Lønborggaard
Gården var under Ribe Bispestol og blev plyndret af Skipper Clements bondehær under Grevens Fejde 1534-1536.
Lønborggaard ligger ved Skjern Å, hvilket har givet ejerne gennem tiden en stor indtægtskilde ved fiskeri.
Der er stadig rester af gårdens gamle grave øst og vest for gården.
Ejerhistorie
Lønborggaard har en lang historie og allerede i middelalderen lå her en kongsgård. Senere kom den til Ribe Bispestol. Lønborgggard var en af bispedømmets større gårde, men blev i øvrigt drevet af lensmænd, som delte udbyttet af gårdens drift med ejerne. I 1533 udbrød der borgerkrig i Danmark, da rigsrådet ikke kunne enes om valget af en ny konge og desuden var splittet mellem tilhængerne af den katolske tro og den nye lutherske tro. Grevens Fejde rasede de følgende tre år og særligt i Nord- og Vestjylland blev mange herregårde plyndret af Skipper Clements bondehær, således også Lønborggaard i 1536.
Ved krigens afslutning blev Christian III (1503-1559) konge og Reformationen indført i Danmark. Alt kirkeligt gods blev lagt ind under Kronen. Lønborggaard kom på denne måde under Kronen, men fortsatte i øvrigt med at blive drevet af lensmænd de følgende godt 100 år.
I 1600-tallet var Danmark stærkt præget af krige med Sverige. Krigene var for en stor del finansieret ved lån. På denne måde kom Lønborggaard til Henrik Müller, som var en af Kronens største långivere og en af landets rigeste mænd. Han overtog en række af Kronens herregårde som pant for udlagte lån.
Lønborggaard købte han til sin søn, Henrik Müller, som samme år fik ejerskabet over gården. Da gården hermed kom i privat eje fra Kronen blev fiskerirettighederne i Skjern Å givet til gårdens ejer, hvor de tidligere havde været knyttet til amtet. Fiskeri var en væsentlig indtægtskilde for gårdens ejere gennem tiden. Sønnen ejede gården til sin død i 1717.
I midten af 1700-tallet oprettedes et stamhus af herregårdene Lønborggaard og Skrumsager.
I slutningen af 1700-tallet fik Lønborggaard en ejer, Niels Jermiin, der gennemførte store forandringer på gården. Det var de store landboreformers tid og under Jermiin's ejerskab gennemførtes fæstegårdenes udskiftning og udflytning. Dvs. at hver fæstegård blev opdelt i afmålte parceller og selve bondegårdene flyttet ud til den jord, der nu hørte til dem. På Lønborggaard gennemførtes arvefæste og bøndernes hoveri, dvs. en afgift der bestod af arbejde, blev vekslet til en fast årlig pengeafgift. Den reformvenlige Jermiin hjalp også andre bønder økonomisk, da nogle i nabosognet ønskede at overgå til selveje.
Gården blev i 1811 overtaget af Jermiins svigersøn, Christian Frederik Otto Benzon. Han ophævede stamhuset, men beholdt Lønborggaard, mens han gennemførte en fuldstændig udstykning af Skrumsager. Under hans ejerskab blev den gamle hovedbygning revet ned og en ny bygget. I 1841 solgte Benzon gården til A.G. Tranberg, som endeligt solgte fæstegårdene til bøndernes selveje. Gården blev i familiens eje i knap hundrede år.
Efterfølgende har Lønborggaard haft skiftende ejere. I 2021 er gården ejet af Lønborggaard ApS, der driver feriecenter på ejendommen.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Lønborggaard stammer fra 1839, hvor Christian Frederik Otto Benzon var ejer af gården. Bygningen blev bygget med tre fløje i én etage. I sidefløjene blev der indrettet hhv. økonomi- og gæsteværelser. De grundmurede vægge er hvidpudsede, og bygningen har tegltag. Der er gennemgående frontspids på hovedfløjen. På gårdens kvist ses bygningsåret 1839, samt en urskive og klokke.
Den tidligere hovedbygning var en bindingsværkhus omgivet af frugt- og lysthave.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
En tidligere avlsgård på Lønborggaard blev opført i 1889 af H. J. C. Tranberg efter en brand på gården. I 1932 blev en ny opført, da der igen havde været brand på gården. Det er en trelænget avlsgård. Bygningen er grundmuret og med pladetag.
Der er bygget meget på ejendommen i løbet af 1900-tallet. Blandt andet er der bygget ferieboliger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Fløe, Palle: Udskiftningen af Lønborggaard og Gods, I: AarbHards. 1921.S. 112-40.
Hansen, J.J..:Større danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lønborggaard
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Lønborggård ApS
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
loenborggaard-feriecenter.dk
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Nørre Horne - Lønborg
Ejer
Ernst Christian Tranberg
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
237400 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 117 kalve, 3 tyre, 30 fedekreaturer, 18 heste, 18 føl, 8 får. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 14 karl(e), 5 pige(r), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Nørre Horne - Lønborg
Ejer
Pro. Andr. Tranberg
Herregårdens størrelse
50.50 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
50.62 htk
Arvefæstegårde
166.19 htk
Leje- og tyendehuse
2.12 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Nørre Horne - Lønborg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
62.58 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
127.88 htk
Fæstegods
547.95 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Skrumsagers.
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 767