Donneruplund
Donneruplund kendes fra middelalderen, hvor den hørte under Ribe Bispestol, og var i 15- og 1600-tallet i flere skiftende adelsfamiliers eje. Under enevælden havde gården en længere række af ikke-adelige ejere.
I midten af 1700-tallet blev Donneruplunds fæstegods reduceret betragteligt, og i slutningen af samme århundrede blev jorderne udstykket i en sådan grad, at Donneruplunds resterende hovedparcel nu var på størrelse med en større, almindelig bondegård.
Ejerhistorie
Donneruplund kendes fra middelalderen, hvor den hørte under Ribe Bispestol. Efter reformationen i 1536 kom Donneruplund til Kronen sammen med det meste af kirkens øvrige gods, som i 1537 mageskiftede gården til Oluf Staverskov. Han var svigersøn af Palle Bang, der muligvis havde været lensmand under Ribe Bispestol, og som i 1512 var blevet nævnt i forbindelse med Donneruplund.
Ved Oluf Staverskovs død i 1586 kom Donneruplund til sønnen Hartvig Staverskov. Da han døde i 1608 overtog enken Birgitte Iversdatter gården indtil sin egen død i 1610. Da ægteparret ikke havde efterladt sig nogen børn, overgik Donneruplund nu til Hartvig Staverskovs brordøtre Anne og Sophie Staverskov, hvoraf sidstnævnte i 1630 blev eneejer. I 1651 blev Donneruplund købt af Ellen Skram, der i 1657 blev gift med Alexander Grubbe. I 1684 blev Donneruplund skødet Ellen Skrams brorsøn Otte Skram.
Mellem reformationen i 1536 og enevældens indførelse i 1660 havde Donneruplund således været ejet af en række forskellige adelsslægter, men det ændrede sig med enevælden. Modsat tidligere var det nu muligt for ikke-adelige at købe gods, og på Donneruplund skete det i 1689, hvor Casper Vilhelm Lentz blev ejer. Dette fortsatte i 1700-tallet, hvor en lang række borgerlige ejere kom til at besidde gården. I begyndelsen af århundredet var Claus Jensen ejer, og som i 1718 solgte Donneruplund til Christen Clausen fra Ribe. Allerede året efter i 1719 blev gården solgt på auktion til Niels Andersen Vang (eller Vonge). Han skødede i 1755 gården til sin søn Anders Nielsen Vang, der igen skødede den til sin svigersøn Anders Bagger i 1761. Han havde dog allerede året forinden i 1760 solgt gården på auktion til Christen Pedersen. Under disse ejerskifte blev fæstegodset reduceret betragteligt, idet Donneruplund gik fra at have 211 tønder hartkorn fæstegods under sig til 53 tønder hartkorn 1760.
Da Christen Pedersen i 1785 solgte Donneruplund til Malte Chr. Friis var gårdens størrelse på 12 tønder hartkorn hovedgårdsjord, 15 tønder hartkorn tiendegods samt 53 tønder hartkorn i fæstegods. Som mange andre i denne periode præget af tidens landboreformer valgte Malte Chr. Friis at udparcellere gården, og da han i 1797 solgte den til Rasmus Pedersen var alt tiende- og fæstegods solgt fra, og Donneruplunds hovedparcel var nu kun på 8 tønder hartkorn. Det svarede til størrelsen på en større bondegård.
Under Rasmus Pedersens ejerskab endte gården på tvangsauktion i 1819, hvor den blev købt af Th. Møller og F. Chr. Fischer. Før de fik et skøde på gården, blev den solgt på ny tvangsauktion til N. E. Schmidt, der i 1829 solgte Donneruplund til førnævnte F. Chr. Fischer.
Herfra dukker Donneruplunds ejere mere sporadisk op i historien, og der tegner sig et billede af mange ejerskifte i løbet af 1800-tallet. I 1834 tilhørte gården H. Chr. Petersen, derefter kom den til H. V. Købke. I 1850 var det så Cecilius Hastrup, der var ejer, og han solgte den igen i 1856 til Wilkens. M V. J. Mertz solgte Donneruplund i 1876 til M. P. Buhl, og året efter i 1877 var det så L. P Madsen, der for en stund blev ejer. Året efter i 1878 blev gården købt af et konsortium, og i 1880 mageskiftede K. H. Buhl den til H. Ravn. I 1890 afhændede Landsmandsbanken den til Ludvig V. Bülow, der solgte den i 1913. Senere var Aage Rasmusen ejer og sidenhen Elmer Damkjær.
Donneruplund ejes i 2023 af Steen Friis Møller, der driver landbrug og skovdrift på gården.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i 1841 og består af en enkelt fløj opført i grundmur og med halvvalmet tegltag. Hjørnerne er på facaden behandlet med rustikfugning, og huset er mod gården domineret af et større midterparti. Husets kælder skal delvis være af munkesten, hvor der muligvis indgår ældre bygningsdele.
Donneruplunds tidligere hovedbygning var i 1811 et trefløjet, stråtækt bindingsværksanlæg, der blev ombygget i 1827. Ifølge Erik Pontoppidans topografiske værk Den Danske Atlas (1767-1781) havde gården en ”ikkun maadelig Bygning”.
Andre bygninger
Mod vest og syd fra hovedbygningen ligger tre avlsbygninger, der ikke er forbundne, men som alligevel, sammen med hovedbygningen, omkranser en større gårdsplads.
Kulturmiljø
Donneruplund ligger i dag i udkanten af Give by mod nordøst. Mod vest og syd er der mindre skovstykker. I Pontoppidans Den Danske Atlas (1767-1781) står der om Donneruplund, at gården ligger på heden, men at ”der er indkastet og nye opelsket Skov, som er rar i den Egn”. Mod nord løber Brande Å, der har sit udspring lidt længere mod nordøst.
Litteratur
Den Danske Atlas, Tomus V, 2. bind. København 1769.
Større Gårde & Skove. Nærum 2023.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Amt, herred og sogn
Vejle - Nørvang - Give
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
11.16 htk
Skovskyld
0.35 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
81.97 htk
Bemærkninger om godset
Står som ukomplet.
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 994