Ejerhistorie

De tidligste ejere af Asserstrup tilhørte den uradelige slægt Gøye. I sidste halvdel af 1300-tallet ejede Jacob Pedersen Gøye således gården, som han efterlod til sin enke Abele og sønnen Jens Jacobsen Gøye.                  

Omkring 1406 blev Asserstrup solgt til Folmer Jacobsen Lunge, hvis nevø, Tyge Lunge, arvede Asserstrup. Efter Tyge Lunges død overtog svigersønnen, lensmanden Vincents Iversen, gården i kraft af sit ægteskab med Kirsten Lunge. Ved Vincents Iversens død blev Asserstrup overtaget af parrets søn, Niels Vincentsen Lunge, der også erhvervede naboherregården Grimsted, det nuværende Frederiksdal.

Niels Lunge havde giftet sig ind i den magtfulde Urne-slægt, og han var - som medlem af rigsrådet - en del af landets katolske fløj i tiden omkring reformationen og afsættelsen af Christian II (1481 - 1559). Trods støtten til Christian II fik Niels Lunge imidlertid et udmærket forhold til den protestantiske Christian III (1503-1559).

Ved Niels Vincentsen Lunges død i 1552 blev Asserstrup overtaget af sønnen, Iver Lunge, og det var formodentligt omkring dette tidspunkt, at Asserstrup blev skilt fra Grimsted.

I 1640'erne blev Asserstrup ejet af Morten Mormand, der udvidede herregårdens jord ved nedlæggelse af  landsbyen Tjæreby. Morten Mormand blev efterfulgt af sin svigersøn, Christoffer Steensen, som i forvejen ejede Grimsted. Ved Christoffer Steensens død i 1657 overtog sønnen, Joachim Frederik Steensen imidlertid kun Asserstrup, hvor han tog bolig, mens Grimsted overgik til Christoffer Steensens bror.

Asserstrup blev i 1695 sat på auktion. Den nye ejer var Johan Hieronymus Hoffmann, som også købte Grimsted. Hoffmanns enke arvede begge gårde og forsøgte at lægge Asserstrup ind under Grimsteds hovedgårdstakst. Dette ville have sikret hende skattefrihed for Asserstrups marker, som var gået tabt ved enevældens indførsel, mens kongemagten omvendt ville have mistet skatteindtægterne fra selv samme. Enkefruen fik ikke tilladelse til at nedlægge Asserstrup, og både Asserstrup og Grimsted blev solgt til Joachim Brockdorff i 1707.

Joachim Brockdorffs søn, Schack Brockdorff, måtte i 1744 sælge Asserstrup og sine øvrige godser på tvangsauktion. Asserstrup blev købt af Niels Siersted, der dog heller ikke kunne stabilisere gårdens økonomi. Asserstrup blev derfor solgt igen, først til Peder Hemmingsen Buchalff og derefter til baron Carl Vilhelm Giedde i 1747.

I forlængelse af landbrugskrisen omkring 1730, hvor enevælden imødekom godsejerne i det håb at stabilisere landbruget, bl.a. med stavnsbåndets indførsel, opnåede Carl Vilhelm Giedde igen skattefrihed for Asserstrup. Skattefriheden blev bevilliget, fordi han samtidig forøgede gårdens fæstegods til 324 tdr. htk. - altså mere end de 200 tdr. hrk. inden for de 15 km fra gården, der var krævet for at opnå skattefrihed. I 1752 solgte Carl Giedde Asserstrup til Laurits Pedersen Smith, oprindelig smed og senere forpagter af Knuthenlund, der efter blot 11 år på gården solgte den videre.

I 1763 blev Asserstrup købt af grevinde Ida Margrethe Knuth, hvis søn, baron Christian Frederik Knuth, lagde Asserstrup til baroniet Christiansdal som tillægsgods, som også nabogodset Grimsted, der i mellemtiden var blevet omdøbt til Frederiksdal, blev knyttet til baroniet. I 1784 købte Christian Frederik Knuths søn, baron Adam Christopher Knuth, der på grund af faderens økonomiske uføre i 1782 havde overtaget baroniet, Frederiksdal og Asserstrup af faderen for et symbolsk beløb for samme år at sælge de to gårde videre til den tyskfødte købmand baron Heinrich von Bolten. Bolten måtte på grund af økonomiske vanskeligheder dog sælge gården allerede i 1786. De nye ejere var forvalterne Søren Andersen Dons og Joachim Barner Paasche fra henholdsvis Christianssæde og Knuthenborg.

Dons overtog samme år hele Asserstrup, og som mange andre godsejere på denne tid valgte han at sælge fæstegårdene til selveje og udskille en del af hovedgårdsjorden til parcelgården Mariebjerg. I 1797 solgte Dons hovedgården til sin svoger Claus Seidelin Jensen, der i 1803 solgte den videre til Christen Thorsen. Han ejede Asserstrup til sin død i 1843, hvorefter svigersønnen, Gustav Ferdinand Jessen, overtog gården, som han ejede frem til 1888. Efterfølgende skiftede Asserstrup ejere en del gange, indtil gården i 1931 blev solgt på tvangsauktion til Johannes Bachevold hvis efterkommer ejer gården.

Gårdens stamdata gennem tiden

Asserstrup

Asserstrup
Asserstrup 4
4900 Nakskov
Hovedbygningen er opført 1847
-
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
-
292 ha 
 - ager 292 
landbrugsdrift/skovbrug
Sameje med gården Tostrupgård - oplysningerne om størrelse dækker de to gårdes samlede areal
Hans-Henrik Jul Petersen, Lene W Jul Petersen
SGS 2011, Roussell, bd. 6, s. 364
Simon Vikjær
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk