Grinderslev Kloster
Grinderslev Kloster var Sallings eneste kloster.
Det var et ganske lille kloster; det ejede ikke engang hele Grinderslev By, der kun bestod af syv gårde.
Grinderslev Kloster er opført af gule mursten i 1886-1887 på de gamle fundamenter af en lang bygning.
Hovedbygningen blev da genopbygget i én etage med et fremspringende midterparti og to korte sidefløje, alle med kamgavle.
Ejerhistorie
Grinderslev Kloster blev grundlagt omkring 1175 og var Sallings eneste kloster. Måske stod den store granitkirke der allerede og var en medvirkende årsag til, at de tilrejsende augustinermunke slog sig ned netop her. Klostret fik tilsyneladende stor betydning for klosterordenen. Hele tre gange i 1200-tallet blev der holdt vigtige augustinerforsamlinger her. En samtidig og vigtig kilde, "Grinderslev-håndskriftet" fra slutningen af 1400-tallet, fortæller om det lærde og fromme liv, der foregik her.
Klostret overgik før Reformationen til Viborg-bispen, der lod Grinderslev drive af en lensmand. I 1531 udpegede biskoppen Hans Pogwisch til lensmand på gården. I 1532 blev klosteret overdraget til Kronen, men tilsyneladende fortsatte Pogwisch som kongens lensmand. Christian III (1503-1559) pantsatte godset op til flere gange, fordi han havde brug for penge, og i 1581 overdrog Frederik II (1534-1588) godset til Christopher Lykke.
Lykke-slægten var store godsejere, og både Iver og Valdemar Lykke, der ejede Grinderslev i midten af 1600-tallet, havde studeret i udlandet: I løbet af 1500-tallet blev kravene til adelsmændenes uddannelse nemlig skærpet, da de i stigende grad skulle kunne administrere godser, kongelige len eller embeder ved hoffet. Da Valdemar Lykke kom hjem fra sin udlandsrejse gjorde han da også karriere både ved hoffet og i hæren, men han døde allerede i 1657 i krigen mod Sverige, der bl.a. kostede Danmark Skåne, Halland og Blekinge.
Hans enke Sophie Reedtz overtog gården efter ægtemandens død og bosatte sig der med parrets tre ugifte døtre. De fik flere gange eftergivet skattegæld med henvisning til deres fars indsats for fædrelandet. Det ser også ud til, at de havde venner ved hoffet, der greb ind i deres elendighed, for i 1696 blev der lavet en meget fordelagtigt aftale om et jordkøb, der forbedrede søstrenes økonomi meget.
I 1750 købte Mathias Brunow Grinderslev Kloster. Brunow, der var købmand, overtog gården i en periode med dårlige landbrugskonjunkturer, og da han solgte gården 11 år senere, fordoblede han prisen. De følgende år kom Grinderslevkloster på forskellige hænder, og i løbet af den tid blev store dele af jorden formentligt udskiftet og frasolgt.
Grinderslev Klosters historie var i 1700- og 1800-tallet generelt præget af skiftende ejere. I 1851 købte R.J. Kirketerp imidlertid gården, der siden har tilhørt hans efterkommere. I 2021 tilhørte gården således Harald Kirketerp-Møller.
Hovedbygning
I dag står der intet tilbage af de originale klosterbygninger, men i 1581 berettede en skriftlig kilde, at der lå en bindingsværksfløj mod nord, et stuehus med bryggers og bagers, dvs. stedet hvor husets brød blev bagt, okse- og kostalde, samt en avlsbygning, endnu en stald og et hus. Alle husene var af bindingsværk med stråtag og slaget ler. Mærkværdigt nok var der ikke et eneste stenhus, hvad der ellers var typisk for klostre.
Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1886 og 1887. Den grundmurede bygning består af et trefløjet anlæg i én etage. Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Det tidligere trefløjede avlsanlæg, der var opført i 1886, lå umiddelbart syd for hovedbygningen og lukkede sig sammen med denne om en stor gårdsplads.
Dette anlæg er i dag jævnet med jorden, og et nyere anlæg bestående af to parallelle enkeltstående bygninger blev i 1974 opført på den anden siden af vejen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Grinderslev Kloster
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Harald Kirketerp-Møller
Herregårdens størrelse
152 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 140 ha, eng 8 ha, skov 4 ha, bortforpagtet 140 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Henrik Thorsen Møller
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
45.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 50 kalve, 3 tyre, 10 fedekreaturer, 16 heste, 8 får. Der sælges ca. 140 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 10 karl(e), 3 pige(r), 6 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Pro. Kirketerp
Herregårdens størrelse
32.05 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Salling Nørre - Grinderslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
31.75 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
26.00 htk
Fæstegods
208.22 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 750