Ejerhistorie

Første gang Engelsholm blev nævnt, var i 1452, hvor Timme Nielsen Rosenkrantz mageskiftede, dvs. byttede, sig til gården. Nogen sammenhængende ejerhistorie kan ikke sammenstykkes for Engelsholms første tid, men sikkert synes det dog at være, at sønnen Erik Timmesen Rosenkrantz overtog gården senest i 1457.

Rosenkrantz datter, Bege Eriksdatter, bragte gennem sit ægteskab med Erik Nielsen Lange gården til slægten Lange. Således overtog hendes barnebarn Erik Lange i 1572 ansvaret for gården efter sin far, der havde været lensmand på Dronningborg ved Randers.

Erik Lange vendte i 1573 hjem fra sin europæiske dannelsesrejse. Det var muligvis på rejsen rundt i Europa, at han havde han stiftet bekendtskab med alkymien - forestillingen om, at man kunne fremstille guld. Lange kastede sig - som andre adelsmænd i tiden - med stor iver over de alkymistiske eksperimenter.

Oprindeligt var han en velhavende mand, men alkymismen tærede på hans formue, og han gældsatte sig voldsomt. Lange solgte i 1590 sin anpart af Engelsholm til sin svoger Knud Brahe. Brahe, der var gift med Margrethe Lange, bosatte sig på Engelsholm, hvor han bl.a. opførte den nuværende hovedbygning.

Efter Margrethe Langes død i 1622 overgik Engelsholm derfor til Knud Brahes nevø Jørgen Brahe fra Hvedholm. Jørgen Brahe brugte dog det meste af sin tid og energi på Hvedholm og overdrog derfor Engelsholm til sønnen Preben Brahe, da han kom hjem fra sin dannelsesrejse i 1653.

I 1732 blev Engelsholm købt af Gerhard Hansen de Lichtenberg. Efter enevældens indførelse i 1660 var det muligt for borgerlige at eje herregårde, såvel som at blive adlet. Med købet af Engelsholm tog de Lichtenberg netop springet fra borgerlig handelsmand til godsejer, og han opbyggede med tiden et stort godskompleks på egnen, hvor han også købte bl.a. Kjeldkær og Haraldskær.

Lichtenberg samlede sig en stor formue og et stort antal herregårde, og blev senere adlet under navnet "de Lichtenberg". Han synliggjorde derved på den ene side de sociale og økonomiske muligheder, som perioden rummede for driftige borgerlige. På den anden side illustrerede han, hvordan mange danske herregårde i perioden fik tilført mange penge udefra, idet de nye ejere investerede store formuer i deres nye herregårde.

De Lichtenberg selv renoverede bl.a. Engelsholms hovedbygning, ligesom han opførte en ny ladegård og omlagde haven. Desuden anlagde han på gården et teglværk og en papirmølle. I 1749 købte han herregården Bidstrup og overlod få år senere Engelsholm til svigersønnen de Linde.

I 1795 overtog Niels Jermiin Engelsholm og gennemførte et markant frasalg af hovedgårdsjorden. Under de Lichtenberg var hovedgårdsjorden blevet sat til 59 tdr. hartkorn, men ved Jermiins død udgjorde den blot 15 ½ tdr. hartkorn. Den efterfølgende ejer, Christian Petersen, der i 1808 havde giftet sig med Jermiins enke tilbagekøbte dog så meget jord, at hartkornet ved hans død blev sat til 37 tdr.

I 1842 solgte Petersens enke Engelsholm, hvilket blev startskuddet til en periode med regelmæssige ejerskifter, bl.a. overtog Jydsk Landhypoteksforening Engelsholm i 1931 og udstykkede det sidste af jorden til husmandsbrug.

I 1939 blev Engelsholms hovedbygning købt af to højskolelærere: Sune Andresen og Frede Bording, der oprettede en højskole i herregårdens hovedbygning. I 1952 blev Engelsholm overtaget af Den selvejende institution Engelsholm Højskole, som også ejede hovedbygningen i 2011. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Engelsholm

Engelsholm Højskole
Engelsholmvej 6
7182 Bredsten
Hovedbygningen er opført 1592-93 og ændret til barokstil i 1730'erne. Indrettet til højskole i 1940, restaureret efter brand i 1952
Ja.Offentlig adgang til den sydligste parkdel og skov. Adgang til hovedbygning for grupper efter forudgående aftale
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle
-

skolebrug
-
Den selvejende institution Engelsholm Højskole
SGS 2011, Stilling, s. 112
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk