Ejerhistorie

Broksø bestod i midten af 1600-tallet af to bondegårde, som lå på den lille halvø Spragelse i et moseområde. Frans Lykke ejede allerede den ene af gårdene, da han omkring 1650 købte den anden gård af Ida Daa. Han lagde herefter de to gårde sammen, som han gav navnet Broksø - opkaldt efter sin hustru, Elisabeth Brok.

Frans Lykke og Elisabeth Broks søn, Kai Lykke, overtog i 1657 Broksø sammen med en større arv, der bl.a. også talte herregårdene Gisselfeld og Rantzausholm. Kai Lykkes tid på Broksø blev dog kort. Et brev fra 1661, hvori han omtalte dronning Sophie Amalies utroskab, faldt i Frederik III's (1609-1670) hænder. Som straf skulle Kai Lykke betale en stor sum penge for sine fornærmelser, hvilket han imidlertid ikke kunne. Han flygtede derfor til Sverige, hvorefter han blev dømt for majestætsfornærmelse og frakendt al ære, liv og gods. Broksø blev herefter overtaget af Kronen, mens Kai Lykke først fik lov til at vende tilbage fra sin landflygtighed 24 år senere.

Gisselfeld, som Broksø hørte under, blev herefter overdraget til kronprinsen, den senere Christian V (1646-1699). Nogle år derefter blev Broksø dog sammen med ti andre gårde lagt under herregården Holmegaard, som Kronen havde erhvervet i 1662. Det lader til, at Broksø på dette tidspunkt var en almindelig bondegård.

I 1670 skænkede Frederik III Holmegaard og gods til sin tidligere kammerpage, Otto Krabbe. Det var under hans ejerskab, at Broksø blev ophævet til herregård. Otto Krabbe var yderst vellidt af Frederik III, hvilket fortsatte under hans efterfølger, Christian V. En af Christian V's første handlinger var således at udnævne Otto Krabbe til kammerherre, som var en titel, der blev givet til fremtrædende embedsmænd med adgang til kongens kammer. Otto Krabbe forlod dog hoffet få år efter, da han blev udnævnt til amtmand over bl.a. Tryggevælde.

På Broksø blev Otto Krabbe siddende helt indtil sin død i 1719, hvorefter enken Birgitte Skeel overtog gården. Ved hendes død i 1737 arvede Otto Krabbes niece, Birgitte Restorff, både Holmegaard og Broksø. Hun giftede sig samme år med Knud Trolle, som i forvejen ejede Møllerup og Bjørnholm. Efter hans død i 1760 overgik Holmegaard og Broksø igen til Birgitte Restorff.

Ved Birgitte Restorffs død i 1790 overtog niecen Margrethe Elisabeth Restorff Holmegaard og Broksø, som bragte gårdene til sin mand, Peder Lasson von Post.

Slægten Post blev på Broksø i de næste 125 år med undtagelse af en enkelt afstikker til Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, der i 1801 købte gården af Peder Lasson von Post. Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe solgte dog allerede Broksø tilbage til slægten Post året efter. Her købte Peder Lasson von Posts tredje søn, Carl Ludvig Post, gården tilbage.

Først i 1925 solgte Margrethe Post Broksø til en ejer uden for familien.

Siden 1931 har Broksø været i slægten Riegels eje og drives i 2013 som landbrug.

 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Broksø

Broksø
Broksøvej 60
4160 Herlufmagle
Hovedbygningen er opført 1915-16
Kan kun ses udefra
Sjælland - Næstved
510 ha
1081 ha 
 - ager 709 
 - eng 85 
 - skov 175 
 - sø 2 
 - park/have 2 
 - forpagtet 105 
 - andet 3 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - jagt/jagtudlejning
-
Cathrine Riegels Gudbergsen
SGS 2011, visitdenmark.dk, Roussell, bd. 4, s. 416
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk