Bækmarksbrovej 14, 7660 Bækmarksbrovej 
 

Ejerhistorie

Før Reformationen tilhørte herregården Bækmark Ribe Bispestol, hvor gården blev forlenet bort til forskellige adelsmænd. Ligesom andet bispegods blev Bækmark inddraget under kronen ved Reformationen i 1536. Bækmark fortsatte herefter som len, men det var nu kongen og ikke bispen, som var lensherre. Mange af lensmændene på Bækmark var fra slægten Juel, og under Christen Juels tid som lensmand var der stor vækst i bøndergodset. I 1574 ophørte lensforholdet med kronen, da Christen Juel byttede andre ejendomme og blev ejer af Bækmark med tilhørende gods.

I Christen Juels tid som ejer af Bækmark blev der samlet så stor en godsmængde, at hoveriet for alvor kunne udnyttes. Hoveriet var det arbejde, som bønderne skulle udføre som betaling for brug af fæstegården. Også hovedgårdens drift blev øget i denne periode. Da Christen Juel døde i 1585 overtog enken Anne Lunge gården, som hun ved nyt ægteskab bragte til Thomes Maltesen Sehested, der blev efterfulgt som ejer af Bækmark af deres søn, Christen Thomesen Sehested.

Christen Thomesen Sehested var en af Danmarks mest betydningsfulde mænd, idet han først var rigets kansler og senere kongens kansler. Bækmark overdrog Christen Thomesen Sehested til en slægtning, hvorefter gården ved arv kom til Claus Maltesen Sehesteds børn, bl.a. Niels Sehested, der blev slægtens sidste ejer af Bækmark. Niels Sehested døde i 1627, hvorefter hans enke, Birgitte Akselsdatter Brahe, i 1630 giftede sig med den tyske krigsherre Johan Caspar von Reibnitz.

Johan Caspar von Reibnitz er blevet husket som en barsk herre, som uretfærdigt plagede bønderne. Sikkert er det, at bønderne gik til landstinget med en klage over ham, dog uden at få noget ud af dette. Johan Caspar von Reibnitz blev derimod optaget i den danske adelsstand i 1634 og døde året efter. Birgitte Akselsdatter Brahe overlevede sin mand i mange år, og hun døde først i 1653, hvorefter hendes arvinger solgte Bækmark til Niels Hansen Kaas.

I Niels Hansen Kaas' tid som ejer af Bækmark var de generelle vilkår for landbruget dårlige. Dette påvirkede også Niels Hansen Kaas, der i 1682 solgte Bækmark til oberst Morten Barthold. Efter Morten Bartholds død i 1693 fulgte en periode med tre kvindelige ejere af Bækmark. Først enken efter Morten Barthold, Kathrine von Andersen, dernæst hendes søster Dorothea von Andersen og til sidst Magdalene Ranch.

I 1704 solgte Magdalene Ranch Bækmark til den rige Christen Linde, som i forvejen ejede flere herregårde. Han blev efterfulgt af sin søn Christian, der blev adlet under navnet de Linde, som igen overlod Bækmark til sin søn, Christen de Linde, der ejede meget store mængder gods. Dog solgte han i 1754 Bækmark samt Holmgård og Krogsgård på auktion til forvalteren Peter Dinesen. Bare fire år efter sin overtagelse af Bækmark solgte Peter Dinesen gården på auktion, men denne gang uden tilhørende fæstegårde. Køberen var Simon Andrup, der ved samme auktion købte en del fæstegårde, som blev lagt under herregården. I de følgende år forøgede Simon Andrup bøndergodset betragteligt, hvorefter han i 1766 solgte Bækmark til Anders Stigaard.

Indtil 1824 oplevede Bækmark hyppige ejerskift, hvorefter slægten Tranberg kom i besiddelse af gården. Slægtens første ejer af Bækmark var J. Tranberg, der købte gården som pensioneret byfoged i Holstebro. J. Tranberg blev efterfulgt af sin søn, Andreas Grøn Tranberg, og af dennes søn, Ernst Andreas Nikolaj Tranberg, efter hvis død enken Mathilde Jensen solgte gården til ejendomshandlerne Th. Sørensen og Iver Lundsgaard. Disse to ejendomshandlere solgte i 1939 størstedelen af jorden videre til Statens Jordlovsudsalg, hvorefter de i 1940 udstykkede jorden i to gårdmandsbrug og tolv husmandsbrug. Hovedbygningen samt 26 tdr. land blev tildelt Gustav Berg Nicolajsen. 

Gårdens stamdata gennem tiden

Bækmark

Bækmark
Bækmarksbrovej 14
7660 Bækmarksbrovej
Stuehuset er opført 1672
Ingen oplysninger
Midtjylland - Lemvig
-
-
landbrugsdrift/skovbrug
-
Svend Erik Rosengaard
ois.dk, FBB
Preben Jensen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk