Majoner og Jakob Hasse i Viborg. Straks efter overtagelsen overdrog de pantet til Peder Jensen Bering. Anders Sandberg døde i 1677, som sidste mand på slægtens sværdside.
I 1681 kom Kærsholm videre til en ny ejer, licentiat Niels Hofmand til Ørndrup. Hans enke, Kirsten Trane, solgte Kærsholm i 1709. Køberen var Janus Friedenreich til Palstrup. Hans søn, Christian Daniel Friedenreich, overdrog Kærsholm til sin søn major Frans Friedenreich i 1771. Dødsboet efter ham blev købt af kammerjunker Gerhard Didrik Levetzau i 1786.
Kærsholm kom i 1789 til kammerråd Jakob Brøgger, som solgte gården videre til Peder Glud til Ø. Kejlstrup i 1792. Allerede i 1795 blev gården igen solgt - denne gang til prokurator Peder Kastrup og justitsråd Thomas Wissing. I 1796 kom Kærsholm til Andr. Laursen og Mads Mikkelsen Weierslev. I 1797 kom den til Peder Hansen fra Stenderup Strand. Han havde gården frem til 1806, hvor den kom til And. Wissing, som straks efter skødede den til Sophie Magdalene Dietrich. Hun skødede straks Kærsholm til Morten Sommer til Stårupgaard.
Fra 1812 udstykkede Morten Sommer Kærsholm. Parceller fra Kærsholm var med til at danne Over Kærsholm og Neder Kærsholm.
Hovedbygning
Den gamle hovedbygning på Kærsholm var bindingsværk, og brede og dybe grave omringede borgegården.
Andre bygninger
Kærsholm blev udparcelleret fra 1812. Herfra blev der skabt Over Kærsholm og Neder Kærsholm.
Over Kærsholm lå 1 km fra voldstedet, hvor Kærsholm lå. Der er løbende blevet frasolgt mere jord. Gården brændte i 1860. Den nye gård bestod af hovedbygning i den nordlige side af gårdspladsen med laden overfor, samt heste-, ko- og svinestald.
Neder Kærsholm blev dannet af en del parceller, som blev frasolgt i 1813. Der opførtes en ny hovedgård lige ved siden af Kærsholms gamle voldsted.
Litteratur
Den Danske Atlas, Tomus IV. København 1769
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. København 1934
La Cour, J. C. B. Danske Gaarde. København 1912-15
Trap, J. P.: Danmark, København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Torning
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
16.78 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Taksten er med Palstrup.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 499