Grønnessegaard
Grønnessegaard hed før Grønnesøgaard.
Grønnessegaard blev først i 1776 ophøjet til herregård.
Gården var mellem 1776 og 1792 ejet af den fremtrædende danske erhvervsmand Johan Frederik Classen.
Grønnessegaards hovedbygning består af et grundmuret hus i to etager med fremspringende midtparti.
Til gården hører ladebygninger, staldbygninger, garage og elevbygning.
Ejerhistorie
Grønnessegaard, som tidligere hed Grønnesøgård, blev først i 1776 oprettet som hovedgård. Dens ejer var den fremtrædende danske erhvervsmand Johan Frederik Classen. Han havde i 1756 sammen med købmanden Just Fabritius overtaget en fabrik, hvor Kronen uden succes havde forsøgt sig inden for våbenstøberi.
På få år blev virksomheden et mønsterforetagende, der kunne påtage sig leverancen af al slags krigsmateriel og støbegods til hæren og flåden. Endvidere beskæftigede fabrikken op mod 400 arbejdere, hvilket betød, at en mindre by voksede op omkring 'Værket'. Byen fik navnet Frederiksværk.
Johan Frederik Classen overtog med tiden også de omkringliggende jorder. I 1773 oprettede han hovedgården Arresødal, og i 1776 sammenlagde han landsbyerne Gryndese, Rorup og Fornerup til herregården Grønnessegaard. Herregårdene havde en vigtig funktion i at fungere som arbejdskraftreserve for fabrikken.
Johan Frederik Classen døde i 1792, og hans formue blev samlet i fonden Det Classenske Fideikommis. Hans testamente udtrykte et klart ønske om at holde Arresødal og Grønnessegaard samt Frederiksværk samlet under samme ejer. Således overtog prins Carl af Hessel-Kassel både fabrikken og de to herregårde mod, at han årligt betalte 7000 rigsdaler til Det Classenske Fideikommis.
Prins Carl af Hessen-Kassel var gift med prinsesse Louise af Danmark, som var søster til Christian VII (1766-1808). Forbindelsen til kongen gjorde, at han kunne gøre karriere ved hoffet og blev udnævnt til statholder i Norge i 1766 og i Slesvig-Holsten i 1769. Hans datter blev gift med den senere Frederik VI (1768-1839), så han på samme tid var kongens svoger og kronprinsens svigerfar.
Under prins Carl af Hessen-Kassels ejerskab blev fæstegodsets udskiftning gennemført, ligesom hoveriet blev ophævet mod en årlig afgift. Dette medførte imidlertid, at hovedgårdene manglede arbejdskraft, hvilket i sidste ende satte prins Carl af Hessen-Kassel i en så vanskelig økonomisk situation, at han i 1804 måtte overdrage Grønnessegaard, Arresødal og Frederiksværk til sin svigersøn kronprins Frederik, den senere Frederik VI (1768-1839).
Under hele Frederik VI's regeringstid fungerede Grønnessegaard som kongelig ejendom, hvorefter den i 1840 blev overtaget af den danske stat. Gården kom imidlertid ikke i privat eje før efter demokratiets indførelse 1849. Fæstegårdene blev solgt til bøndernes selveje, mens selve hovedgården i 1859 blev erhvervet af de to forpagtere Jørgen og Henrik Jørgen Hellemann.
I 1879 blev Henrik Jørgen Hellemann eneejer. Han afhændede i 1897 gården til Andreas Chr. Nissen. Den gik herefter i arv til hans søn, Andreas Nissen, hvis enke i 1921 overdrog den til K.A. Hasselbalch.
Grønnessegaard er i 2021 fortsat i familien Hasselbalchs besiddelse. Gården drives som land- og skovbrug samt med boligudlejning og afholdelse af arrangementer og selskaber i nyindrettede selskabslokaler.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Grønnessegaard blev etableret som herregård af Johan Frederik Classen i 1776, men der var alene tale om en avlsgård uden en herskabelig hovedbygning. Herregården passerede de følgende hundrede år gennem flere skiftende ejere, og var i en længere periode ejet af først kongen og siden staten. I 1859 overgik herregården til privateje og først derefter blev opført den nuværende hovedbygning.
Bygningen er et symmetrisk opbygget grundmuret hus i to etager på kampestensfundament med fremspringende midtparti. En stor granittrappe fører op til en to fags hoveddør i midten med et halvrundt vindue over. Husets facader er i blank mur, mens vægpartierne er i røde tegl. Alle facadeudsmykninger - gesims, kordongesims, vinduesindfatninger og kvaderlisener er i gule tegl.
Bygningen har ligeledes fremspringende midtparti mod haven samt en grundmuret havestue i én etage på tre fag med havedør på to fag i midten. Over havestuen er en balkon, og foran havestuen er en muret terrasse.
Bygningen havde oprindeligt sadeltag med talrige kviste. Under en restaurerering i 1942 blev det imidlertid erstattet med et helvalmet opskalket tag med blådæmpede tegl. I tagfladen ses fire støbejernsvinduer - to på hver langside. I tagryggen er tre murede skorstene med sokkel og krave.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Grønnessegaard hører ladebygninger og staldbygninger. De ældste dele af avlsgården er opført under Classens ejerskab i 1770'erne, senere tilbygninger og ombygninger er desuden foretaget i 1880'erne og 1920'erne
Laden mod vest er en grundmuret bygning af kampesten med gavltrekanter i tegl.
Kostalden mod øst er en grundmuret bygning med gavltrekanter i muret tegl.
Staldene er fornyligt ombygget til selskabslokaler.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Litteratur
Christensen, Carl: Frederiksværk. 1926.
Nyrop, C.: Johan Frederik Classen. 1887.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Grønnessegaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Halsnæs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Ditlev Hasselbalch
Herregårdens størrelse
300 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 230 ha, eng 40 ha, skov 30 ha, forpagtet 770 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, jagt/jagtudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Grønnessegaard har tidligere heddet Grønnesøgaard/Grønnesøgård og Grønnæssegaard/Grønnæssegård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, groennesse.dk
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Strø - Torup
Ejer
Andereas Christian Nissen, grosserer
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
1.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
150000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 110 køer, 20 kalve, 3 tyre, 4 fedekreaturer, 16 heste, 2 føl. Der sælges ca. 140 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 4 karl(e), 5 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Strø - Torup
Ejer
Statskassen
Herregårdens størrelse
27.65 htk
Skovskyld
63.72 htk
Mølleskyld
2.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
671.73 htk
Arvefæstegårde
9.02 htk
Leje- og tyendehuse
74.39 htk
Bemærkninger om godset
Nævnes ikke som hovedgård i oversigten.
Kilder
Ingen oplysninger
