Hovedbygning

Barritskov ligger godt gemt væk i skoven ved Juelsminde. Da man rev det gamle Barritskov ned i 1914, fandt man spor af endnu ældre bygninger fra den sene middelalder, som også pegede på, at gården var utilgængelig udefra og trang indvendig.

Gården ligger på en naturlig banke vest for en lille sø, som dækkede gårdens ene side, mens de andre sider var beskyttet af vandgrave med vand fra søen. I begyndelsen af 1900-tallet var søens vandstand faldet og kun den nordlige vandgrav var tydelig. Vandets forsvinden blev skæbnesvanger for Barritskov. Da vandet blev ledt bort fra det fundament af bøgestammer, som østfløjen hvilede på, begyndte træet at rådne. Man gik ud fra, at det var et problem for hele gården, så derfor rev man den ned i 1914. Det viste sig imidlertid, at resten af gården ikke var i så dårlig stand som østfløjen, men da var nedrivningen allerede sat i gang, og sådan forsvandt hele den gamle gård.

Inden Barritskov blev revet ned, havde gården tre fløje. Tidligere havde den haft en fjerde mod vest og dermed været et sengotisk, firefløjet, lukket anlæg. Indenfor har forholdene dog været trange. De endnu ældre fløje inde på selve gårdspladsen mod nord og vest havde endda været endnu mindre, kunne man se på udgravningerne i 1915.

Den sydlige del af anlægget var ældst og opført omkring 1500 i 90 cm kassemur uden sokkel, men opført på en rå kampestenssyld. Den var bygget som en portfløj med en tøndehvælvet port ind mod borggården og et fremspringende porttårn mod graven udenfor. Ved udgravningen fandt man porttårnets kampestensfundamenter med rester af en muret brobue. På hver side af porten var der kældre med tunge egebjælker i loftet, hvorover der var gamle, brede egeplanker, og ovenpå igen har der sandsynligvis været et lerlag af gulvfliser. Vest for porten var bjælkeloftet senere blevet erstattet af en tøndehvælving. Fløjen var i to etager, otte meter bred og oprindeligt 21 meter lang, men var senere blevet forlænget med to meter mod vest. Ved udgravningen viste det sig, at bygningen engang havde haft kamtakkede gavle og enten en buefrise under tagskægget eller en vægtergang.

Den gamle vestfløj havde oprindeligt ligget inde på gårdspladsen og var så senere flyttet ud. Fundamenterne viste, at den også havde haft et fremspringende parti, måske et trappetårn, ca. midt på facaden mod gården. Den senere vestfløj var af munkesten i renæssanceskifte og havde en bro, der førte over graven, men den ser ud til at være blevet revet ned kort efter 1793 af daværende ejer Frederik Christian Rosenkrantz.

Den gamle nordfløj var i bindingsværk og sandsynligvis Hans Holcks værk. Mellem 1597 og 1598 opførte daværende ejer Sten Brahe en ny hovedfløj i øst, der skulle erstatte en gammel bindingsværksbygning. Denne blev opført i to etager af røde munkesten i renæssanceskifte. Bygningen havde oprindeligt svungne gavle, men disse blev senere udskiftet af nye afdækkede gavle. Over en dør mod borggården var en tavle med bygherren Sten Brahes og hans to koners våben og en indskrift. I den sydlige ende af fløjen var der en sal, hvor det gamle loft fra hans tid stadig fandtes. Bjælker og brædder var her malet med kartouche-ornamenter og medaljoner med mande- og kvindehoveder.

Hele østfløjen blev moderniseret af Tønne Reedtz i 1728. Den nordlige taggavl blev helt ombygget, en hovedtrappe med svejfede egetræsbalustre kom til, og to sale i den øverste etage fik stuklofter og kaminer. Den ene sal havde desuden et allegorisk plafondmaleri samt paneler og døre malet i régence-stil, som er en stilretning, der fulgte efter barokken, og som var kendetegnet ved lette, svungne former og lyse farver.

Den nye gård, der blev taget i brug i 1916, er opført som en vinkelbygning. Hovedfløjen er af grundmur med afvalmet tag, midterrisalit på østfacaden og en fronton med skulpturer over hovedindgangen mod vest. Sidefløjen går mod vest fra en lille tilbygning i nord. Det mest bemærkelsesværdige ved sidefløjen er bindingsværkstømmeret på begge sider. Fløjens sokkel og munkesten er genanvendte materialer fra den gamle nordfløj. Skriftstenen er også blevet genbrugt med en ny indskrift.

Et stykke af det gamle renæssanceloft fra sidst i 1500-tallet blev anbragt i en forstue i hovedfløjen, og panelerne og dørene fra 1728 blev genbrugt i spisestuen. De tunge loftsbjælker i korridoren og i gæsteværelserne er også fra den gamle gård.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

De gamle avlsbygninger mod syd var så faldefærdige, at de blev revet ned i 1884. Bagefter blev en ny, stor avlsgård i røde sten bygget øst for det gamle sted.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Barritskov

Barritskov
Barritskovvej 34
7150 Barrit
Opført 1914-16
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Midtjylland - Hedensted
-
690 ha 
 - ager 270 
 - eng 20 
 - skov 370 
 - andet 30 
landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning
-
Thomas Harttung
SGS 2011, Stilling, s. 173
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk