Ejerhistorie

Det er sandsynligvis Erik Bille, der sikrede Billeshave hovedgårdsprivilegier i begyndelsen af 1600-tallet og i den forbindelse lod hovedbygning og avlsgård opføre. Hans datter, Helvig Bille, arvede Billeshave, og da hun blev gift to gange, overgik gården i hendes tid til først den ene og så den anden ægtemand.

I 1664 overtog Helvig Billes svigersøn, Knud Urne, Billeskov. Da han i forvejen ejede herregården Juulskov, overdrog han i 1667 Billeshave til sin bror Sivert Urne, hvis efterkommere i en årrække ejede gården.

På Sivert Urnes tid hørte der 12 bøndergårde til Billeshave, foruden mølle, skov og kirke. Det var et anseeligt gods, der overgik til han søn i 1712 og i 1728 til dennes datter, Agathe Rodsteen Urne. Agathe Rodsteen Urne var gift to gange. Første gang med Børge Valkendorf og anden gang med den svenske adelsmand Andreas von Raiser. Såvel Børge Valkendorf som Andreas von Raiser havde store problemer med godsets bønder.

Efter sigende blev Børge Valkendorf ved én lejlighed omringet og overfaldet af fæstebønderne, mens de en anden gang truede med at nedlægge arbejdet. Under Andreas von Raiser klagede bønderne til kongen og påstod, at godsejeren slog dem og plagede dem med arbejde om søndagen. Raiser nægtede, at han havde pålagt fæstebønder, at de skulle arbejde om søndagen.

Klagerne resulterede i en irettesættelse fra kongen, hvorefter von Raiser lagde sag an mod bønderne. I 1761 solgte Andreas von Raiser Billeshave.

Efter von Raisers salg fulgte frem til midten af det 20. århundrede en periode med hyppigt skiftende ejere. I en af de mere stabile perioder blev gården ejet af kaptajn og kammerherre Niels Krabbe Juel og Anna Margrethe Levetzau, ligesom også bl.a. Basse Fønss-familien ejede gården i et par generationer.

Efter at jorden i 1926 blev udstykket, købte Rasmine Jensine Rasmussen hovedgården og 30 tønder land. Hun frasolgte hovedgårdsjorden og avlsgården, men beholdt selv hovedbygningen, der blev indrettet til herregårdspension. I 1941 afstod hun den til staten, der oprettede først en arbejdslejr for unge piger, dernæst et "hjem for vildfarne piger" og fra 1959 et hjem for store drenge.

Billeshave har siden 1951 været en selvejende institution, og i 2013 er gården en efterskole. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Billeshave

Billeshave Efterskole
Billeshavevej 51
5500 Middelfart
Oprindeligt en trefløjet hovedbygning opført i bindingsværk. Hovedbygningen ombygget i grundmur og sidefløjene nedrevet ca. 1860
Ingen oplysninger
Syddanmark - Fyn og øer - Middelfart
-

skolebrug
-
Billeshave Efterskole
ois.dk, billeshave.dk, Roussell, bd. 9, s. 414
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk