Hovedbygning

Det oprindelige Dragsholm var ikke et slot men et palatium, hvilket er en betegnelse for et middelalderligt palads af den art, der blev bygget på Tysklands landfyrstelige borge. Dragsholm var en sammenblanding af typerne højborg og vandborg, da voldstedet både havde stejle gravskråninger og en voldgrav.

Ingen kilder kan dokumentere en sikker datering af palatiet, men visse spor kan med rimelig sikkerhed vidne om, hvornår det ældste Dragsholm er opført. Omkring 1215 fik en nyopført koromgang på Roskilde Domkirke indsat trekoblede romanske vinduer af samme type som det tilmurede vindue, man kan se i sydmurens østlige ende. Vinduerne på Dragsholm målte henholdsvis 4,6 og 3,6 meter i højden og var grupperet i tre gange tre, således at et højt vindue var flankeret af to lidt lavere. Sådanne vinduespartier er ikke typiske i Danmark i denne periode, hvorfor man må antage, at bygherre såvel som bygmester var den samme på Roskilde Domkirkes apsisomgang og Dragsholm. Man kunne således forestille sig dem opført enten af Peder Jakobsen, som var biskop mellem 1215 og 1225, eller af Niels Stigsen, der besad samme embede mellem 1225 og 1249.

Bebyggelsen bestod i sit udgangspunkt af et tofløjet vinkelhus. Hovedfløjen lå i syd med en høj loftssal på 22,5 meters længde og 6 meter til loftet. Denne sal fungerede som riddersal. Herunder var en stueetage med beboelsesareal, køkken m.m. I sydmuren ses aftegninger af de tre trekoblede romanske vinduer rundt om de to nederste rækker af firefagsvinduerne. Mod øst hørte en sidefløj, hvis mure i 2013 udgør Dragsholms ældste bygningsdele. Murene udgør den østlige del af den nuværende sydfløjs yderside og den dertil stødende østfløj. De er opført i røde munkesten på en sokkel af granitkvadre.

I løbet af de første århundreder af Dragsholms historie blev den oprindelige palatiebygning udbygget og ombygget til en firefløjet fæstningsborg. De omtalte vinduer blev muret til og erstattet af mindre. Endvidere blev væggene gjort tykkere fra indersiden, og hele holmen fik tilføjet forsvarsværker af forskellig karakter, ligesom voldgraven blev gjort dybere og bredere.

Nordsiden, hvorfra adgangen til borgen fandt sted, blev dækket af en fløj, hvis ydermur, som endnu eksisterer, har en tykkelse på 2,5 meter. Øverst er denne udstyret med en vægtergang, hvilket ligeledes findes over sydfacaden. Mod vest, hvor der nu kun er en spærremur tilbage, blev der opført en fløj med et fremspringende porttårn. I det nordøstlige hjørne blev der på de allerede eksisterende mure påmuret et borgtårn, som målte 32 meter i højden, 10 gange 10 meter i grundmål og havde ca. 3 meter tykke mure. Tårnet har haft små hængetårne, men er nu helt forsvundet. Således blev det oprindelige palatium gradvist omdannet til en befæstet borg.

I 1630'erne var Dragsholm i forfald, hvilket medførte, at østfløjen faldt sammen. Denne blev restaureret ved Hans Steenwinkel den Yngste mellem 1636 og 1637. Indtil Frederik Christian Adeler blev ejer i 1694, var dette den eneste restaurering, der var blevet foretaget.

Frederik Christian Adeler gav Dragsholm sin fremtoning, som det fremstår i 2013. Den vestlige fløj med porthus blev nedrevet og erstattet af en høj portmur. De nordlige og sydlige sidefløjes vestender blev gjort lavere som optakt til den dominerende midtfløj mod øst, der kronedes af en trekantsfronton. En åbning i det nordøstlige hjørne, hvor et stort tårn havde stået, blev lukket, og en hovedtrappe blev i stedet opført. Inde i gården forsvandt trappetårnet, og vinduerne blev gjort mere symmetriske. Midt over hovedfacaden blev en frontspids med urværk opført, og gavlkviste på sidefløjene understreger kompositionens regelbundethed.

Under ombygningen tilstræbte Frederik Christian Adeler at genskabe hovedbygningen som barokbygning i overensstemmelse med tidens arkitektoniske mode. Barokken kommer i denne form til udtryk i de hvidkalkede mure, de valmede tage og bestræbelsen på at skabe symmetri i borggårdens indre. Uhensigtsmæssige vinduesplaceringer, snydevinduer og -døre samt indgangspartiet i det nordøstlige hjørne er udtryk for, at man under ombygningen har måttet tage hensyn til det tidligere borganlæg. F.eks. har man i det gamle borgtårn indrettet, hvad der i dag kendes som Kongetrappen.

Frederik Christian Adeler og Henriette Margrethe von Lente markerede færdiggørelsen af genopbygningen og ombygningen af Dragsholm Slot i 1697 ved at tilføje jernankre bøjet i deres initialer og årstallet øverst i østfløjens indvendige murværk.

Under Christian von Lente Adelers ejerskab i 1731 blev slotskirken, som udgøres af et enkelt udstyret kirkerum i nordfløjen, genindrettet.

Omkring 1865 tilføjede J.D. Herholdt en spærremur i vest med skydeskår og tinder, et karnaptårn med terrasse og havetrappe i øst samt gotiske detaljer såsom kamtakkede gavle.

Over indkørselsporten er en mindesten til erindring om oprettelsen af friherreskabet samt den første besidders og dennes hustrus våbenskjold blevet indsat. Selve portmuren har fået tilføjet et brystværn med små tinder. Endvidere blev karnaptårnet, hvis altantrappe nu fører ned til parken, forhøjet med en tilsvarende tindekrans.

En omfattende istandsættelse af bygningens indre blev foretaget i 1918 ved arkitekt Emil Jørgensen. Omkring 1940 blev der indrettet en herregårdspension på slottet. Restaureringer er ydermere blevet udført mellem 1675 og 1697 og i 2002.

Dragsholm fremstår i 2013 i tre fløje i to og tre etagers højde. Murværket er hvidkalket, mens taget består af glaseret tegl.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Dragsholms avlsgård lå i byen Vindekilde frem til 1637, hvor den blev flyttet ned til selve slottet.

Efter en brand i 1848 måtte avlsbygningerne næsten fuldstændigt genopbygges. Dette blev gjort ved Georg Frederik Otto Zypten-Adeler, og bygningerne fik da stort set den form, som de har i 2013.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Gårdens stamdata gennem tiden

Dragsholm

Dragsholm Slot
Dragsholm Allé 1
4534 Hørve
Hovedbygning er opført ca. 1250, ombygget i 1640'erne og 1675-97
Ja.Offentlig adgang via rundvisninger i skolernes ferier samt weekender. Hotel og restaurant åbent hele året
Sjælland - Odsherred
-
187 ha 
 - ager 137 
 - skov 30 
 - park/have 20 
landbrugsdrift/skovbrug - oplevelsesøkonomi
-
Inge Merete Bøttger, Peter Bøttger
SGS 2011, Stilling, s. 344
Preben Jensen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk