Ejerhistorie

Ifølge kong Valdemar Sejrs (1170-1241) jordebog tilhørte Allinggaard Kronen i 1231. Benediktinerklostret ved Alling Sø blev oprettet i midten af 1200-tallet, hvortil Allinggaard senere blev knyttet som avlsgård. Klostret blev meget rigt og magtfuldt, og omkring 1300 var det således et af de tre klostre, den katolske pave henvendte sig til, da han bad om hjælp til at genopbygge den nedbrændte Aarhus domkirke.

Under Reformationen i 1536 blev Alling Kloster og dets ejendomme inddraget under Kronen, som det skete for klostergods over hele landet. Allinggaard blev underlagt Silkeborg len.  I 1661 efter svenskekrigene var Frederik III (1609-1670) i økonomiske vanskeligheder og tvunget til at sælge meget af sit gods. Han afstod således dele af Silkeborg len, herunder Allinggaard som betaling af gæld til sin vinskænk, Christian Fischer.

På dette tidspunkt var Allinggaard i en sørgelig forfatning: Jylland var blevet plyndret af både venner og fjender i krigene, og gårdens jordtilliggende lå øde hen. Et halvt århundrede senere tilhørte Allinggaard stadig Fischer-slægten, men var i mellemtiden blevet et blomstrende gods. I 1719 blev gården opkøbt af endnu en Christian Fischer. Han udvidede gårdens jordtilliggende betydeligt i den lange periode, han ejede Allinggaard. I 1759 oprettede han desuden et legat, Christian Fischers Store Stiftelse, hvis renter skulle gå til trængende familiemedlemmer, men også til at drive et såkaldt hospital i Grønbæk sogn.

Efter Fischers død overgik Allinggaard til brødrene Christian og Jean Arnold Fischer, men sidstnævnte overtog hurtigt hele gården. Jean Arnold Fischer hed egentlig Johan Arenbold Fischer, men da han havde rejst en del i bl.a. Frankrig, sprang han med på datidens navnemode og forfranskede sit fornavn. Han havde ry for at være en dygtig men pengegrisk mand, og skal have været inspirationskilde til Steen Steensen Blichers hovedperson i novellen "Fruentimmerhaderen": En inkarneret ungkarl og fanatisk kvindehader.

Jean Arnold Fischer solgte gården videre, og i 1809 endte den i hænderne på en af datidens store "godsslagtere" Johan Conrad Schuchardt. Han opkøbte godserne for at udstykke jorden og sælge lodderne videre til højestbydende. Ofte var det dog fæstebønderne, der købte deres egne gårde til selveje. Selve hovedgården blev da også opdelt i Allinggaard, Alling Skovgaard og Alling Mølle. Johan Conrad Schuchardt solgte hovedparcellen i 1813, men allerede i 1817 købte han Allinggaard tilbage for 34.350 rigsbankdaler sølv. I 1828, 9 år efter Johan Conrad Schuchardts død, blev gården dog solgt til højestbydende for sølle 211 rigsbankdaler.

De næste årtier var Allinggaard på mange forskellige hænder, og yderligere jord blev frasolgt. I 1890 blev den opkøbt af Sophus Scavenius Nellemann, der samtidig købte Alling Skovgaard og Alling Mølle og dermed samlede den gamle hovedgård. En god del af de omkringliggende heder blev tilplantede, og det gik igen godt for Allinggaard.  Allerede i 1918 blev gårdene dog adskilte igen, og mere jord udstykket til selvstændige bønder.

Allinggaard blev da opkøbt af J. Jespersen, der opførte de nuværende bygninger. I 2013 var gården ejet af Leo Sørensen.

 

 

Gårdens stamdata gennem tiden

Allinggaard

Allinggård
Allinggårdsvej 154
8643 Ans By
Hovedbygning opført 1919-20
Ingen oplysninger
Midtjylland - Silkeborg
-
-
299 ha 
 - ager 83 
 - skov 216 
landbrugsdrift/skovbrug
-
Leo Sørensen
SGS 2011, Roussell, bd. 13, s. 216
Bent Olsen
Se gårdens udvikling
Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk