Ejerhistorie

Herregården Baadesgaard blev oprettet i slutningen af 1600-tallet af nedlagte gårde fra landsbyerne Baadesby og Langholm af kong Christian V (1646-1699). Herregården var i Kronens besiddelse indtil 1698, hvor Baadesgaard blev overdraget til arvingerne efter Hans Daniel Freintz, som havde et tilgodehavende hos den danske konge. I 1700 udkøbte Kaj Ahlefeldt de øvrige arvinger og blev derved eneejer af Baadesgaard. Efter Kaj Ahlefeldts død i 1704 overgik Baadesgaard til hans arvinger, hvoraf Hans Daniel Ahlefeldt blev eneejer i 1709. Hans Daniel Ahlefeldt blev efterfulgt af stedsønnen Hans Landorph.

Hans Landorph blev adlet i 1734, men han var hverken en god embedsmand eller god godsejer. De generelle vilkår for landbruget var vanskelige på denne tid, men Hans Landorph fortsatte med at udvide godset ved at opkøbe fæstegårde for lånte penge. Han kom derfor i stor gæld, og i 1737 måtte han overgive Baadesgaard til sin kreditor, prinsesse Charlotte Amalie.

Charlotte Amalie var datter af Frederik IV (1671-1730), og i sit testamente fra 1773 havde hun bestemt, at Baadesgaard skulle tilfalde Eggert Christopher von Linstow og efter ham hans søn Levin Carl Adolf von Linstow.

Eggert Christopher von Linstow og Levin Carl Adolf von Linstow døde imidlertid før Charlotte Amalie, og Baadesgaard tilfaldt i stedet for Kronen. Baadesgaard var da en stor herregårde med 80 tønder hartkorn hovedgårdsjord, 86 fæstegårde og 96 husmænd.  

I 1785 blev Torkel Baden inspektør på Baadesgaard. Under hans ledelse og med inspiration fra landboreformerne gennemførtes fra 1787 gennemgribende forandringer på Baadesgaard. Fæstegårdene blev udskiftet dvs. oprettelse af ensartede jordlodder, som hørte til hver gård. Hver bonde skulle nu dyrke sin egen jord og ikke som tidligere i fællesskab på landsbyens marker. I 1791 blev hoveriet ophævet og erstattet af en pengeafgift. Hoveri var det pligtarbejde, som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården. Herefter indførtes arvefæste, som var en form for selveje, hvor bønderne kunne lade fæstegården gå i arv og dermed sikre, at forbedringer på gården kom efterkommere til gode.

Selve hovedgårdens jorder blev delt i fem parceller og nogle mindre lodder. Hovedbygningen sammen med en anden parcel blev købt af Torkel Baden, som lagde de to parceller sammen. I 1797 solgte Torkel Baden Baadesgaard til forpagter Andersen på Frederiksdal, hvorefter gården allerede året efter blev solgt på auktion til Kornelius Nissen. Gennem hele 1800-tallet har Baadesgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift.

I 1894 kom Baadesgaard til Christian K. Kromphardt, hvis enke i 1931 overdrog gården til sin svigersøn Harald Christian Andersen.

I 2013 blev Baadesgaard ejet af Lise Barfoed-Høj og Mogens Barfoed-Høj.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Baadesgaard

Baadesgaard
Bådesgårdsvej 18
4983 Dannemare
Hovedbygningen er opført 1630
Ingen oplysninger
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
-
-
270 ha 
 - ager 215 
 - eng 25 
 - forpagtet 30 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Lise Barfoed-Høj, Mogens Barfoed-Høj
SGS 2011, FBB
Simon Vikjær
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk