Søndervang
Søndervang blev i slutningen af 1700-tallet solgt til et interessentskab af 40 bønder, så hele sognets bønder med ét blev selvejere.
Gården har gennem tiden været ejet af flere stormænd, hvor den har været drevet af forpagtere.
Søndervang har i lange perioder været bortforpagtet, hvilket har sat sig spor i den beskedne hovedbygning, som ejerne gennem tiden ikke har brugt store midler på.
Omkring 1600 brændte en tidligere udgave af Søndervang ned.
Ejerhistorie
Søndervangs ældste historie står ikke helt klart, men Bo Høg er en af de første ejere der knyttes til gården. Dengang var Søndervang næppe at betragte som herregård, men hørte under det nu forsvundne Fjandhus gård. Den første sikre ejer af Søndervang var Claus Jensen, der ejede gården i slutningen af 1400-tallet.
Gården nedarvedes gennem hans slægt, men ejerskabsforholdene er dog uklare. Som mange andre herregårde i 1500-tallet er Søndervang ganske sikkert blevet delt mellem flere arvinger, som hver ejede andele af gården. Disse andele kunne igen deles mellem flere arvinger eller sælges og byttes mellem andelshaverne. Søndervang havde flere gange haft fælles ejere med herregården Nørre Vosborg.
Omkring 1600 brændte gården ned til grunden. Ejeren Mads Thomesen, havde efterfølgende intet bevis på ejerskab til gården. Hans brevkiste, brevskrin og gårdens arkiv gik til i flammerne. Thomesen blev dog reddet af et kongebrev til beskyttelse. Således kunne han i 1607 sælge gården.
Søndervang faldt da i fornemme hænder igen, da Knud Gyldenstjerne købte den af Thomesen. Gården var en mindre herregård, hvis ejere typisk boede på andre ejendomme. Søndervang fik dog udvidet sit gods ganske betydeligt i løbet af 1600-tallet. I 1662 ejede Søndervang 9/10 af alle fæstegårde i Stadil sogn.
I 1667 fik gården sin første ikke-adelige ejer, da Thomas Fuiren købte den. Den nye ejer var hovedrig og gav Søndervang videre til sin søn, som fik oprettet baroniet Fuirendal af familiens besiddelser på Sjælland. Gården gik atter ud af Fuiren-slægtens besiddelse i 1738 og havde herefter skiftende ejere.
I 1777 kom den sidste herremand til Søndervang. Den adelige Christian Ehrenreich Brockdorff fik i sin tid på gården ry for at være en hård mand overfor sine undersåtter. Slutningen af 1700-tallet var præget af de store landboreformer og især i Vestjylland havde mange herregårde solgt fæstegårdene til bønderne, som hermed blev selvejere.
På Søndervang gik det omvendt - her købte bønderne herregården! I 1791 begyndte Brockdorff forhandlinger med nogle bønder om Søndervang. Resultatet blev, at herregården blev solgt til et interessentskab bestående af 40 af sognets bønder. Fæstegårdene under Søndervang overgik til selveje, mens selve hovedgårdsjorden blev delt i 100 andele. Dog således at gården fortsat skulle drives som én gård. Den mest fremtrædende af de nye ejere var sognefoged Christen Toft, som købte 25 andele.
I år 1800 var det dog slut med at drive gården i fællesskab. Interessentskabet opdelte Søndervang i 219 parceller, der frasolgtes. Christen Toft købt en stor del af disse samt hovedbygningen og blev den nye ejer af Søndervang.
Gården blev i familien Tofts eje for en tid, både søn og sønnesøn ved navn Christen Toft ejede senere gården. I slutningen af 1800-tallet blev den dog ramt af tvangsauktioner. Der syntes at være kommet ro på de mange ejerskifter i 1906, da Jeppe Jensen købte gården.
I 1946 overtog Aksel Kolby gården, som i 2021 fortsat er i familiens eje.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Søndervang er et grundmuret bygningsværk i en etage med tre fløje. De ældste dele af bygningen er fra 1727, men ombygget omkring 1860 under ejeren af Enevold Slot.
Midterfløjen står i røde sten, mens sidebygningerne er hvidkalkede. Bygningen er stråtækt.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
På Søndervang blev en trelænget avlsgård bygget øst for hovedgården i 1787.
Nye avlsbygninger fra 1979 har delvist erstattet den historiske avlsgård.
Flere gange gennem 1900-tallet har Søndervangs produktionsbygninger været under ombygning.
Fredningsstatus 2021: To produktionsbygninger fra 1700-tallet er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Peder Jensen: Da bønderne i Stadil blev selvejere, AarbHards. 1941. S. 54-79.
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Søndervang
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Kennet Riiskjær Kolby
Herregårdens størrelse
331 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 320 ha, eng 2 ha, skov 4 ha, mose 2 ha, park/have 1 ha, sø 1 ha, andet 1 ha, forpagtet 14 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Stadil
Ejer
Jeppe Jensen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
45000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 28 køer, 30 kalve, 2 tyre, 5 heste, 5 føl, 5 får. Der sælges ca. 40 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Stadil
Ejer
Gårdejer Enevold Iversen Slot
Herregårdens størrelse
17.78 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Stadil
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
60.54 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
38.00 htk
Fæstegods
274.55 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 861
