Ejerhistorie

Broholm blev nævnt første gang i 1326. Gården tilhørte dengang Ulfeldt-slægten, der ejede gården i næsten tohundrede år.

Under Grevens Fejden i 1534-36 blev mange herregårde plyndret og nedbrændt. Sagnet fortæller, at kun Broholms brede voldgrave sikrede gården mod at dele denne skæbne. Gennem arv og ægteskaber kom Broholm i 1609 til Claus Brockenhuus. Han ejede en række gårde i både Danmark og Norge, men efterhånden mistede han de fleste på grund af dårlig økonomi, og han måtte til sidst også opgive Broholm.

Broholm og meget andet af Claus Brockenhuus' gods blev i 1641 opkøbt af Otte Skeel. Han rev det gamle stenhus ned og byggede den østlige hovedbygning med tårnet, der står endnu.  Skeel døde allerede i 1644, men hans enke Ide Lunge fortsatte byggeriet.

Deres ældste søn og arving, Jørgen Skeel, kom i 1650 hjem fra en længere studierejse og overtog Broholm. Herregården bar da præg af de svenske troppers besættelse af Fyn, men sammen med sin hustru, Elisabeth Bille, fik han Broholm på fode igen efter krigen. Skeel deltog i de historiske forhandlinger om enevældens indførelse i 1660, men spillede ellers ikke nogen stor politisk rolle. Parrets anetavler hænger i Gudme kirke, hvor de fik indrettet en indmuret slægtsgrav under koret.

Skeel og Elisabeth Billes tre sønner overtog på skift Broholm, men i 1730 bragte barnebarnet Elisabeth Skeel gennem sit ægteskab med Niels Sehested gården til denne ansete adelsslægt. Broholm var på det tidspunkt et stort gods, der lå godt samlet omkring hovedgården. I alt var der 77 gårde og huse rundt om på Broholms besiddelser.

Sehested døde allerede i 1745, og to år senere giftede Elisabeth Skeel sig med Caspar Wessel. Han var schoutbynacht i den danske flåde, dvs. tilsynsførende om natten. Titel og adelsstatus havde han efter sigende primært fået, fordi han var Tordenskjolds bror. Hans økonomi var således i en dårlig forfatning, da hans familie fik ham gift med Elisabeth Skeel.

Efter Elisabeth Skeels død overtog Anders Sehested og hans hustru, Wibeke Marie von Pultz Broholm, hvor de boede i næsten et halvt århundrede. Her opdrog de deres 14 børn, og de brugte mange kræfter på at udvikle landbruget. Efter Sehesteds død i 1799 overtog Wibeke Marie von Pultz administrationen af Broholm. Hun oprettede et hospital og flere fattighuse i Gudme og Brudager sogne.

Ægteparrets barnebarn, Anders Sehested, overtog Broholm i 1811 efter farmorens død. Han havde som en god adelssøn påbegyndt en karriere i militæret. Før han nåede at gøre aktiv tjeneste, blev han imidlertid afskediget. Kort efter overtagelsen af gården giftede han sig med den lokale degns datter, Edel Marie Kjær. Umiddelbart efter ægteskabets indgåelse blev han dog erklæret umyndig og måtte flytte fra gården. Edel Marie Kjær og parrets søn blev boende på Broholm, der blev sat under administration. Ved ægtemandens død i 1819 overtog hun Broholm og styrede med stor dygtighed gården gennem den økonomiske krise i begyndelsen af 1800-tallet.

Ved Edel Marie Kjærs død i 1839 overtog sønnen Niels Frederik Bernhard Sehested Broholm. Han var usædvanlig arbejdsom og blev med tiden en ualmindelig dygtig landmand. Allerede i 1840 afskaffede han hoveriet, dvs. bøndernes ulønnede arbejdspligt på hovedgårdsjorden. Sehested frasolgte en del fæstegårde, men udnyttede samtidig muligheden for også at udvide selve hovedgårdsjorden og godsets skove, ligesom han lod opføre nye gårde og huse. Den vestlige del af Broholm mose blev omdannet til engområde, og Sehested lod anlægge den lille havn Lundeborg for at kunne udskibe godsets varer. Han blev officer, men han var også en flittig debattør, og han endte faktisk med at komme i Landstinget.

En speciel interesse havde han i sine studier af de oldsager, som hans jord var så rig på. Det kom der både et stort værk og et museum ud af. Derfor rummer Broholm en af de største og flotteste samlinger af oldtidsfund.

Sønnen Hannibal Sehested var også en virksom mand, der gik ind i politik. Han blev én af partiet Højres ledende mænd og var regeringschef og udenrigsminister i den sidste Højre-regering inden systemskiftet i 1901. Han fik ingen børn, så i 1924 tilfaldt stamhuset hans nevø Jørgen Sehested, der var søn af landbrugsminister Knud Sehested.

Jørgen Sehested var som sin far og onkel involveret i politik, bl.a. var han i 1920'erne og 1930'erne en vigtig talsmand for godsejernes interesser. Han høstede stor anerkendelse for sin indsats for forbedring af landbrugets afsætningsmuligheder. Han tog bl.a. initiativ til, at tyskerne foreslog regeringen en forhøjelse af eksportpriserne, da eksporten til England forsvandt under Anden Verdenskrig. Jørgen Sehested meldte sig ind i det danske nazistparti efter besættelsen i 1940. Allerede i løbet af de første måneder forsøgte han på det såkaldte Broholm-møde at få afsat den danske samlingsregering og indsat en nazistisk ledelse. Herefter blev han betragtet med mistro af den danske regering. Flere prominente nazister gæstede i øvrigt Broholm i løbet af Anden Verdenskrig. Ved retsopgøret efter besættelsen blev han arresteret og idømt otte års fængsel for landsforræderi. Han blev frakendt en del af sin formue, men han sad dog på Broholm til sin død i 1977.

I 2013 var Broholm ejet af Anne Lütken og Anders Sehested Hjerl-Hansen.

Gårdens stamdata gennem tiden

Broholm

Broholm
Broholmsvej 32
5884 Gudme
Hovedbygningens øst- og nordfløj er opført 1642-44, vestfløjen ca. 1855, tårnet 1895, sydfløjen 1905. Restaureret 1925, 1953-55 og 2002-04
Ja.Broholm Slot er åbent året rundt, dog lukket mellem jul og nytår
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
-
608 ha 
 - ager 198 
 - skov 368 
 - andet 20 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - jagt/jagtudlejning - oplevelsesøkonomi
-
Anne Lütken, Anders Sehested Hjerl-Hansen
SGS 2011, Stilling, s. 229, broholm.dk
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk