Hovedbygning

Otte Skeel lod i 1642 den nuværende østfløj opføre. Skeels hovedbygning var oprindelig en enkeltstående fløj, og den var med hele sit udseende og det runde trappetårn et af de sidste eksempler på sengotisk herregårdsbyggeri i Danmark. Bygningen har imidlertid også udtalte renæssancetræk, nemlig det centralt placerede tårn og de symmetrisk placerede vinduer. Bygningen står på en kampestenssokkel, men blev ellers opført af røde mursten i krydsskifte med en vandret inddeling med murbånd og vinduer med kurvehanksbuer.

Skeels fløj er opført over hvælvede kældre og er i to og en halv etage. Øverst er bjælkerne, den såkaldte tagstol, velbevaret. At dømme efter kælderplanen har Otte Skeels hus været planlagt efter korridorsystemet med en lang gang ud mod gården og direkte adgang herfra til trappetårnet.

Kort efter opførelsen af den nye hovedbygning anlagde Otte Skeels enke den nordlige portfløj. Nordfløjen var af en noget speciel karakter: Mod voldgraven var fløjen i to etager, mens der mod gården kun var en enkelt, fordi taget skrånede ned. Over portgennemkørslen blev der opført en kvist, hvor skrivestuen oprindeligt lå mellem borgestuen og spindestuen.

Imellem 1839 og 1856 istandsatte Niels Frederik Bernhard Sehested anlægget. Han lod den eksisterende vestfløj, der var opført i bindingsværk, rive ned. I stedet opførte den nuværende fløj, der er i grundmur og med takkede gavle. I forbindelse med renoveringen blev vinduernes gamle buer fjernet og erstattet med vandrette linjer af arkitekten G. Fr. Hetsch, så facaden fik et mere moderne præg. Gavlene fik kamtakker, og kornloftet blev gjort beboeligt. I borggårdens sydøstlige hjørne blev der opført et spir og et trappetårn, der skulle bruges til astronomiske observationer.

Sehested lod også opføre den museumsbygning, der ligger på voldstedet sydvest for hovedbygning. Den fritstående bygning er opført i røde mursten omkring midten af 1800-tallet, og den rummer en stor arkæologisk samling.

Borggårdens portfløj mod nord blev ombygget sådan, at den nu også havde to etager ind mod gården. Portbygningerne på den anden side af graven blev revet ned og erstattet af en ny port. De gamle vindebroer blev erstattet af murede broer.

Sønnen Hannibal Sehested opførte i 1895 et stort, firkantet tårn med et fladt, rødt tag i borggårdens nordvestlige hjørne. Mod sydvest rev han den gamle mur ned og opførte i 1905 sydfløjen, der rummede gårdens bibliotek. Denne fløj har et karakteristisk fladt tag og takkede gavle. Med anlæggelsen af denne fløj fik hovedbygningen sin nuværende firlængede struktur.

Kort efter Jørgen Sehesteds overtagelse gav arkitekt Mogens Clemmensen i 1925-1926 anlæggets dets nuværende karakter, idet han reetablerede de vælske gavle på Skeels østfløj. Også fire rum i den nederste etage blev renoveret. Det betød, at de malede bjælkelofter atter blev fremdraget, at vinduerne blev ført tilbage til deres oprindelige pladser, og at flere draperier kom frem på væggene igen.

I 1954 blev portfløjen restaureret ved arkitekt H. H. Engqvist, og i den forbindelse kom også en række tilmurede skydeskår frem igen. Samme år blev grunden ved sydmuren af den tidligere hovedbygning udgravet af Odense Stiftsmuseum.

Gården blev restaureret igen i 2002-2004.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen samt museumsbygning er fredet.

Andre bygninger

I 1640'erne fornyede Ide Lunge avlsgården på den anden side af graven. Her blev der ligeledes opført en portbygning, der lignede den ved hovedbygningen med herskabsstald og vognport. På overetagen boede ladefogeden, kusken og det beredne bud, også kaldet "Udrideren". Fra begge portbygninger førte vindebroer dengang over vandgravene.

Omkring 1840 anlagde Niels Frederik Bernhard Sehested fem nye gårde, 14 huse, to teglværker, en smedje og en mølle. Det var også ham, der helt ombyggede avlsgården. Først med svinesti og materialstald, derefter med tærskelade, kostald og herskabsstald. Desuden anlagde han den lille museumsbygning i haven til sin store arkæologiske samling.

I 1953 brændte hele avlsgården, og bygningerne blev flyttet ud til Nyborg Landevej, hvor de under ledelse af Nationalmuseet blev opført i deres oprindelige stil.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Broholm

Broholm
Broholmsvej 32
5884 Gudme
Hovedbygningens øst- og nordfløj er opført 1642-44, vestfløjen ca. 1855, tårnet 1895, sydfløjen 1905. Restaureret 1925, 1953-55 og 2002-04
Ja.Broholm Slot er åbent året rundt, dog lukket mellem jul og nytår
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
-
608 ha 
 - ager 198 
 - skov 368 
 - andet 20 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - jagt/jagtudlejning - oplevelsesøkonomi
-
Anne Lütken, Anders Sehested Hjerl-Hansen
SGS 2011, Stilling, s. 229, broholm.dk
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk