Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Beldringe var Joseph Nielsen Blad, som ejede gården i 1360. Gårdens ejerhistorie er herefter usikker frem til 1522, hvor den kom til Joachim Beck. Han overtog den gennem sit ægteskab med Anne Ravensberg, som havde arvet den efter sine forældre.

Joachim Beck tilhørte den sjællandske lavadel. Han blev i 1537 rentemester over det østlige Danmark og fik i samme ombæring en del jord på Sjælland tildelt, hvilket betød, at Beldringe under hans eje bl.a. fik tilknyttet ni yderligere fæstegårde.

I 1621 overtog Christian IV (1577-1648) Beldringe gennem en byttehandel med Jacob Beck, som i stedet fik Gladsaxe i Skåne. Kongens interesse for Beldringe skyldtes dens placering, da den lå midt i hans vildtbane. På dette tidspunkt bestod Beldringe af hovedgården samt 52 fæstegårde, og Christian IV havde planer om at gøre Beldringe til et virkeligt storgods, hvorfor han i 1622 nedlagde Beldringe præstegård, hvis jorder sammen med 32 andre fæstegårde i Tryggevælde len blev lagt under Beldringe. Christian IV indrettede samtidig en ny stald til sine heste, opførte nye avlsbygninger og istandsatte hele hovedbygningen.

Frederik III (1609-1670) bestemte i sit testamente fra 1665, at hans yngste søn, prins Jørgen, skulle have Vordingborg med herregårdene Beldringe og Lekkende i arv. Ved prinsens død i 1708 tilfaldt alle hans ejendomme Kronen og blev derefter en del af det nyoprettede Vordingborg Rytterdistrikt. De i alt 12 rytterdistrikter i Danmark, hvis formål var at forsørge det nationale rytteri, blev oprettet umiddelbart efter de mange krige mod Sverige i løbet af 1600-tallet. I anden halvdel af 1700-tallet blev rytterdistrikternes godser solgt til private for bl.a. at afhjælpe Kronens dårlige økonomi.

Den store kvægpest, som prægede landet mellem 1745 og 1775 gik hårdt ud over Vordingborg Rytterdistrikt. Tusindvis af kreaturer døde, og gårdene var generelt truet af ødelæggelse. I 1769 havde en kommission foreslået at inddele herregårdene, heriblandt Beldringe, i parceller. På Beldringe blev der indrettet ti parceller, der alle blev solgt ved auktion i 1772. Planen om at udstykke hele godset mødte dog stor modstand, og Beldringe blev derfor i 1774 solgt til Frederik Sophus Raben. Han foretog straks en stor istandsættelse af den gamle hovedbygning.

Frederik Sophus Rabens søn, Carl Vilhelm Raben, overtog Beldringe efter faderens død i 1820. Han havde opholdt sig i udlandet som legationssekretær i Haag, men vendte nu hjem for at styre gården. I 1834 fik han kongens bevilling til at antage navnet Raben-Levetzau.

Da Carl Vilhelm Raben-Levetzau ingen børn fik, oprettede han sammen med sin hustru, Julia Adelaide Harriet Bornemann, Den Raben-Levetsauske Fond. Beldringe gik efter Julia Adelaide Harriet Bornemanns død i 1888 i arv til nevøen Frederik Christoffer Otto Raben-Levetzau. Han ejede herefter gården frem til sin død i 1931. Som ung var han ansat i diplomatiet, men blev i 1905 valgt som udenrigsminister i J.C. Christensens andet Venstre-ministerium. I 1908 indgav Raben-Levetzau dog sin afskedsbegæring og trådte samtidig endegyldigt ud af politik.

Efter Frederik Christoffer Otto Raben-Levetzaus død overtog sønnen Johan Otto Raben-Levetzau Beldringe. Han ejede gården frem til 1992, hvor den blev overtaget af datteren Nina Veronika Raben-Levetzau, som i 1993 solgte den til et anpartsselskab.

Beldringe er i 2013 ejet af Beldringe Gods ApS ved Svend Theodor Kallehave Nielsen.

Gårdens stamdata gennem tiden

Beldringe

Beldringe
Hastrupvej 3C
4720 Præstø
Opført 1561, ombygget 1774. Ændringer 1875 og omkring 1910
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Sjælland - Vordingborg
-
305 ha
430 ha 
 - ager 304 
 - eng 26 
 - skov 100 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Beldringe Gods ApS
SGS 2011, Stilling, s. 421
Hans Henrik Tholstrup
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk