Kulturmiljø

Det fyrstelige Augustenborg Slot dominerer byen.

Det ældste, kendte Augustenborg blev opført af hertug Ernst Günther af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg på den nedlagte landsby Stavnsbøls jorder i 1651. Kort forinden var han blevet gift med Augusta af Glücksborg, som herregården var opkaldt efter. I denne bygning var der et kapel, som blev flyttet hertil fra Gammelgård i Ketting sogn. Bygningen var da et traditionelt udformet herregårdsanlæg med fire fløje og et sydligt tårn med spir. Et stykke mod øst lå den trefløjede avlsgård. Denne første udgave af Augustenborg var af bindingsværk.

Siden rev hertug Frederik Christian Vilhelm denne gård ned, og i 1770-1776 byggede han det nye Augustenborg Slot.  

Det store, trefløjede slot er strengt symmetrisk og ellers holdt i en meget enkel stil. Den gennemgående midterrisalit, der hæver sig over indgangen og de tre etager, er dog pyntet med sandstensrelieffer og bygherrens kronede monogram. De store, hvide og gule mure bliver ellers kun brudt af en kraftig cordongesims mellem stuen og første sal. Taget er af blåsort, glaseret teglsten.

De yderste dele af sidefløjene er kun i to etager, mens resten af bygningen er i tre, hvilket også giver nuancer i den ellers enkle byggestil. De gavle, der tårner sig op over de to mindre etager, er endda senere gjort højere med brandkamme, så kontrasten er blevet større.

Slottets indvendige udformning er i hovedtræk bevaret, fordi de lange korridorer har passet fint med slottets senere anvendelser: Det har fungeret som lazaret, kaserne fra 1865, seminarium fra 1878 og hospital fra 1920.

Ved slottets omdannelse til hospital blev bygningerne gennemgående istandsat og ombygget i 1930-1932.

På trods af slotsanlæggets høje arkitektoniske og kulturelle værdi i midten af 1700-tallet, ved man ikke meget om dets opførelse. Hovedtrækkene er kendte, men man kender ikke alle kunstnerne bag. Byggestilen var faktisk mere brugt 40 år tidligere, og meget taler da også for, at opførelsen har været planlagt længe: Den trefløjede avlsgård, der er holdt i samme stil, blev allerede opført mellem 1733-1764. Mod øst er en muligvis noget yngre portfløj, der har en lav trekantsfronton med et klokketårn, formet som en åben, ottekantet trælanterne.

Den hvidpudsede kavalerbygning er fra omkring år 1775-80 og blev senere hospitalets administrationsbygning. Den skiller sig ud ved at have detaljer af grønmalet træ. Dette såkaldte "palæ" i slotsparken er opført i stedet for et gammelt hus af hertug Frederik Christian I til hans yngre bror. I 1932 blev palæet til overlægebolig. Til palæet knytter sig en enkel, toetagers bygning og en staldfløj, alt sammen rødkalket.

Den nuværende slotskirke var oprindeligt forbeholdt hertugen, mens andre folk i sognet måtte bruge Ketting kirke. Kirken er indrettet i to etager i slottets nordlige sidefløj. Kirkerummet er højt og smukt med galleri hele vejen rundt og sort/hvide marmorfliser på gulvet. Det såkaldte baluster-galleri bliver båret af 12 egesøjler, som deler rummet op i et bredt midterskib og to smalle sideskibe. Herover er endnu en etage med søjlerækker og stukdekorationer. Rummet er primært præget af klassicismen, men prædikestolen og alteret, der hænger sammen, er udført i rokokostil ligesom stuklofterne. Herover troner det tretårnede orgel. I den anden ende af kirkerummet var hertugens område, som nu bliver brugt til forhal. Kirkens inventar, altersølv, kalk mv. er skænket til kirken gennem tiden. Nogle af tingene er helt fra 1500-tallet. Den klassicistiske døbefont af alabast fra 1807 er eksempelvis en gave fra den russiske zar Alexander I (1777-1825).

Augustenborg Slotspark rummer desuden en skulpturpark og udstillingscenter kaldet Augustiana. Vest for Augustenborg Slot ligger slotsparken, og mod syd er Augustenborg fjord. I parkens nordlige del, hvor der tidligere var frugthave, blev der i 1930-1932 opført fire store hospitalsbygninger. Det helstøbte anlæg fik naturligvis ikke lov til at blive stående uanfægtet, og både boliger og erhvervsbygninger er skudt op omkring området. Alligevel kom Augustenborg Slots byggestil til at påvirke byggeskikkerne på Als og Sundeved langt ind i 1800-tallet. Præstegården fra 1776 er et godt eksempel på, at bygningerne ligner hinanden her omkring.

Fredningsstatus 2013: Augustenborg Slot er fredet.

 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Augustenborg Hovedgaard

Augustenborg Hovedgård
Osbækvej 15
6440 Augustenborg
Stuehuset er opført 1827, stråtækt lade fra 1733
Ingen oplysninger
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg
-
138 ha 
 - ager 1130 
 - eng 4.4 
 - skov 3.1 
 - park/have 1.5 
landbrugsdrift/skovbrug
Augustenborg Hovedgård hørte oprindelig under Augustenborg Slot, der er opført 1770-76 og i dag anvendes som psykiatrisk hospital
Thorkild Nissen
SGS 2011, Stilling, s. 72, Roussell, bd. 16, s. 216, FBB
-
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk