Ovegaard
Ovegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol.
Gården var mellem 1600 og 1637 ejet af den rige danske adelsmand Frands Lykke.
Der vides ikke meget om den oprindelige hovedbygning udover, at den var i bindingsværk og af middelmådig karakter.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1911.
Ejerhistorie
Ovegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol, og gården blev administreret og beboet af biskoppelige lensmænd.
I den usikre tid omkring reformationen fik den daværende biskop Jørgen Friis sin bror, adelsmanden Christian Friis, udnævnt som lensmand på Ovegaard. Under Grevens Fejde støttede Christian Friis, der tidligere have tjent Christian II (1481-1559), Christian III (1503-1559). Efter Christian III's sejr og reformationens gennemførelse overgik Ovegaard til Kronen, og Friis blev kongelig lensmand her - såvel som flere andre steder.
Efter Friis død i 1561 blev Ovegaard solgt til den rige adelsmand Jørgen Lykke, dog med det forbehold at han først kunne overtage gården efter Friis' enke, Else Rosenkrantz, var død. Først fra og med 1564 tilhørte gården formelt slægten Lykke, og gården forblev i familiens eje, indtil Jørgen Lykkes umådeligt velhavende barnebarn, Frands Lykke, afhændede gården i 1638.
Den nye ejer var Jakob Enevoldsen Seefeld. Seefeld havde tjent store summer på salg af kalk fra sit sjællandske gods og havde i kraft af sin velstand og to fordelagtige ægteskaber banet sig vej ind i den danske højadel og sikret sig en position i rigsrådet. Ovegaard var blot én af Seefelds mange himmerlandske herregårde og tilsyneladende ikke den vigtigste. Allerede i 1650 solgte han således gården til sin bror Jørgen Seefeld.
Seefelds søn, Christian Seefeld, solgte i 1658 Ovegaard til sin svigerfar Mogens Rosenkrantz, som i 1683 forsøgte at få Ovegaard anerkendt som fri og komplet hovedgård og derved sikre gården skattefrihed. Forsøget mislykkedes dog, og kongemagten fastholdt de nye retningslinjer, der i 1682 var blevet fastsat for tildeling af skattefrihed. Reglerne var bl.a. et opgør med adelens tidligere skattefrihed, idet kun herregårde over en vis størrelse, de såkaldt komplette herregårde, efter 1682 havde skattefrihed for hovedgårdsjorden.
Efter Mogens Rosenkrantz' død i 1695 overgik gården til datteren Lene Rosenkrantz, som i 1713 overdrog den til sin søn Mogens Seefeld. Han solgte imidlertid gården til Niels Bertelsen Fuglsang i 1722, og gården gled derved ud af familiens hænder.
Niels Bertelsen Fuglsang efterlod Ovegaard til sin svigersøn, og Ovegaard forblev i hans efterkommeres eje frem til 1769, hvor købmanden Niels Kirketerp købte gården på auktion. Efter hans død ti år senere blev Ovegaard solgt til forpagteren Jens Clausen Foss, hvis enke Anne Elisabeth Hasselbach overdrog den til sønnen Jens Jensen Foss i 1797.
Foss ejede gården indtil 1822, hvor den økonomiske krise, der prægede tiden efter århundredeskiftet, medførte, at Ovegaard kom på tvangsauktion. Den nye ejer var Hans Svanholm, der - efter at have afhændet næsten alt fæstegodset - solgte gården til Jens Petersen i 1824.
I 1859 efterlod Petersen Ovegaard til sin søn Carl Emil Petersen, hvis enke Hansine de Neergaard overdrog den til deres søn, Erik Christian Andreas Neergaard-Petersen, i 1886. Han forblev gårdens ejer frem til sin død i 1949. Herefter overtog sønnerne Caj Neergaard-Petersen og Carl Neergaard-Petersen Ovegård, som stadig var i familiens eje i 2021, hvor den er ejet af Henrik Neergaard-Petersen
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Der vides ikke meget om Ovegaards oprindelige hovedbygning. Ifølge Pontoppidans Danske Atlas var det en middelmådig bygning i bindingsværk. Der er bevaret to bygningstavler fra 1699 og 1759 fra henholdsvis Mogens Rosenkrantz og Frederik Munch, der vidner om deres byggeri på gården.
Tavlen fra 1759 vidner om, at Frederik Munch omkring midten af 1700-tallet lod opføre et anlæg i bindingsværk, som dog forsvandt i første halvdel af 1800-tallet. Herefter blev den tidligere forpagterbolig indrettet til hovedbygning, indtil en ny herskabelig hovedbygning blev opført i 1911 af daværende ejer Erik Christen Andreas Neergaard-Petersen.
Den endnu bevarede hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i én etage. Mod gården er der opført en frontspids, og over denne dominerer en tagrytter med ur bygningens profil.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Af Den Danske Atlas fremgår det, at der i slutningen af 1700-tallet hørte en ladegård i bindingsværk til Ovegaard. Den er senere blevet revet ned, og i dag er avlsgårdens ældste bygning opført i 1840.
Det drejer sig om en lang staldlænge, der afgrænser gårdspladsen mod øst, mens enkelte nyere elementer opført omkring 2000 afgrænser gårdrummet mod syd.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ouegaard Hovedgaard
Region og kommune
Nordjylland - Mariagerfjord
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Henrik Neergaard-Petersen
Herregårdens størrelse
409 ha (2011)
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 90 ha, eng 31 ha, skov 128 ha, andet 10 ha (2011)
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
150 ha er bortforpagtet (2011)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, Større Gårde & Skove. Nærum 2011
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hindsted - Ove
Ejer
E.C.A. Neergaard-Petersen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
105000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 62 køer, 65 kalve, 6 tyre, 12 heste, 20 føl, 84 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 11 karl(e), 5 pige(r).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hindsted - Ove
Ejer
Pro. Jens Petersen
Herregårdens størrelse
24.46 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
7.43 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Er med underliggende mølle og teglværk.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hindsted - Ove
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.18 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
7.44 htk
Tiende
34.14 htk
Fæstegods
114.88 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 85
