Ejerhistorie

I 1766 blev der afholdt auktion over krongodset på Falster. De tidligere kongelige jorder blev ved denne lejlighed opdelt i ti parceller, der hver svarede til en herregård med underliggende gods, og udbudt på auktion. Ved salget blev Falster således igen herregårdsland efter i århundrede at have været underlagt kronen. Herregården Carlsfeldt opstod på de jorder, der tidligere havde gået under benævnelsen Kongens Stubbekøbingjorder. Det var karakteristisk, at der på tidligere krongods i Østdanmark blev oprettet herregårde, mens krongodset i Vestdanmark ofte blev solgt til bønderne, der ved købet overgik til selveje.

Carlsfeldt, der i første omgang ikke havde nogle bygninger, blev ved auktionen købt af Jørgen Schiønning på vegne af prins Carl af Hessen, efter hvem herregården er navngivet. I 1768 videresolgte prinsen både Carlsfeldt og naboherregården Corselitze til erhvervsmanden, generalmajor Johan Frederik Classen, der ved købet blev storgodsejer på Falster. Erhvervelsen skal formentlig dels ses som en investering og dels som en udvidelse til Classens forskellige industrivirksomheder i Nordsjælland - blandt andet kanonværket i Frederiksværk - hvortil han havde brug for sikre leverancer af landbrugsprodukter og ikke mindst træ.

Carlsfeldt blev ved overtagelsen udlagt som forpagtergård. Centralt på jorderne i lavningen ned til Fribrødre Å rejstes et større avlsbyggeri. Ved Johan Frederik Classens død i 1792 indgik Carlsfeldt i Det Classenske Fideikommis. Fideikommiset blev stiftet samme år, idet den barnløse J.F. Classen havde besluttet at lade sin formue og sine godser overgå til en fond. Renterne af fondens formue skulle uddeles til velgørende formål. Som der stod anført i fondens statutter skulle midlerne gå til: "at danne nyttige Mennesker til Statens Bedste, at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for Landets Vel og at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed".

Afbyggergården Vestergaard sydøst for Carlsfeldt er i løbet af 1800-tallet oprettet som en avlsgård på en del af herregårdens jorder. Igennem 1800-tallet blev Carlsfeldt og Vestergaard drevet som forpagtergårde uden den store bevågenhed fra fideikommisets side.

Fra 1849 og frem til salget i 1918 var slægten Nyholm, som desuden ejede nabogården Liselund, forpagtere på Carlsfeldt.

I 1918 skred Det Classenske Fideikommis til salg af Carlsfeldt. Baggrunden herfor var ikke blot et ønske om udnyttelse af de stigende priser på landbrugsjord under Første verdenskrig, men også at de påkrævede investeringer i jordforbedringer og fornyelse af gårdens bygningsmasse ikke stod mål med den økonomiske gevinst. Dertil kom, at Carlsfeldt lå adskilt fra fideikommisets hovedbesiddelse omkring Corselitze. D. 29. juli 1918 overgik Carlsfeldt til et konsortium, der efterfølgende foretog en udstykning af herregårdens jorder i flere parceller. Vestergaard blev ved den lejlighed skilt fra og overtaget af den tidligere forpagterfamilie Nyholm. Ved samme lejlighed rejstes et ny grundmuret stuehus på Vestergaard efter arkitekt Alf Cook-Clausens tegninger.

I 2011 ejedes Carlsfeldt af Steen Østerholm Hansen. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Carlsfeldt

Carlsfeldt
Hovedgårdsvej 3
4850 Stubbekøbing
Stuehuset er opført 1974
Ingen oplysninger
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
-
200 ha 
 - ager 122 
 - eng 12 
 - forpagtet 66 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Steen Østerholm Hansen
SGS 2011, FBB
-
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk