Ejerhistorie

De arealer, som i dag udgør Lerchenborg Gods, hørte i 1600-tallet under den stærke kongeborg Kalundborg Slot.

Efter nederlagene i Første og Anden Karl Gustav Krig 1657-1660 måtte Kronen sælge ud af sine besiddelser. I 1664 overtog den hollandske købmand Gabriel Marselis omkring 6782 tønder hartkorn fæstegårde som betaling for de lån, han havde ydet under krigene. Han modtog bl.a. land fra det tidligere Kalundborg len med avlsgården Kalundborg Ladegård. I 1673 arvedes besiddelserne af den ene søn Frants Marselis. Denne opholdte sig dog primært i Amsterdam, og han ville derfor gerne sælge sin jord i Danmark. I 1703 blev jorden omkring Kalundborg derfor solgt til den danske greve Carl Ahlefeldt.

Carl Ahlefeldt ejede i forvejen meget gods. Han ønskede at gennemføre en bedre drift af sine nye besiddelser. Han nedlagde landsbyen Østrup og oprettede her herregården Østrupgaard, hvorunder han samlede jorder og bondegårde fra de øvrige besiddelser. Grev Ahlefeldts økonomiske forhold var dog meget dårlige, hvorfor en af hans kreditorer efter en højesteretsdom i 1722 overtog Østrupgaard. Denne kreditor var grevinde Walter, enke efter gehejmeråd Frederik Walther. Hun overtog omkring 2000 tønder hartkorn fæstegårde - en gennemsnitsgårde var ca. 6 tdr. hartkorn - omkring Kalundborg fra Ahlefeldt, men da hun døde allerede i 1724 blev godset solgt på auktion til den engelske købmand Christoffer Watkinson, som samme år blev adlet i Danmark. Han døde i 1729, og hans nærmeste arving, John Thornton, overtog godset.

I 1742 blev Østrupgaard og det andet gods omkring Kalundborg solgt til den danske general Christian Lerche. Christian Lerche stammede fra den gamle danske borgerslægt Lerche, hvis medlemmer havde vundet indflydelse, jord og rigdom i løbet af 1600- og 1700-tallet, og som havde været Kronen en stærk støtte i indførelsen af enevælden i 1660.

Christian Lerche havde allerede inden han købte Østrupgaard overtaget Lerkenfeld, Rygaard og Hessel fra sin far, og han havde en ambition om at skabe sig et samlet godskompleks. De tidligere medlemmer af Lerche-slægten havde alle haft meget spredte besiddelser. Senere købte Christian Lerche også Birkendegaard, Vesterbygaard, Aunsøgaard og Davrup. I 1752 havde han samlet sig 500 tønder hartkorn hovedgårdsjord, 730 tønder hartkorn konge- og kirketiender og over 3000 tønder hartkorn fæstegårde. Det var et meget stort gods, som i størrelse kun blev overgået af Frijsenborg.

Som hovedsæde i byen havde Christian Lerche et palæ i København, mens han valgte Østrupgaard som hovedsæde på landet og gav det navnet Lerchenborg. I 1755 oprettede Christian Lerche et stamhus af sit gods og palæet i København, det største stamhus som har eksisteret i Danmark. Et stamhus skulle nedarves til nærmeste arving og kunne hverken sælges eller pantsættes. Christian Lerche ønskede at beskytte slægtsnavnet, da han ingen børn havde. En betingelse for at arve stamhuset var, at besidderen kun skulle hedde Lerche til efternavn.

Christian Lerche døde i 1757, og hans enke, Amalie Magdalene Christiane, overtog stamhuset. Hun havde dog store økonomiske problemer, hvorfor en kommission blev nedsat til at varetage hendes forhold. Denne kommission fik nedbragt gælden fra 70.000 rdl. til 20.000 rdl. i 1766. I Christian Lerches testamente var det blevet bestemt, af slægtningen Georg Flemming Lerche skulle arve stamhuset, dog først efter Amalie Magdalene Christiane Lerches død.

Georg Flemming Lerche fik dog i 1766 lavet en aftale, hvor han overtog besiddelsen af godset mod at overtage hendes gæld og betale en apanage, samt en række andre krav. Georg Flemming Lerche havde dog ligeledes meget dårlige økonomiske forhold, og han optog talrige lån i stamhuset, ligesom flere forsøg på at nedbringe gælden og forbedre driften mislykkedes. I 1793 overtog sønnen Christian Cornelius Lerche driften af godset Lerchenborg, som på dette tidspunkt bestod af 3548 tønder hartkorn jord, hvilket stadig gjorde det til et yderst stort godskompleks. 

Christian Cornelius Lerche arvede stamhuset Lerchenborg efter faderens død i 1804, og han overtog her en gæld på 127.616 rdl. Han var meget imod ideen om stamhuse, da det ville betyde, at ét af børnene skulle arve hele godset på bekostning af de andre. Han fik derfor kongelig tilladelse til at ophæve stamhuset og frasælge nogle af ejendommene for at erstatte det med en fideikommiskapital. Det var en slags fond, hvis forrentning skulle tjene til at opretholde slægten fremover.

Christian Cornelius Lerches gæld var dog stadig betydelig, over 100.000 rdl. i 1818. Han var alligevel en højt anset mand, som nød stor tillid hos kongen. I 1818 blev han udnævnt til lensgreve, hvorefter han oprettede et grevskab, der erstattede stamhuset, men i øvrigt underlagt samme arveregler. Dette grevskab blev oprettet af Lerchenborg og Aunsø, i alt 2965 tønder hartkorn.

Christian Cornelius Lerche var desuden aktiv politiker, som deltog i oprettelsen af stænderforsamlingerne i 1830'erne og som kongeligt udpeget medlem af forsamlingerne. I 1846 fik han storkorset af Dannebrog.

Godset blev 1852 overtaget af hans søn, Christian Albrecht Lerche. I hans tid blev hovedparten af fæstegårdene solgt fra grevskabet, mens værdien af fideikommiskapitalen steg til over 4 millioner kr. I 1885 døde lensgreven Christian Albrecht Lerche, og han blev efterfulgt af den unge søn Christian Cornelius Lubbi Lerche.

I 1923 overgik grevskabet så til fri ejendom pga. lensafløsninglovene, og Lerchenborgs hovedgårdstakst var nu på 106 tønder hartkorn, mens der til grevskabet stadig hørte en del land og skov til ud over dette. I denne forbindelse måtte afgives en afgift til staten, dels i rede penge, dels i jord som blev udstykket til husmandsbrug.

Christian Cornelius Lubbi Lerche blev så forbitret over denne tvangsafløsning af grevskabet, at han i 1927 solgte Lerchenborg til skibsbyggeren J. Bruhn, som året efter solgte den videre til P.A. Lund. Han døde i 1950 og to år senere solgte hans enke Lerchenborg tilbage til Christian Albrecht Frederik Lerche, søn af den tidligere ejer.

Barnebarnet Christian Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg driver Lerchenborg i 2013 med landbrug og skovbrug, udlejning af boliger og kontorer samt 'Business Bed and Breakfast'.

Gårdens stamdata gennem tiden

Lerchenborg

Lerchenborg
Lerchenborg 3
4400 Kalundborg
Opført 1743-45
Ja.Offentlig adgang til dele af hovedbygningen og parken for grupper efter forudgående aftale
Sjælland - Kalundborg
-
705.5 ha 
 - ager 400 
 - skov 232 
 - andet 73.5 
landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - boligudlejning - oplevelsesøkonomi
-
Chr. C.K. greve Lerche-Lerchenborg
SGS 2011, lerchenborg.dk, Stilling, s. 379
Preben Jensen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk