Ejerhistorie

Baggesvogn er opkaldt efter Hans Bagge, der forlenede gården af Anders Nielsen Banner i slutningen af det 15. århundrede.

Normalt skulle man ved lensaftaler sværge sin lensherre troskab og betale ham regelmæssige afgifter. Sidstnævnte var imidlertid ikke tilfældet ved aftalen mellem Banner og Hans Bagge. Dette skyldtes formodentligt, at Hans Bagge og Anders Nielsen Banner var beslægtede, men aftalen kan også ses som et udtryk for Banner-slægtens enorme magt og formue på netop denne tid: At de var så velhavende, at lensindtægterne ikke spillede nogen væsentlig rolle for slægten.

Banner-familiens hovedsæde var den nordjyske herregård Asdalgaard, men Baggesvogn forblev dog i familiens eje i flere generationer. Baggesvogn blev således nedarvet fra far til søn frem til Erik Banner, der var rigsmarskal for Christian III (1503-1559). Ved Erik Banners død i 1554 overtog Iver Krabbe gården. Krabbe var gift med Erik Banners datter, Magdalene Banner, og sammen fik ægteparret kun én overlevende arving - datteren Anne Krabbe.

Anne Krabbe tilbragte de sidste år af sit liv på Baggesvogn. Ved sin død i 1625 efterlod hun sig ingen arvinger, men til gengæld en meget stor gæld. Baggesvogn blev derfor overtaget af en af hovedkreditorerne, Frank Gøye, som i 1635 solgte gården videre til Sophie Sandberg.

Sophie Sandberg forøgede Baggesvogns besiddelser betragteligt og samlede jorden omkring hovedgården. Hun efterlod gården til sine to ugifte døtre, der fortsatte moderens arbejde. I 1669 overlod de op mod 100 tdr. htk. til det nyoprettede Baggesvogn Hospital. Stiftelsen, der opstod på baggrund af den donation, blev først nedlagt i det 20. århundrede.

Søstrene forsøgte muligvis at bide over mere end de kunne gabe over. Efter Anne Kruses død måtte Birgitte Kruse i hvert fald på grund af gæld overdrage Baggesvogn til Frederik Vind i 1692.

Baggesvogns historie er fra 1700-tallet og helt op i 1900-tallet præget af hyppige ejerskifter - ofte grundet dårlig økonomi. Karakteristisk for gårdens ejere er således Gothard Albert Braem, der i 1741 giftede sig til gården, men måtte sælge den allerede i 1753 på grund af gæld.

I 1997 købte Ole T. Krogsgaard Baggesvogn, som han stadig ejede i 2013.

 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Baggesvogn

Baggesvogn
Baggesvognsvej 499
9870 Sindal
Den trelængede hovedbygning er opført 1744 på kældre fra ca. 1300. Ombygninger og ændringer omkring 1850 og 1900
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Nordjylland - Hjørring
-
616 ha 
 - ager 401 
 - skov 153 
 - forpagtet 40 
 - andet 22 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Baggesvogn Gods A/S
SGS 2011, Stilling, s. 173, ois.dk
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk