Lindersvold
Lindersvold var mellem 1680 og 1724 år ejet af Merete Sophie Urne, som blev landskendt, da egnens bønder skrev en smædesang om hendes ondskab.
I knap 150 år lå Lindersvold under Gavnø gods.
I 1808 nedbrændte Lindersvolds hovedbygning, hvorefter en ny blev opført i 1830.
Da Lindersvold i 1927 overgik til Julemærkekomiteen, gennemgik hovedbygningen en stor renovering, hvor den bl.a. fik en ny tilbygning.
Ejerhistorie
Lindersvold nævnes første gang i 1580, hvor gården var ejet af Christopher Lindenov. Han opholdt sig dog sjældent på gården, da han besad vigtige len som Koldinghus og Hindsgavl, hvor han brugte sin tid og energi. Han døde i 1593, hvorefter Lindersvolds ejerforhold står usikre hen indtil 1606, hvor gården blev overtaget af Godske Lindenov. Han udvidede i sin ejertid godset med bl.a. landsbyen Axelhoved, som bestod af otte gårde og otte huse.
Under Første-og Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) blev Lindersvold ødelagt. Bygningerne blev dog genopført i 1671 af Godske Lindenovs søn, Christoffer Lindenov, der havde overtaget gården. Christoffer Lindenov var en meget velhavende mand. Han havde udlånt penge til Kronen i første halvdel af 1600-tallet mod at få pant i en stor mængde jord i Vordingborg amt, som han bl.a. lagde ind under Lindersvold. Ligesom sin fader var han admiral og Holmens chef, men da han i 1657 stærkt frarådede krigen mod Sverige, faldt han i unåde ved hoffet og blev i samme ombæring afskediget fra alle sine embeder.
I 1672 solgte Christoffer Lindenov Lindersvold til sin svigersøn, Axel Urne. Allerede året efter videresolgte han imidlertid gården til svoger, Rabe von Schildern, der var gift Merete Sophie Urne. Hun styrede efter sin mands død i 1680 Lindersvold med stor dygtighed i 44 år og udvidede godsets størrelse betydeligt gennem bytte- og købshandler. Dog blev hendes arbejde ikke lige værdsat af bønderne på Lindersvold. I den folkelige overlevering er hun i en smædesang skildret af egnens bønder som en streng bondeplager. Andre kilder tyder på, at dette næppe var tilfældet, da hun bl.a. støttede fæstegårdene og hjalp bønderne med at søge om skattelempelser efter en dårlig høst.
I 1724 arvede datteren Hedvig Sophie von Schildern Lindersvold. I 1728 solgte hun gården til Kirstine Marie Krabbe, der var enke efter Ulrik Kruse. Deres datter blev gift med Otto Thott, der var en af de mest betroede embedsmand i 1700-tallet. Med Otto Thotts overtagelse af Lindersvold kom gården ind under det store Gavnø gods, hvilket det forblev frem til 1923.
I 1923 købte John Petersen Lindersvold, hvorefter han udstykkede jorden til husmandsbrug. Efter hans død solgte hans enke i 1927 hovedbygningen og det resterende jordtilliggende til Julemærkekomiteen.
Lindersvold er i 2021 en selvejende institution ved navn Fællesej. Bygningerne benyttes til skolebrug.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Lindersvolds hovedbygning blev under Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) ødelagt. Daværende ejer Christoffer Lindenov opførte herefter i 1671 et bindingsværkshus i to fløje med tegltag som hovedbygning.
I 1777 valgte Lindersvolds nye ejer, Otto Thott, at nedrive den gamle hovedbygning. Han opførte i stedet en toetagers hovedbygning med to fremspringende fløje i rokokostil ved arkitekt J. Suhr.
I 1808 brændte hovedbygningen, og først i 1830 blev en ny opført i to etager i gulpudset grundmur med midtrisalit og tegltag.
Da Lindersvold i 1927 overgik til Julemærkekomiteen, gennemgik hovedbygningen en stor renovering, hvor den bl.a. fik en ny tilbygning. Endvidere blev nye bygninger til undervisning og beboelse tilføjet i 1966.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1923 valgte John Petersen at rive de gamle avlsbygninger ned.
Udhuse med skifertag blev opført i 1980.
Litteratur
Jensen, P.: Optegnelser om Snesere Sogn. 1883.
Jensen, P.E.: Gavnø Kloster og Herregaard. 1902.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Poulsen, M.: Roholte Kirke og Sogn 1441-1941.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Heldagsskolen Lindersvold
Region og kommune
Sjælland - Faxe
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Selvejende institution
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
heldagsskolen-lindersvold.dk, opholdsstedet-lindersvold.dk, lindersvold.dk
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Roholte
Ejer
Otto Reedtz-Thott, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
77.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
260000 (kr)
Ejendomsskyld skov
302000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 116 køer, 50 kalve, 3 tyre, 20 heste, 6 føl. Der sælges ca. 250 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 5 røgter(e), 1 elev(er), 5 karl(e), 6 pige(r), 4 daglejer(e), 14 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Gavnø (del heraf) hørte samlet: 110.7 tdr. htk. bøndergods, 1214 tdr.l. skov (45.8 tdr. htk.).
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Roholte
Ejer
Baroniet Gaunø, lensbaron O. Reedtz Thott
Herregårdens størrelse
55.48 htk
Skovskyld
21.00 htk
Mølleskyld
6.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
742.07 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
56.10 htk
Bemærkninger om godset
Del af baroniet Gaunø.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Roholte
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
33.80 htk
Skovskyld
7.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 127
