Hastrup
Hastrup kendes fra midten af 1300-tallet. Gården er blevet bygget om af flere omgange.
Hastrup er igennem årene blevet solgt en del gange, og den har været på flere forskellige auktioner.
Under tiden har der været birketinge på Hastrup. Det blev oprettet i 1567 med kongelig bevilling. I 1793 blev der givet kongelig bevilling til at frasælge bøndergodset uden at Hastrup mistede sin hovedgårdsfrihed. Senere blev der oprettet en landbrugsskole på gården. Den eksisterede dog kun i en kortere årrække fra 1845-48. Staten købte Hastrup i 1877.
Ejerhistorie
Hastrup kendes fra 1355, hvor den blev solgt til Palle Jensen. Senere blev gården ejet af væbneren Tøste Nielsen af Flynder, som efterfølgende solgte til ærkebispen Peder Lykke. I 1419 skødede han Hastrup samt det voldsted i Hastrup sø, hvor man mente, det tidligere Hastrup Slot havde ligget, til biskop Christiern og bispebordet i Ribe. Betingelsen var, at der dagligt blev holdt sjælemesse i kirken for ham selv, Tøste Nielsen og sidstnævntes hustru Inger.
Biskop Christiern afhændede Hastrup i 1420 til rigsråd Morten Jensen. Hans søn Jens Mortensen skrives til Hastrup i 1448. Efterfølgende skrives Jens Mortensens bror, rigsråd og landsdommer i Nørrejylland Oluf Mortensen, til Hastrup i 1467-1508. Sønnen Niels Olufsen tilskrives i 1513 og derefter hans bror Folmer Olufsen. Folmer Olufsen døde i 1520 som slægtens sidste mand. Derfor bragte søsteren Anne Olufsdatter Hastrup til sin mand Peder Skram til Voldbjerg. Fra 1537 overtog deres søn landsdommer Erik Skram. Sønnen Jacob Skram fik i 1567 kongens tilladelse til at oprette et birketing ved Hastrup. Birkeret var en særlig retskreds, der bl.a. kunne have herregårdens gods som afgrænsning.
Jacob Skram forsøgte at få alt sit bøndergods i Ejstrup, Nr. Snede, Thyregod, Brande og Vester sogn til at høre under birketinget, men det blev forbudt ved kongeligt brev af d. 22. november 1567. Den sidste birkefoged var Laurits Skytte. Efter hans død i 1770, blev der ikke udnævnt en ny birkefoged.
Hastrup kom efterfølgende til Jacob Skrams bror Laurids Skram, efterfulgt af svigersønnen Henrik Below til Spøttrup, hans søn Jørgen Below og til sidst dennes søster. Hun var enke efter Christen Holck til Bustrup, og hun solgte Hastrup til oberst Jørgen Kaas i 1651.
Derefter menes det, at Hastrup hørte til enken Karen Grubbe. Hendes søn, etatsråd Hans Kaas, solgte i 1670 halvdelen af gården til sin bror Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg, hvorfor han i 1687 var medejer af gården. Fra 1690 var hele Hastrup igen ejet af tidligere nævnte Hans Kaas. Hans hustru Sophie Amalie Bielke solgte Hastrup til sin svoger amtmand, kancelliråd Knud Giedde til Vadskærgaard på en auktion i 1697.
Knud Giedde skødede Hastrup til sin søn major Frederik Christian Giedde i 1706. Han døde i 1713, hvorefter enken Helvig Lindenov Unger nogle år senere i 1715 skødede Hastrup med tiender og gods til sin svigermor Lene Cathrine Kaas. Hastrup kom på auktion igen i 1722, da ejeren Lene Cathrine Kaas var død to år tidligere i 1720. Den nye ejer var etatsråd Ole Krabbe til Bjerre. Enken efter ham, Ida Sophie Giedde, skødede gården til kommerceråd Christian Leth i 1754. Han solgte gården nogle år senere i 1761. Denne gang var køberen Anders Nielsen Vang til Donneruplund. Han skødede igen gården i 1764 til Anders Bagger.
Fra Anders Bagger kom Hastrup på tvangsauktion i 1781, hvor den blev købt af panthaveren Mogens Lottrup til Lynderupgård. Han skødede både Hastrup, Rustrup og Gjessø gård i Them til generalauditør Christian Kallager til Mejlgaard i 1784. Allerede to år senere i 1786 solgte han Hastrup til Erhard C. Chr. Stiernholm til Grinderslevkloster. Han fik i 1793 kongelig bevilling til at sælge bøndergodset uden at miste hovedgårdsfriheden og bevilling til at udparcellere gården. Efterfølgende blev Hastrup skødet i 1796 til Jens Pedersen Schoutrup. Han udstykkede gården, før han i 1799 skødede den til Augustins Jensen, som igen skødede gården i 1810. Denne gang til Peter Tetens Hauch. Sønnen H. A. R. Hauch ejede gården efterfølgende.
I 1845 kom Hastrup til Nis Hanssen. Han oprettede en landbrugsskole på gården, men han måtte i 1848 sælge igen. Køberen var M. Hansen, som i 1857 solgte gården til møller Clausen. Han afhændende Hastrup til fabriksejer Struch samme år. I 1863 blev gården solgt til C. Horn. I 1869 blev Hastrup solgt af grosser M. Schlimann til til grosser I. E. Paul fra Hamborg. Han solgte Hastrup igen i 1875 til Paetow.
Staten købte Hastrup i 1877. Der blev frasolgt en del ager og enge, mens der blev oprettet flere gårde, herunder Ny Hastrup. På ejendommen blev der oprettet en statsplantage under Palsgaard skovdistrikt, men udskiltes senere og blev lagt under Randbøl skovdistrikt.
Hovedbygning
Hvor Hastrups hovedbygning tidligere lå, ligger der en skovfogedbolig opført på den sydlige del af herregårdens voldsted. Nord og vest for bygningen ses gravsænkninger, mens der på pladsen indenfor er opgravet munkesten og kampestensbrolægning.
Ifølge Pontoppidans Danske Atlas skal det tidlige Hastrup have været en borg, der lå på en holm i Hastrup sø, men som allerede i middelalderen blev flyttet og nyopført ved søens nordvestside. Ifølge Pontoppidan var borge- og ladegårdens bygninger af grundmur og norske egetømmer. Byggeriet blev påbegyndt af Laurids Skram, og fuldført i 1599 af Henrik Below.
Oprindeligt var hovedbygningen i to etager, men kommerceråd Leth fjernede den øverste etage og ombyggede den nederste med værelser i 1750’erne. I 1804 fik Hastrup en ny, mere beskeden hovedbygning af bindingsværk.
Kulturmiljø
I Hastrup Sø findes en lille holm, som udpeges som den ældste Hastrups Plads. Der findes en del store kampesten, men det kan ikke bestemmes, om der findes spor af bygninger.
På Hastrup Mark ligger Tinghøjen. Her har der muligvis været afholdt herredsting, men det blev i 1582 flyttet til Givskud Mark, som var et mere centralt sted i herredet.
Litteratur
Pontoppidan, Erik.: Den Danske Atlas. København 1769
Trap, J. P.: Danmark, København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Vejle - Nørvang - Thyregod
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
72.16 htk
Skovskyld
0.18 htk
Mølleskyld
9.56 htk
Tiende
61.00 htk
Fæstegods
282.21 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s. 999