Aabjerg
Aabjerg er opstået på jorder fra bl.a. Vedersø præstegård
Flere gange i sin ejerhistorie har Aabjerg været delt mellem flere ejere.
Gården er udparcelleret i flere omgange.
Hovedbygningen og avlsgården udgør tilsammen et symmetrisk anlæg.
Nord for hovedbygningen findes haven.
Ejerhistorie
I 1300-tallet kendes herregården Aabjerg, som var ejet af Lage Rød, der senere solgte gården til sin bror, Bo Høg.
Aabjergs historie kendes dog først for alvor fra slutningen af 1400-tallet, hvor den kommer i adelsslægten Juels besiddelse. Gården forblev i slægtens eje indtil 1600-tallet, hvor Jens Juel mageskiftede, dvs. byttede, en del af sin herregård Gammel Aabjerg til gengæld for Vedersø præstegård. Præstegårdens jorder blev lagt under gården Ny Aabjerg, som dog synes at have eksisteret som almindelig fæstegård og være beboet af bønder.
Jens Juels døtre arvede Aabjerg efter deres mor i 1649 og de bragte gården videre til deres mænd, Jørgen Rosenkrantz og Erik Qvitzow. Fra 1662 blev Erik Quitzow imidlertid eneejer af gården, hvorefter han i 1669 tilskødede Aabjerg og gården Udstrup med gods til generalmajor Henrik Ruse. Ved Henrik Ruses død i 1679 tilfaldt Aabjerg hans svigersøn, Christian Juul, der allerede tre år senere solgte gården videre til B.G. von Obelitz. I 1707 døde B.G. von Obelitz, hvorefter Aabjergs ejerskab blev delt mellem enken, Ide Juel, og svigersønnen, Christen Linde. En sådan deling af ejerskabet har været karakteristisk for mange herregårde og kunne ofte fortsætte gennem mange generationer. Aabjerg blev dog i 1725 atter samlet på en hånd under Christen Lindes (sønnen) ejerskab.
Som mange andre vestjyske herregårde blev også Aabjerg opløst og udparcelleret i årene omkring år 1800. Forløbet betød en række ejerskifter i løbet af kort tid, hvor gården blev handlet frem og tilbage mellem forskellige ejere. I 1798 overtog spekulanterne C. Møller, Henning G. Lassen og Lars Lassen Aabjerg og fik 1799 kongelig bevilling til at frasælge fæstegårdene uden at Aabjerg mistede sine friheder som herregård. Da salget af fæstegårde var gennemført 1803, fortsatte de med at udstykke selve hovedgårdens jorder i 159 selvstændige parceller. Nogle af disse blev tilkøbt som udvidelser til eksisterende gårde - nu selvejere på egne gårde - mens der på andre parceller blev oprettet helt nye bondegårde.
Samme år som tilladelsen blev givet solgte de tre ejere hovedparcellen på auktion, stadig med navnet Aabjerg, og den gamle hovedbygning, til Hans Hansen. Udstykningen af Aabjerg var dog ikke tilendebragt og allerede i 1805 købte C. Møller og Lars Lassen fra det tidligere konsortium igen Aabjerg og foretog en yderligere udstykning af jorden. I 1809 var denne udstykning færdig, og gården med et reduceret jordtilligende solgtes til den tredje kompagnon, Henning Lassen, som ejede den til sin død.
Ved Henning G. Larsens død i 1830 kom hans enke, Marie Larsen, i besiddelse af Aabjerg indtil sin død i 1851. Herefter fulgte en kort periode med flere ejerskifter, indtil Christian Jensen kom i besiddelse af gården fra 1865 til 1909. De nye ejere foretog herefter den sidste udstykning, hvor endnu mere af Aabjergs jord frasolgtes.
I 2021 ejes Aabjerg af Elin Ingvardsen og Kjeld Ingvardsen, som driver land- og skovbrug på gården.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i 1896 og fremstår som en trefløjet bygning i én etage med en bred frontspids i midteraksen og en karnap af nyere dato mod nord på havesiden. Hovedbygningen er opført i røde mursten med tegltag.
Den trefløjede hovedbygning placerer sig nord for en større, åben gårdsplads, som også Aabjergs avlsbygninger er placeret omkring. I midten af gårdspladsen findes der grønne arealer, og nord for hovedbygningen findes haven.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Aabjerg er opført i grundmur efter en brand i 1908 og fremstår som et trelænget anlæg, der placerer sig syd for hovedbygningen rundt om den gårdsplads, hvor også hovedbygningen er placeret.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug: Statistik, topografisk, historisk Haandbog. København 1930-1937.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Aabjerg
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Elin Ingvardsen og Kjeld Ingvardsen
Herregårdens størrelse
102 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 72 ha, eng 11 ha, skov 17 ha, andet 2 ha, bortforpagtet 67 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Vedersø
Ejer
Chr. Jensen Aaberg
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
75000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 32 køer, 30 kalve, 8 tyre, 30 fedekreaturer, 8 heste, 12 føl, 36 får. Der sælges ca. 90 svin om året.
Folkehold
1 forkarl, 3 røgter(e), 5 karl(e), 3 pige(r).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Vedersø
Ejer
tiendekommisær Aug. La Cour
Herregårdens størrelse
21.11 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
2.43 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.37 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Vedersø
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
49.50 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
9.90 htk
Fæstegods
202.76 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 843