Ejerhistorie

Herregården Berritsgaard lå i 1300-tallet i landsbyen Berrit og var ejet af den lollandske adelslægt Pøiskes.

I forbindelse med et skifte i 1412 blev Berritsgaard, sådan som det var almindeligt omkring 1400, delt blandt alle arvingerne. Denne praksis gjorde godserne ret ustabile, da hovedbygning, såvel som jordtilliggende, ofte blev delt på mange hænder ved hvert generationsskifte. For Berritsgaards vedkommende tog det nogle generationer, før gården atter var samlet hos én ejer, nemlig Christopher Ottesen Huitfeldt, som arvede hele Berritsgaard i 1529. Christopher Ottesen Huitfeldt, der var en efterkommere af slægten Pøiske, kunne videregive gården til sine sønner Arild og Jacob Huitfeldt ved sin død i 1559.

Arild Huitfeldt blev senere rigskansler og forfatter til en berømt Danmarkskrønike i ti bind, men det var hans lillebror, Jacob Huitfeldt, som blev eneejer af Berritsgaard. Jacob døde som ung i 1583 og efterlod sig hustruen Lisbet Friis. Efter mandens død styrede hun godset aktivt, og meget gods blev lagt under Berritsgaard takket været hendes ihærdighed.

Ved hendes død i 1631 arvede sønnen Henrik Huitfeldt gården. Han døde dog allerede i 1652, og det var hans datter, Øllegaard Huitfeldt, der arvede Berritsgaard. Hendes ægtemand, Joachim Gersdorff, solgte dog allerede i 1654 gården videre til den tyske adelsmand og kgl. staldmester Hans Wilhelm von Harstall.

Harstalls søn, der arvede Berritsgaard omkring 1680, blev overstaldmester hos kong Christian V (1646-1699), hvilket var en overordentlig vigtig position. Christian Ulrich von Harstall slog sig derfor først ned på Berritsgaard efter 20 år, da han trak sig tilbage fra hoffet efter 20 års tjeneste. I sin tid på Berritsgaard forøgede han godsets størrelse betydeligt, bl.a. ved gaver fra kongen. Således blev Bramstoftegaard og Faurstedgaard lagt under gården, og i 1687 blev Berritsgaard et selvstændigt birk, dvs. godset blev en selvstændig retskreds.  

Berritsgaard blev i 1729 solgt til handelsmanden Abraham Lehn. Lehn ejede i forvejen Højbygård, Fuglsang og Priorskov godser, men hans faste bopæl blev Berritsgaard. Hans værdifulde samlinger af bøger, mønter, malerier og naturhistoriske sjældenheder kom derfor til gården. Disse samlinger blev starten på det, der senere blev kendt som de Orebygaardske samlinger.

Ved Abraham Lehns død i 1757 arvede sønnen, Poul Abraham Lehn, Berritsgaard og Højbygaard. Han arvede i 1760 desuden de fynske godser Hvidkilde, Nielstrup og Lindskov fra en onkel. Endvidere købte han i ligesom han i 1775 købte Orebygård og i 1784 Lungholm.

I 1784 oprettede han baroniet Guldborgland, hvori Orebygaard og Berritsgaard indgik, og i 1803 oprettede han stamhuset Sønderkarle af Højbygaard og Lungholm stamhuset Sønderkarle. Det lykkedes for Poul Abraham Lehn at reorganisere Berritsgårds drift. Han skulle efter sigende have været manden, der indførte kløveren på Lolland, ligesom han anlagde gode veje på øen og udskiftede alle sine landsbyer i sin tid som ejer. Det var ligeledes i Lehns ejertid, at udskiftningen af godsets landsbyer blev gennemført.

Poul Abraham Lehn boede selv på Berritsgaard, men ved hans død i 1804 blev Orebygaard det nye hovedsæde for baroniet. De fine samlinger af kunst og naturhistorie blev derfor flyttet fra Berritsgaard, der kom til at stå ubeboet hen. Efter at have været centrum for enorme jordbesiddelser stod Berritsgaard derefter i skyggen af baroniets nye hovedsæde, Orebygaard. I krigen i 1864 blev Berritsgaard anvendt som et midlertidigt hospital for de sårede soldater.

I 1922 overgik baroniet til fri ejendom i forbindelse med lensafløsningen. Meget af Berritsgaards jordtilliggende blev udstykket til husmandsbrug, mens hovedbygningen og -parcellen dog fortsat hørte under Orebygård gods.

Gårdens stamdata gennem tiden

Berritsgaard

Berritzgaard
Kogangen 8
4990 Sakskøbing
Hovedbygningen er opført 1586, avlsbygninger opført 1789-1844
Ingen offentlig adgang
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
-
340 ha 
 - ager 224 
 - skov 93 
 - andet 23 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - jagt/jagtudlejning
Berritzgaard har pasningsaftale med Oreby Gods.
Fredrik Rosenørn-Lehn
SGS 2011, Stilling, s. 422
Fredrik Rosenørn-Lehn
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk