Ejerhistorie

Astrups historie går helt tilbage til starten af 1400-tallet, hvor den var ejet af Rigild Puge. Herefter kom gården til adelsslægten Juel. Slægtens betydning for lokalområdet kan bl.a. ses af de kalkmalerier med familiens våbenskjold, der hænger i Grinderslev kirke. Juel'erne ejede meget gods og lånte kongen penge ad flere omgange. Men i 1606 døde den sidste Juel på gården, og arvingerne valgte i 1622 at sælge gården til Christoffer Friis.

Det lille århundrede, som Astrup tilhørte Friis'erne, synes at have været dårlige tider for godset. Christoffer Friis´ søn, Otte Friis, kom i så store økonomiske problemer, at han en tid måtte sidde i fængsel pga. sin gæld. Hans søster, mor og datter kæmpede bagefter om ejendomsretten til godset og med efterdønningerne af hans manglende økonomiske sans. Der var ikke meget at gøre godt med i dette godsejerhjem, men det var typisk for mange af de gammeladelige slægter i perioden efter enevældens indførelse i 1660. Familien bortforpagtede gården, og moren Birgitte Lykke måtte efter sigende klare sig med en enkelt pige som hjælp. Sønnen, Mogens Friis, overtog Astrup efter hendes død, men solgte allerede i 1714 godset videre til Christian Kruse, der gik fallit.

Herefter så Astrup en række forskellige ejere. Bl.a. gik gården via Claus Reventlow i 1750 til Peder Malling, der var borgmester i Viborg og far til Ove Malling, der var dansk statsminister i 1700-tallet. I hans erindringer kan man bl.a. finde beskrivelser af livet på Astrup. Malling fortæller, at hans far var den første til at fritage bønderne for hoveri, altså ulønnet pligtarbejde på hovedgården. Peder Malling fjernede angiveligt også træhesten, et strafferedskab godsejeren kunne anvende på ulydige fæstebønder.

Fra 1767 var Astrup ejet af Axel Rosenkrantz de Lasson, som også havde ry for at være en usædvanlig human godsejer. Han udvidede hovedbygningen, anlagde en park og forsøgte sig desuden med dyrkning af tobak, humle og hør. Fra 1792 begyndte han at frasælge dele af jorden, som det var typisk på den tid, hvor flere bønder blev selvejere. Senere købte han en del ejendomme i Skive, men krigene og bankerotten i starten af 1800-tallet knækkede også ham, og hans efterkommere måtte klare sig igennem som fiskere.

Fra 1797 til 1846 var Astrup på forskellige hænder, indtil den aarhusianske tobaksfabrikant og kancelliråd Thomas Funder købte gården. Han havde overtaget en tobaksfabrik efter sin far og gik desuden ind i både kommunal- og landspolitik. I 1848-1849 var han kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og i 1849-53 medlem af det nyoprettede landsting, der så dagens lys med Grundloven i 1849.

Astrup blev i Funderslægten indtil 1906, hvor gården blev afhændet til Danmarks Afholdsforening, der lavede den om til et såkaldt 'redningshjem for alkoholikere'. Foreningen bortsolgte endnu mere af jorden.

Redningshjemmet bestod kun i ti år. En sådan hyppighed af ejerskifter var almindelig i den følgende periode, hvor Astrup bl.a. kom på tvangsauktion og blev opkøbt af J. C. Breum to gange. 

Astrup blev overtaget af Inge Staalsen og Aage Christiansen i 1995 og parret har siden udført omfattende restaurering af bygningerne.

Gårdens stamdata gennem tiden

Astrup

Astrup
Astrup Allé 1
7870 Roslev
Hovedbygningen og den treetagers fløj mod øst er opført hhv. 1773 og 1786
Ingen oplysninger
Midtjylland - Skive
-
-
113 ha 
 - ager 61 
 - eng 22 
 - skov 30 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Inge Staalsen, Aage Christiansen
SGS 2011
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk