Lindved
Lindved har tilhørt flere fynske adelsslægter.
Gården var en af de første til at omlægge driften til kvæg- og mælkeproduktion efter udskiftningen af bøndergodset.
Nordvestfløjen er ældst og er opført i 1677.
I dag er gården næsten blevet en del af Odense by med boligkvarterer på den ene side og marker på den anden.
Ejerhistorie
I 1400-tallet hørte Lindved under Næsbyhoved, og den første navngivne ejer, der kan knyttes til gården, var Odenses borgmester Peder Marsvin. Da hans søn rigskansler, Jørgen Marsvin, ejede gården, opholdt Kong Hans (1455-1513) sig efter sigende ofte på Lindved, hvor også kongens retterting blev afholdt.
Jørgen Marsvins barnebarn, Karen Marsvin, bragte i kraft af sit ægteskab med Erik Bille Lindved til denne slægt. Efter hendes død giftede Bille sig med Gedske Brockenhuus, der var et godt parti. Hun var søster til Frands Brockenhuus, der ejede Egeskov, og ægteskabet sikrede Bille de bedst mulige forbindelser til den fynske adel, og gjorde det muligt for ham at udvide Lindveds jordtilliggende.
Erik Billes to sønner, Knud og Ove Bille, arvede sammen Lindved. Det var dog kun Ove Bille, der boede på gården. Han giftede sig med Elsebe Skram i 1587, hvis svoger ejede Egeskov. Sammen fik parret otte børn, hvilket muligvis var en medvirkende årsag til, at Billes økonomi var skrøbelig. Da han døde i 1618, var han stærkt forgældet. Hans søn, Peter Bille, havde ikke råd til at købe hverken søstrenes eller kreditorernes andele af gården, der i 1618 blev overtaget af hans svoger Jørgen Hartvigsen.
Jordtilliggendet var på dette tidspunkt ganske beskedent, og de skiftende ejere havde vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen. I 1692 blev Lindved købt af Frederik Gersdorff, der også ejede Bramstrup. De to herregårdes drift og økonomi blev de næste hundrede år så tæt knyttet til hinanden, at ikke engang kirkebøgerne sondrede mellem dem, når fæstebøndernes tilhørssted skulle beskrives. Til gengæld står det klart, at bønderne i kraft af godsernes omfattende hoveri var pålagt en stor arbejdsbyrde.
I 1798 købte landsdommeren Johan Jacob Mylius Lindved, hvorefter han gik i gang med at frasælge fæstegodset. Ved hans død i 1803 var blot selve hovedgårdsjorden og tre huse tilbage. Fæstebønderne var blevet selvejere, og gården havde fået et mere stabilt økonomisk grundlag. Trods landbrugskrisen i århundredets begyndelse var økonomien således så god, at ejerfamilien Berg, der havde købt Lindved i 1803, sad på gården i hundrede år.
Under denne slægt voksede gårdens besætning støt, og Landhusholdningsselskabet fremhævede omkring 1850 Lindved som et sted, hvor unge mennesker kunne få en god uddannelse. Selve driftsformen var også blevet meget mere kompliceret: I løbet af en menneskealder havde Lindved undergået en forvandling fra at være en lille herregård, drevet af fæstebønder, til at være en stor moderne bedrift, hvor man havde omlagt driften til kvæg- og mælkeproduktion, nogle årtier før det blev almindeligt landet over.
Gården har i 1900-tallet haft en række skiftende ejere, og er i 2021 ejet af Lars Klitgaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen er et tofløjet anlæg, hvis ældste fløj er opført i bindingsværk i 1677. Vinkelret på denne fløj - tættest på branddammen - blev der i 1842 opført en grundmuret sidefløj. Begge fløje er i én etage og har tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart nordvest for hovedbygningen lå tidligere en stor trefløjet avlsgård opført i bindingsværk. Denne brændte i 1967. I dag står to parallelle længer opført i ret stor afstand fra hovedbygningen nordvest for denne.
Udmiddelbart syd for hovedbygningen lå den tidligere forpagterbolig. Denne blev i 1994 erstattet af en tofløjet bygning, der spejler hovedbygningens struktur. Denne bygning er opført i mursten.
Norvest for hovedbygningen ligger vandmøllen. Den nuværende vandmølle blev opført i 1847, hvor der fast var to mænd tilknyttet møllen. Møllebygningen er opført i bindingsværk og taget er halvt valmet og stråtækt. Møllen er opført på et fundament af grundmur og granit.
Det store brystfaldshjul blev i 1946 erstattet af en turbine. Møllen var oprindeligt en kornmølle, men bliver ikke brugt i dag. Den er dårligt vedligeholdt, men der er bevaret en mængde inventar fra da den stadig var aktiv: Kværne, havrevalse, to kopelevatorer, tromlesigte m.m.
Fredningsstatus 2021: Vandmøllen er fredet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930. København 1980.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lindved
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Odense
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Lars Klitgaard
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Odense - Odense - Stenløse
Ejer
Ingvar Thordahl
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
150000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 40 kalve, 6 tyre, 12 heste, 6 føl, 4 får. Der sælges ca. 70 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 2 karl(e), 3 pige(r), 5 daglejer(e), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 1 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 160000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Odense - Stenløse
Ejer
Pro. Jens Berg
Herregårdens størrelse
18.19 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.12 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Odense - Stenløse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
16.22 htk
Skovskyld
0.18 htk
Mølleskyld
2.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 473
