Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Boltinggaard var lensmanden Peder Thott, der ejede gården i 1589. Som så mange andre adelsmænd i slutningen af 1500-tallet søgte Peder Thott at samle jordtilliggendet omkring sin hovedgård, og han byttede sig til en del fæstegods, som han lagde under Boltinggaard.

Sønnen, Christen Thott, overtog gården i 1604 og fortsatte farens bestræbelser. Han lagde i 1614 fæstegodset fra det nærliggende gods Rynkebygaard under Boltinggaard, men døde blot få år senere i 1617. Hans hustru, Sophie Below, drev gården videre, indtil sønnen Henrik var gammel nok til at overtage den.

Thott og Sophie Below havde også to døtre. Den ene, Birgitte Thott, blev i samtiden opfattet som en af Danmarks mest lærde adelsdamer. Mest kendt er hun for oversættelsen af den berømte romerske tragedieforfatter og filosof Senecas skrifter.

Henrik Thott måtte i 1667 afstå Boltinggaard på grund af gæld, og ad omveje - gennem et par salg og et ægteskab - endte den i 1713 i hænderne på Henrik Bielke Kaas. Kaas havde deltaget som rytter i den spanske Arvefølgekrig (1701-1714) og senere i den Store Nordiske Krig (1700-1721), men blev ved ægteskabet med Anna Vind von der Kuhla godsejer.

Kaas udvidede gården jordtilliggende betragteligt og opkøbte bl.a. den nærliggende herregård Rynkebygård, såvel som Lundsgaard. Sideløbende med denne udvidelse af jordtilliggendet øgede han gårdens besætning, og gården havde i 1766 150 køer, 60 får og 50 svin. Samtidig sørgede han også for de fattige i sognet, da han ved siden af kirken i Ringe opførte Boltinggaard Hospital og oprettede et legat til fordel for Boltinggaard Skole.

Kaas var ved sin død i 1773 barnløs, men ifølge hans testamente skulle gården overgå til søsterens søn, den senere Statsminister Hans Henrik v. Eickstedt. Eickstedt var i sine unge år en dygtig rytter, og han steg hurtigt i graderne inden for militæret. Året inden han overtog Boltinggaard, var han med i sammensværgelsen mod Struensee. Struensee var officielt livlæge for Christian VII (1749-1808), men reelt ledede han landet mellem 1770 og 1772. Som belønning for sin indsats i kuppet blev Eickstedt udnævnt til general, overhofmester for Kronprinsen og Statsminister. Disse titler mistede han pludseligt i 1784, men blev i stedet udnævnt til overkammerherre, hvorefter han tog fast ophold på Boltinggaard.

Eickstedt var en meget human og gavmild godsejer, der gennemførte en række reformer af godsdriften. Blandt erstattede han landgilden, der tidligere var blevet betalt i korn, af en pengeafgift, ligesom han i løbet af 1790'erne udskiftede fæstegodset. Hans begravelse i 1801 stod som et eksempel på den generøse, paternalistiske godsejer, idet han havde sørget for at der blev uddelt store pengesummer til bl.a. fattige i lokalområdet, sårede i Slaget ved Reden - ja, selv de bønder, der bar hans kiste til graven, blev tildelt en lille sum.

Siden Eickstedts tid på Boltinggaard har gården oplevet en omskiftende tilværelse med mange forskellige ejere. Gården var i 2013 ejet af Jens Nielsen.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Boltinggaard

Boltinggaard
Kokskovvej 28
5750 Ringe
Hovedbygningen er opført 1854
Rundvisninger for grupper efter forudgående aftale
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
-
570 ha 
 - ager 300 
 - eng 10 
 - skov 215 
 - mose 10 
 - park/have 10 
 - sø 5 
 - forpagtet 20 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - jagt/jagtudlejning
Til godset hører 12 udlejningsejendomme
Jens Nielsen
SGS 2011, boltingaard.dk, Roussell, bd. 7, s. 416
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk