Ulriksholm

Ulriksholm hed Skinnerup frem til midten af 1600-tallet

Ulriksholms historie er tæt knyttet sammen med de to nærliggende herregårde Trællerupgaard og Østergaard, der i længere perioder har haft samme ejer.

Ulriksholms hovedbygning fra 1600-tallet består af to fløje, der er sammenbygget i en vinkel.

Hovedbygningen er opført af Christian IV (1577-1648) og sønnen Ulrik Christian Gyldenløve. Gården er opkaldt efter ham.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Ulriksholm, der oprindeligt hed Skinnerup, tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Akeleye, der havde taget navn efter deres våbenskjold med den blå klokkeformede blomst akeleje. Den første kendte ejer af gården var Mikkel Akeleye, der var borgmester i Odense. Han havde antagelig arvet gården efter sin far Peder Knudsen, men det vides ikke med sikkerhed.

Mikkel Akeleyes efterkommere ejede gården frem til 1589, hvor barnebarnet Christen Akeleye solgte gården til Christian IV (1577-1648) mod at få indtægterne fra Sankt Hans Kloster i Odense.

Oprindeligt var tanken, at gården skulle indgå i et større sammenhængende len. I en periode blev gården da også administreret af lensmanden på Odensegaard, og samtidigt udvidede kongen jordtilliggendet betragteligt. I 1640 lagde han således den nærliggende herregård Trællerupgaard under godset, og i 1643 blev også Østergaard føjet til.

Kongen opgav imidlertid planerne om at oprette et len, og i stedet overdrog han i 1645 godset til sin søn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve.

Det var med Ulrik Christian Gyldensløves overtagelse, at gården fik navnet Ulriksholm. Gyldenløve var kun 15 år gammel, da han fik overdraget gården, men allerede få år efter forlod han Danmark for at deltage i udenlandsk krigstjeneste. I 1654 blev Ulrik Christian Gyldenløve kaldt tilbage til Danmark af Frederik III (1609-1670), hvor han blev tildelt titlen generalmajor og sat til at styrke landets krigsberedskab.

I forbindelse med indsatsen for at udruste hæren op til Karl Gustav-krigene (1657-1660) gældsatte Gyldenløve sig stort. Han finansierede således sine udgifter gennem pantsætning af sine fynske gårde. Under krigen blev Gyldenløve syg og døde kun 29 år gammel. Ulriksholm blev delt mellem hans mange kreditorer og først samlet igen, da Abel Cathrine von der Wisch købte Ulriksholm i 1672. Hun ejede i forvejen Trællerup og Østergaard, og de tre gårde fik således igen samme ejer.

Abel Cathrine von der Wisch døde i 1676, men nåede i sin korte tid som ejer at oprette et hospital i Kølstrup. Efter hendes død arvede plejedatteren Hedvig Spend, der var gift med den holstenske Nicolaus von Brügmann, de tre gårde.

Von Brügmann udvidede jordtilliggendet gennem opkøb og nedlæggelse af bøndergårde og fik i 1683 birkeret til Ulriksholm. Godset blev dermed en selvstændig retskreds, hvor godsejeren selv kunne udnævne og aflønne dommerne. Efter Brügmanns død i 1684 giftede Hedvig Spend sig med Jacob von Kempen. Ægteparret overdrog i 1702 Ulriksholm til Hedvig Spends søn fra første ægteskab Godske Hans von Brügmann.

Godske Hans von Brügmann interesserede sig meget for havedyrkning og havekunst. Han anlagde blandt andet en frugthave, en dyrehave samt fiskedamme på Ulriksholm. Kort før sin død i 1736 oprettede han desuden hospitaler i Seden og Munkebo.

Allerede i 1730 havde von Brügmann trukket sig ud af den daglige drift og overdraget Ulriksholm til svigersønnen Ulrik Frederik von Heinen. I sin tid udvidede von Heinen gårdens jordtilliggende, men det var en dyr fornøjelse i en tid, hvor priserne på landbrugsprodukter var lave. Ved sin død i 1761 var han derfor stærkt forgældet. Enken Cathrine von Brügmann beholdt imidlertid gården, som hun trods den store gæld atter fik på ret køl.

Ægteparrets eneste søn døde i 1767, og ved sin død i 1791 efterlod Cathrine von Brügmann derfor Ulriksholm til barnebarnet Poul Rosenørn

Poul Rosenørn, der i 1782 var blevet enkemand efter få års ægteskab, slog sig ned på Ulriksholm, hvor han påbegyndte en omfattende modernisering af gården. Han gennemførte frasalget af gårdens omfattende fæstegods, ligesom han lod hovedgårdsjorden udstykke og udparcellere.

I 1826 solgte Rosenørn Ulriksholm til Rasmus Petersen, der bl.a. finansierede købet ved at forhugge godsets skove. Petersen ejede gården i 30 år, inden han i 1856 solgte Ulriksholm til Adam Christopher von Holsten-Charisius fra Langesø.

Holsten-Charisius overdrog i 1860 gården til svigersønnen Gustav Alexander Berner, som dog solgte gården allerede tre år efter.

Den nye ejer var Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe, der var meget politisk interesseret og blev senere medlem af Landstinget. Han søgte at udvide jordtilliggendet og købte bl.a. gården Ørnfeldt, der var en af de mange gårde, som Rosenørn havde udstykket af hovedgårdsjorden.

I 1925 købte Hans Ahlefeldt-Laurvig Ulriksholm og Ørnfeldt. Han solgte dog få år senere begge gårde til Helge du Plessis de Richelieu, der under Anden Verdenskrig stillede gården til rådighed for Statens Civile Luftværn og Krigsministeriet.

I 1947 solgte han begge gårde til Niels Johannes Haustrup, der i 1952 fik oprettet aktieselskabet A/S Ulriksholm og Ørnfeldt, som overtog gårdene. Siden 2011 har Ulrikholm været ejet af aktieselskabet Ulriksholm A/S ved Helle & Mikael Lundgaard, der i dag blandt andet driver gården som café og galleri.

Tjenestefolk

1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Karen von Brüggeman

Enkefrue af salig Hr. Major von Hejnen

Fridericha von Hejnen

Enkefrue af salig General Adjutant von Lassen

Johanne Caspare von Rosenørn

En datter af Hans Exelense Hr. ??ejer Conferents Raad og Oberskjænk ... !!

Isach Briand

Fuldmægtig

Niels Nielsen Dahl

Urtegaardsmand

Jørgen Petersen

Tjener

Ole Larsen

Kudsk

Hans Larsen

Ladefoged

Mads Nielsen

Møller

Mads Andersen

Staldkarl

Rasmus Nielsen

Fattig Opdragelses barn

Lüche Kirsine Lange

Kammerjomfrue

Dorthea Krog

Kammerjomfrue

Christiane Chatrine Schov

Kammerjomfrue

Kirstine Christensen

Huusholderske

Gjertrud Marie Faaberg

Syepige

Anna Christina Petersen

Stuepige

Anna Erichsdatter

Bryckerpige

Karen Rasmusdatter

Kockepige

Dorthe Marie Larsdatter

Kjøckenpige

Anne Rasmusdatter

Malkepige

Niels Goldbeck

Forpagter

Chatrine Marie -

Madmoder

Anne Kirstine Goldbeck

Datter af 1ste ægteskab

Anne Christine -

Stuepige

Magrete Hansdatter

Kochepige

Marie Pedersdatter

Malkepige

Maren Knudsdatter

Malkepige

Karen Andersdatter

Malkepige

Gjertrud Knudsdatter

Malkepige

Anne Rasmusdatter

Malkepige

Maren Madsdatter

Mejerske

Hans Sørensen

Ladefoged

Niels Sørensen

Kudsk

Søren Larsen

Bødker

Christen Mortensen

Rygter

Lorents Hansen Widding

Skjøtte

Nicoline Holst

Hans hustrue

Anders Pedersen

Opsynsmand ved skoven

Johanne Pedersdatter

Hans kone

Morten Rasmusen

Søn af 1ste ægteskab

Jens Larsen

Indsidder og Daglejer

Mette Mogensdatter

Hans kone

Lars Jensen

Søn af 1ste ægteskab

Mogens Jensen

Søn af 1ste ægteskab

Niels Jensen

Søn af 1ste ægteskab

Hans Hansen

Opsynsmand ved skoven

Marie Rasmusdater

Hans kone

Anne Hansdatter

Datter af 1ste ægteskab

Fridericha Hansdatter

Datter af 1ste ægteskab

Sidsel Kirstine Hansdatter

Datter af 2det ægteskab

Maren Erichsdatter

Indsidderske og almisselem

Frands Pedersen

Fisker til Ulrichsholm

Anne Pedersdatter

Hans kone

Peder Frandsen

Søn af 2det ægteskab

Magrethe Heinen

Enkefrue 1ste gang af salig Hr. Stiftamtsmand [Stockfelt] og 2den gang af ... !!

Bodil Chatrine -

Syepige

Anne Waitløv

Stuepige

Anne Ottesdatter

Kockepige

Niels Jespersen

Tjener og Gjertner

Søren Larsen

Gaardskarl

1801

Folketælling 1801

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Poul Rosenørn

Godsejer. Kammerherre

Cahsius Ulricus Andreas Rosenørn

Kammerherrens Søn

Eleonora Cathrine Maria v.Erreboe

Frøken

Ulrica Sophie Bylov

Frøken

Jens Dam

Kammertjener

Charias Bernt Davidsen

Tjener

Anders Jørgensen

Kudsk

Jørgen Hansen

Staldkarl

Christian Henriksen

Geboren Soldat

Hans Sørensen

Landsoldat

Rasmus Matsen Smed

Landsoldat

Lorentz Frederiksen

Karle ved Mayling?? Driften

Niels Frederiksen

Karle ved Mayling?? Driften

Jens Bircherod Møller

Gartnerdreng

Anna Johanne Ejlers

Kammerjomfrue

Cecilia Dorthea Krog

Pensioneret Jomfrue

Anna Dorthea Lund

Frøken Jomfrue

Maria HansDatter Cort

Huusholderske

Karen NielsDatter

Stue Pige

...?? JørgensDatter

Kokke Pige

Maren AndersDatter

Køkken Pige

Gjertrud JensDatter

Bryggers Pige

Karen HenriksDatter

Malkepige

Emilie JørgensDatter

Malkepige

Kirstine KnudsDatter

Malkepige

Anna Marie KnudsDatter

Malkepige

Anne Kirstine RasmusDatter

Malkepige

Hans Laursen

Opsynsmand ved Mejeriet

Johanne RasmusDatter

Hans Kone og Meierske

Poul E Hansen

Deres Søn

Rasmus Hansen

Konens Søsters Søn

Lorentz Widding

Jæger

Nicoline Elisabeth Holst

Hans Kone

Poul Casper Widding

Deres Søn

Georg Wilhelm Scherg

Gartner

Hanken Thøyser

Hans Kone

Mette HansDatter

Tjenestepige

Jens Pedersen

Fisker

Maren KnudsDatter

Hans Kone

Peder Jensen

Søn af 1. Ægteskab

Niels Mortensen

Avls Bestyrer

Maren MortensDatter

Hans Kone

Karen FrederiksDatter

Tjenestepige

Anna Marie RasmusDatter

Røgter Enke

Anna HansDatter

Hendes Datter

1834

Hendes Søn, Wæver

1850

Folketælling 1850

Hans Jensen

Tjenestefolk

Lars Jensen

Tjenestefolk

1860

Hønsepige

Søren Andersen

Røgter paa Gaaarden

Valdborg Hansdatter

Marie Kirst. Sørensen

Anders Sørensen

Caroline Amalie Sørensen

Peder Vilhelm Pedersen

Dagleier

Johanne Marie Hansdatter

Mette Marie Pedersen

Maren Cath. Pedersen

Hans Peder Pedersen

Frederik Pedersen

Hans Jeppesen

Fæstemand

Anne Jensdatter

Kirsten Hansen

Jørgen Hansen

Niels Christ. Hansen

Stephanus Nielsen

Smed

Gjertrud Hansen

Hans Sørensen

Murer

Julius Nielsen

Smedelærling

Anne Marie Nielsen

Martin Nielsen

Rasmus Peder Nielsen

Christian Nielsen

Vilhelmine Christ. Nielsen

Fritz Peder Nielsen

Peder Jensen

Dagleier

Anne Kirstine Nielsdatter

B. Christine Pedersen

Ernestine C. A. Pedersen

Mette Marie Pedersen

Jens Pedersen

Hans Ericsen

Dagleier

Anne Hansdatter

Anne Kirstine Hansen

Hans Erik Hansen

Anders Larsen

Gartner

Anne Dorthea Hansdatter

Peder Andersen

Anne Kirstine Andersen

Christiane Andersen

Lars Olsen

Skovfoged

Margrethe Mortensdatter

Peder Jørgensen

Ole Andersen

Dagleier

Anne Jensdatter

Jens Olsen

Rasmus Olsen

Anders Olsen

Rasmus Jespersen

Dagleier

Anne Cathrine Madsen

Hans Christ. Jespersen

Carl Christ. Niels Mortensen

Poul Jørgensen

Dagleier

Karen Pedersen

Jørgen Poulsen

Johanne M. Hansen

Hans Chr. Rasmussen

Lars Frederik Rasmussen

Bygninger

Hovedbygning

Ulriksholms hovedbygning består af to fløje, der er sammenbygget i en vinkel. Den ældste fløj er den nuværende sidefløj, der blev opført af Christian IV (1577-1648) i 1636. Oprindeligt havde fløjen, der er opført i røde mursten, to etager, men den øverste etage er blevet fjernet.

Hovedfløjen er opført af Ulrik Christian Gyldenløve i 1646. Fløjen er i to etager over en kælder. Som sidefløjen er den opført i røde mursten og har svungne gavle. Mod gården karakteriseres fløjen af et højt ottekantet tårn, der afsluttes af et kobberbelagt spir. På den vestlige mur ses i murankrene bogstaverne VCGL for Ulrik Christian Gyldenløve og årstallet 1646.

Hovedbygningens indre blev ændret i slutningen af 1700-tallet, hvor også hovedfløjens trappetårn blev forhøjet, mens sydfløjens tårn blev nedbrudt. I 1828 blev sydfløjens øverste etage med svungne renæssancegavle fjernet, og ved en restaurering i 1865 under ledelse af N.S. Nebelong, ønskede man igen, at gården fik et udpræget renæssancepræg ved bl.a. at tilføje svungne gavle til sydfløjen igen. Man rev den gamle nordfløj opført i bindingsværk ned, og man opdelte murværket med vandrette bånd og smykkede vinduerne med renæssanceforsiringer, der dog blev fjernet igen i starten af 1900-tallet.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger
Avlsgården blev revet ned i 1911, og driften flyttedes derefter til Ørnfeldt.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Ulriksholm er omgivet af stengærder og hegn. Til gården hører en have med rester af en voldgrav. I 1911 anlagde man desuden en have med fontæne, dér hvor den tidligere avlsbygning stod. Ved indkørslen ses en kastanjeallé.

Ulriksholm
Ulriksholmvej 96
5300 Kerteminde

Ejerrække

( -1539) Mikkel Pedersen Akeleye
(1539-1588) Knud Mikkelsen Akeleye
(1588-1616) Christen Knudsen Akeleye
(1616-1645) Kronen
(1645-1658) Ulrik Christian Gyldenløve
(1658-1672) Ulrik Christian Gyldenløves kreditorer
(1672-1676) Abel Cathrine von der Wisch
(1676- )Hedvig Spend, gift von 1) Brügmann og 2) von Kempen
( - 1679) Torben Nielsen
(1679-1684) Nicolaus von Brügmann
(1684- ) Hedvig Spend, gift von 1) Brügmann og 2) von Kempen
( -1702) Jacob von Kempen
(1702-1730) Godske Hans von Brügmann
(1730-1761) Ulrik Frederik von Heinen
(1761-1791) Cathrine von Brügmann, gift von Heinen
(1791-1826) Poul Rosenørn
(1826-1856) Rasmus Petersen
(1856-1860) Adam Christopher von Holsten-Charisius
(1860-1863) Gustav Alexander Berner-Schilden-Holsten
(1863-1895) Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe
(1895-1925) Eugenie Frederikke Charlotte Clara Danneskiold-Samsøe
(1926-1928) Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig
(1928-1947) Helge de Plessis-Richelieu
(1947-1952) Niels Johannes Haustrup
(1952-1986) Ulriksholm og Ørnfeldt A/S
(1986-2011) Ørnfeldt Gods A/S
(2011- ) Ulriksholm A/S

Litteratur

Crone, A. En Odense Borgmester i begyndelse af det 16de Aarhundrede. Samlinger til Fyens Historie og Topographie. 1865.

Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.

Reitzel, Poul: Familierne von Heinen og Rosenørn paa Ulriksholm. Årbøger for historisk samfund for Odense og Assens amter. 1918.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Ulriksholm Slot

Region og kommune

Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde

Offentlig adgang

Ingen offentlig adgang til slot eller have

Ejer

Ulriksholm A/S v/Helle & Mikael Lundgaard

Herregårdens størrelse

Ingen oplysninger

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Funktion

Ingen oplysninger

Historiske forbindelser til andre herregårde

Langesø

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021, visitkerteminde.dk

1900

Amt, herred og sogn

Odense - Bjerge - Kjølstrup

Ejer

Eugenie F.C.C. Grevinde Danneskjold-Samsøe

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

15.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

270000 (kr)

Ejendomsskyld skov

58000 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 20 kalve, 4 tyre, 2 heste. Der sælges ca. 110 svin om året.

Folkehold

1 fodermester(e), 2 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e).

Bemærkninger om godset

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Odense - Bjerge - Kjølstrup

Ejer

Jægermester R. Petersen

Herregårdens størrelse

30.14 htk

Skovskyld

1.04 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

0.00 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

9.35 htk

Bemærkninger om godset

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Odense - Bjerge - Kjølstrup

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

69.97 htk

Skovskyld

1.35 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

548.00 htk

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 3, s 480. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm

Ulriksholm
Ulriksholmvej 96
5300 Kerteminde

Ejerrække

( -1539) Mikkel Pedersen Akeleye
(1539-1588) Knud Mikkelsen Akeleye
(1588-1616) Christen Knudsen Akeleye
(1616-1645) Kronen
(1645-1658) Ulrik Christian Gyldenløve
(1658-1672) Ulrik Christian Gyldenløves kreditorer
(1672-1676) Abel Cathrine von der Wisch
(1676- )Hedvig Spend, gift von 1) Brügmann og 2) von Kempen
( - 1679) Torben Nielsen
(1679-1684) Nicolaus von Brügmann
(1684- ) Hedvig Spend, gift von 1) Brügmann og 2) von Kempen
( -1702) Jacob von Kempen
(1702-1730) Godske Hans von Brügmann
(1730-1761) Ulrik Frederik von Heinen
(1761-1791) Cathrine von Brügmann, gift von Heinen
(1791-1826) Poul Rosenørn
(1826-1856) Rasmus Petersen
(1856-1860) Adam Christopher von Holsten-Charisius
(1860-1863) Gustav Alexander Berner-Schilden-Holsten
(1863-1895) Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe
(1895-1925) Eugenie Frederikke Charlotte Clara Danneskiold-Samsøe
(1926-1928) Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig
(1928-1947) Helge de Plessis-Richelieu
(1947-1952) Niels Johannes Haustrup
(1952-1986) Ulriksholm og Ørnfeldt A/S
(1986-2011) Ørnfeldt Gods A/S
(2011- ) Ulriksholm A/S