Broløkke
Broløkke er en tofløjet herregård, der tidligere var hovedsæde i stamhuset Ahlefeldt.
Stamhuset blev efter sigende oprettet fordi greven på Tranekær havde brug for at formilde sin hustru, der var vred over hans affære med en smuk præsteenke.
Den gule hovedbygning består af to ens sammenbyggede fløje i én etage.
Broløkkes ældste fløj er opført i 1758.
Det hvide facadestykke består af en trekantet gavl på fire markante joniske pilastre, dvs. vægsøjler.
Ejerhistorie
Oprindeligt hed gården Brobjerg, og da den blev nævnt første gang i kilder fra 1500-tallet, tilhørte den Kronen. Broløkke blev administreret af lensmænd indtil 1577, hvor Anne Lunge overtog gården fra Frederik II (1534-1588). Hendes søn skilte sig dog af med meget af familiens gods i den sydlige del af Langeland og samlede det om familiens anden gård, Steensgaard. Broløkke kom derfor omkring 1640 til den langelandske adelsslægt Mylting, som fra gammel tid også ejede Holmegaard. Det er formentlig denne familie, der er begyndt at bruge navnet Broløkke.
Allerede små 20 år senere fandt Broløkke dog nye ejere i Lauritsen-familien. Jon Lauritsen var provst i Bjerge herred og kendt for sine store rigdomme. Han lånte penge ud og fik derigennem en del adelige gældsbeviser.
Hans børn tog navnet Holmsted, og familien havde generelt flair for pengeudlån. Barnebarnet Frederik Christensen Holmsted havde således også pengetække. Han overtog Broløkke efter sin mors død i 1724, men han havde via sine lån til hende faktisk været gårdens ejer de sidste år af hendes liv. Han kom i en ung alder til København, hvor han i 1708 var bogholder i Ostindisk Kompagni. Senere blev han direktør for Vestindisk Kompagni, og det var ham, der sørgede for, at Danmark købte Sankt Croix. Frederik Christensen Holmsted protesterede desuden kraftigt imod, at kompagnierne deltog i den ellers så indbringende slavehandel. Den imponerende karriere afsluttede han som etatsråd og borgmester i København.
I 1729 købte broren Bernt Holmsted, der var viceborgmester og rådmand i Aarhus, Broløkke såvel som en vejrmølle i Magleby sogn og 20 huse, der hørte til godset. Han blev senere borgmester i Nyborg, men solgte allerede i 1730 Broløkke videre.
I 1743 købte greve Frederik Ahlefeldt gården, for året efter at sælge den videre til pastor Dines Christian Krag: Hans kone Christiane Krag og greven var særdeles gode venner. Da hun blev enke i 1749, hjalp Frederik Ahlefeldt hende til at købe herregården Hjortholm. Ti år senere købte han Broløkke af hende og samlede en del af familiens gods på det sydlige Langeland i stamhuset Ahlefeldt. Det skulle være til hans families "Conservation, Gavn og Bedste" - dog efter sigende for at formilde grevinden, der nok har følt sig tilsidesat af grevens opmærksomhed til pastorinde Krag.
Da stamhuset blev oprettet i 1765, blev der malet to portrætter af greveparret, og det blev bestemt, at disse to malerier altid skulle hænge på Broløkke, der blev hovedsæde i stamhuset. Frederik Ahlefeldt var en dygtig godsejer, der betalte al sin gæld af og endda forøgede familiens ejendomme. Hovedbygningen stod dog ubeboet, indtil sønnen Christian Ahlefeldt-Laurvig flyttede ind på gården i 1860'erne.
I 1927 overgik stamhuset til fri ejendom, men Broløkke forblev i familien Ahlefeldt-Laurvigs eje frem til 2004, hvor gården blev købt af Niels Palmqvist.
Broløkke ejes i 2023 af H5 Broløkke Herregård ApS.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Broløkkes hovedbygning består af to fløje, der er bygget sammen i en vinkel. Fløjene afgrænser den foranliggende gårdsplads mod nord og øst. Begge fløje er i én etage over en høj kælder og krones af et rødt, valmet tegltag.
Nordfløjen har gennemgående frontspids, der er prydet af fire markante joniske søjler i hvidt. Også på østfløjen genfindes frontspidsen og de joniske søjler, men på denne fløj er frontspidsen ikke gennemgående.
Den ældste del af Broløkkes hovedbygning blev opført af Christiane Zumbildt i 1758. I mange år stod bygningen dog tom, da ingen havde fast bopæl på gården. Først i 1860'erne flyttede Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig og Johanne Wedell-Wedellsborg ind på Broløkke, som da tog en ny form. I 1873 byggede parret den nye sidefløj mod øst, der i det ydre er en spejling af den gamle. Indgangsdøren blev da flyttet til hjørnet mellem de to fløje.
Mod vest er der tilbygget en veranda med trappe mod haven, formentlig i forbindelse med 1873-byggeriet.
Valmtaget er teglhængt med røde tagsten og udstyret med tre kviste.
Hovedbygningen blev restaureret i 1918. Støttet af bl.a. Realdania og Kulturarvsstyrelsen påbegyndtes i 2005 en gennemgribende renovering af hele hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart vest for hovedbygningen ligger en beboelseslænge, der sammen med hovedbygningen afgrænser den nordlige del af gårdspladsen. Længen, der er opført i grundmur, har som hovedbygningen valmet tegltag.
Umiddelbart syd for denne længe ligger den tidligere herskabsstald.
Selve avlsbygningen ligger lige syd for hovedbygningen. Det er et symmetrisk trelænget anlæg, der afgrænser en stor kvadratisk gårdsplads. De ældste bygninger er opført i 1870'erne og er opført i grundmur og med halvvalmede tegltage.
Anlægget domineres af en stor kostald mod syd, og sammen udgør bygningerne et homogent anlæg, der sammen med hovedbygningen bidraget til et helstøbt herregårdsanlæg.
Fredningsstatus 2021: Ingen af de øvrige bygninger er fredede.
Litteratur
Albrectsen, E.: Fynske jernaldergrave II. 1956.
Berg, Hakon: Meddelelser fra Langelands Museum 1951.
Bobé, Louis, Gustav Graae og Frederik Jürgensen West: Danske Len 1916.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Clemmensen, Tove: “Et Klunkehjem: møbelstudier på herregården Brolykke”, Nationalmuseets Arbejdsmark, 1942
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Broløkke
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Adgang kun efter aftale
Ejer
H5 Broløkke Herregård ApS
Herregårdens størrelse
70 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 5 ha, eng 1 ha, skov 1 ha, mose 59 ha, park/have 4 ha
Funktion
Jagt/jagtudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Har tidligere heddet Brobjerg
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2023
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Magleby
Ejer
C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
325000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 90 køer, 50 kalve, 5 tyre, 16 heste, 3 føl, 6 får. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 8 karl(e), 3 pige(r), 9 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Ahlefeldt hørte samlet: Samlet under Grevskabet Langeland.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Magleby
Ejer
Grev Chr. J. Fr. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
37.17 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Langeland.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Magleby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
22.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
77.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som ukomplet.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 621. Hvgd. htk. er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
