Bregentved

Ejerhistorie

Bregentveds tidlige ejerhistorie foreligger uklar, men gården nævnes første gang i 1319 i Erik Menveds (1274-1319) testamente, hvori den skænkes til Ringsted kloster. Herefter nævnes Bregentved igen i 1364, hvor Hesso Hvittensee og Karl Nielsen skænkede gården til Sankt Clara kloster i Roskilde.

I 1382 nævnes Oluf Grubbe som ejer af Bregentved, der efter hans død blev bragt til hans enke, Margrethes, nye mand, Erik Bydelsbak. Efter Erik Bydelsbaks død overtog sønnen Laurids Eriksen Bydelsbak gården, som efter hans død blev videresolgt af hans arvinger.

Bregentveds nye ejer blev Niels Pedersen Gyldenstierne, som stammede fra den gamle danske adelsslægt Gyldenstierne. Efter ham gik Bregentved i 1456 i arv til sønnen Mourids Nielsen Gyldenstierne, efter hvis død i 1504 godset kom til datteren Anne Mouridsdatter. Hun førte gennem ægteskab Bregentved videre til Predbjørn Podebusk.

Efter Anne Mouridsdatters død foreligger ejerhistorien igen uklar, og i en tid ejedes Bregentved både af dattersønnen Bent Bille og sønnen Maurids Olufsen Krognos. Efter sidstnævntes død i 1550 overtog sønnen Oluf Mauridsen Krognos Bregentved. Han blev en betydningsfuld ejer, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at gårdens jordbesiddelser voksede markant i hans ejertid, ligesom et større byggearbejde blev sat i gang. Efter hans død blev Bregentved arvet af morbroderen Christoffer Gøye, der i 1581 solgte gården.

Den følgende periode var en turbulent tid i Bregentveds historie, og godset skiftede ejere adskillige gange over de næste godt 150 år. Steen Brahe blev i 1581 Bregentveds nye ejer. Han var en betydningsfuld statsmand og godsejer, som foruden Bregentved ejede mange andre herregårde, og i hans ejertid voksede Bregentveds godsbesiddelser således også. Han døde i 1630, hvorefter godset gik i arv, først til sønnen Erik Brahe og siden til svogeren Falk Gøye, som i 1630 solgte Bregentved.

Adelsmanden Frederik Urne blev Bregentveds nye ejer. Han opkøbte ligesom tidligere ejere flere fæstegårde, og herved voksede godset yderligere. Endvidere foretog han byggearbejde på Bregentved og opførte en ny nordre fløj med et kapel. Ved hans død i 1658 var godset dog i slet forfatning. Her tilfaldt det enken, Karen Hansdatter Arenfeldt, som i sin ejertid erhvervede sig så mange fæstegårde, at hun kom i stor gæld. Hun blev derfor i 1668 nødsaget til at sælge Bregentved til svigersønnen Ove Juul, som dog allerede videresolgte godset i 1682. Den nye ejer var Ove Juuls svigersøn Frederik Gabel, som foruden Bregentved ejede flere andre herregårde, selvom han dog var stærkt forgældet.

Efter hans død i 1709 blev godset således sat på auktion, hvor det blev erhvervet af hans søn, Christian Carl Gabel. Han videresolgte det dog allerede i 1718 til Frederik IV (1671-1730), som omdannede Bregentved til ryttergods, hvilket betød, at godset nu skulle forsørge det nationale rytteri. Det tjente herefter som kaserne med oberst, stab og mandskab samt 250 heste.

I 1731 solgte Kronen Bregentved til Poul Vendelbo Løvenørn, hvis søn, Frederik de Løvenørn, i 1740 arvede gården, som han dog allerede samme år solgte tilbage til Kronen. I 1746 forærede Frederik V (1723-1766) Bregentved til sin betroede overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, og herefter gik Bregentved en mere sikker tid i møde. Adam Gottlob Moltke var Frederik V's mest betroede rådgiver og var således en meget magtfuld mand, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han i 1752 blev Ridder af Elefantordenen.

Adam Gottlob Moltke opkøbte en række omkringliggende godser, og kunne i 1750 oprette grevskabet Bregentved. I de følgende år fortsatte han med at udvide antallet af fæstegårde og oprettede desuden forpagtergården Sofiedal, ligesom han opførte en ny hovedbygning. Adam Gottlob Moltke havde endvidere stor betydning for godsets drift, og Bregentved blev et forbillede for mange andre godser og et vigtigt led i omlægningen af det danske landbrug.

Grevskabet Bregentved har siden Adam Gottlob Moltke været blandt landets største godser, der er forblevet i Moltke-slægtens eje. I 1875 overtog Frederik Christian Moltke Bregentved, under hvis ejerskab godset i 1922 i henhold til lensafløsningen af 1919 overgik til fri ejendom. Dette betød, at store dele af Bregentveds jordarealer blev opgivet til udstykning af mindre landbrug. Bregentved gik herefter i arv til brodersønnen Christian Frederik Gustav Moltke.

Bregentved er i 2021 ejet af Christian Georg Peter Moltke og fungerer som en stor land- og skovbrugsvirksomhed, der også udlejer erhvervslejemål og private boliger tæt på naturen. Derudover tilbyder Bregentved leje af attraktive jagt- og ridearealer samt deltagelse i dagjagter.